Snak

Mere indhold efter annoncen
Tillykke med sejren skal der i hvert fald lyde.

Jeg tror, at grunden til jeg ikke er så bitter over det, er at vi ganske ufortjent stjal sejren sidst vi var i Århus. Det var en kamp meget lig den idag, bortset fra at vi med spilovertaget ikke formåede at skabe mere end et par chancer. Sidst hvor I havde spillet og vi fik sejren, formåede I da trods alt at skabe store chancer.

@Dave

Jeg kan sagtens se, at AaB primært bør gå efter en fysisk stærk angriber. Min pointe med Graulund var dog, at AaB ser ud til at mangle en resolut og fandenivoldsk angriber. Man savnede i den grad afslutninger fra AaB´erne i går.

I øvrigt mener jeg ikke, at Graulund har en særligt stor spild procent.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
I forhold til indsatsen i går er jeg enig i, at holdet ikke fungererede. Det centrale presspil var i store perioder ikke-eksisterende.

Specielt manglede midtbanen at skubbe op, når Nando og Graulund pressede. I den sammenhæng ser Feilhaber og Lucena ud til at være de største syndere. Umiddelbart burde en Feilhaber-Lucena duo ellers være ganske god i dette aspekt af spillet, da de begge er fleksible og løbestærke. Forhåbentligt skyldes det mislykkede presspil, at det trods alt er begrænset, hvor meget de har spillet sammen.

Feilhaber har vel reelt brugt mere tid på landsholdet og skadeslisten end på træningsbanerne på Fredensvang.

Jeg er helt enig i, at Nando langt fra så skarp ud. Det er dog tidligt på sæsonen, og på positivsiden gælder det, at han konditionelt ikke faldt igennem.

Angående Dioh Williams var jeg overrasket over, at han allerede er i spil til Superligabold. Derfor kan man vel heller forvente det store fra ham endnu.

@Garri

I forhold til Jacob Poulsens placering på venstrekanten er jeg ikke helt enig. Højrekanten ville formentligt i udgangspunktet være JP´s bedste position, men jeg mener ikke, at den halvsløje præstation kan tilskrives placeringen på venstrekanten.
JP spillede hovedparten af foråret på den plads, og her var han fremragende. Man kunne dog i gårsdagens kamp have ønsket sig en større vekselvirkning mellem White og JP. I modsætning til forårets kampe blev der ikke rigtigt byttet i løbet af kampen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Moller

Det er sikkert at Graulund ville gøre en pæn figur i AaB´s angreb (omend jeg hader den mand. Men det er vel en mand som modstanderfans hader, og fans af den klub han spiller elsker). Jeg tror dog han vil løbe ind i det problem som Curth og til dels Holm (som jeg egentlig synes godt kan virke som Graulund-typen, når han kommer i form), nemlig at han kommer til kort i hovedspillet, som vel var det eneste vi kom med fremad banen. Nu var AGF selvfølgelig foran, men de lange bolde AGF sendte afsted blev sendt mod hjørneflagene, hvor Graulund og Nando så kunne tage løbeduellen. De bolde vi smed fremad var lige til Dan T, og der tror jeg heller ikke Graulund ville have meget at gøre. Og ellers var det indlæg der blev sendt indover når AGF var kommet på plads, og så var der heller ikke meget at gøre.

Det virker som om vi spiller efter at vi har Prica i angrebet. Vi render bare rundt med et par angribere der altså ikke rigtig kan trykke forsvarsspillerne i Suppen i hovedspillet. Og så bliver det ineffektivt.
Underlig kamp i går, som på en måde blev ødelagt af at linjedommeren lod os komme foran så hurtigt. Efter det overlod vi mere og mere af initiativet til Aab og da vi endelig fik bolden, var vi ofte for hurtige til at skille os af med den. Jeg synes der var mange ting der lykkedes i vores pasningsspil, men vi manglede godt nok også at Fejlhaber eller Lucena formåede at lave stikningerne til vores angribere. Specielt Graulund ville have haft godt af nogle flere af disse bolde. I stedet var meget af spillet fordelt på kanterne og til det var specielt Jacob P involveret, eftersom Feilhaber og Lucena åbenbart heller ikke formåede dette. Derfra var det blot et spørgsmål om tid, før Aab fik en kontra, da vores backs åbenbart stadigvæk ikke kan finde ud af at slå et godt indlæg - eller også er Nando og Graulund bare ikke aggressive nok derinde.

På positivsiden var vores presspil derimod stort set fejlfrit. Godt at se, at vi fysisk er hvor vi skal være. Det var meget få gange, at de blev fanget langt fra vores mand eller blev sat i den individuelle duel.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Er det finanskrisen er gør at visse spillere i går spillede med trøjer hvor det ser ud som om man har klistret en fint stykke tape henover det gamle Bricks-mærke og trykt et Alm Brand mærke ovenpå?

http://www.agffodbold.dk…asp?id=6384
http://www.agffodbold.dk…asp?id=6390
http://www.agffodbold.dk…asp?id=6366
Jeg ved godt, at det er en rigtig ond bemærkning, men jeg kan ikke lade være med at mistænke nu 29-årige Kenn Hansen for at være et prestige-projekt fra DBU´s side.

Selvfølgelig har manden da formentligt vist noget i de lavere divisioner, men jeg er nu ikke imponeret. Hverken i går eller i tidligere kampe.

Så kan jeg ikke rigtigt bruge hans lækre udseende og underarmstatoveringer med kinesiske tegn til så meget...
Der er stille i AGF-tråden her i sommertiden.

Der sker dog lidt udover aftenens kamp mod Randers.

Kari Arnason forsvandt i ly af åbningskampen til Plymouth Argyle, og han fortjener en hyldest for en god indsats i AGF-trøjen. Selvom afskeden blev uværdig skal man ikke glemme, at Kari sammen med Steffen, Budtz og Graulund reddede os, da det så allermest dystert ud. I øvrigt en personlig favorit, hvis svagheder jeg mener, at kritikerne som regel overvurderer.

På transfersiden går der også rygter om Brian Nielsen, selvom de nationale medier kun nævner ham i forbindelse med FCM, FCK og OB.

Efter OB løb afsted med Rurik Gislason mener jeg, at Brian Nielsen er det mest interessante emne indenfor landets grænser. Spørgsmålet er dog om der på nogen måder er økonomi til et køb, selvom Jesper Blicher muligvis kunne bruges til at pynte lidt på transfersummen.

Internt er Casper Sloth og Mikkel Kirkeskov permanent forfremmet til A-truppen, og er dermed næste led i fødekæden. http://www.agffodbold.dk…asp?id=6796

De er begge formentligt endnu langt fra Superligabold, men det skal da blive interessant at se om Kirkeskov på sigt kan træde i Lumbs fodspor. Venstrebenede venstrebacks hænger i hvert fald ikke på træerne, så det kunne være aldeles interessant, hvis han kan drive det så vidt.

I forhold til dagens kamp er jeg ikke voldsomt optimistisk. Randers har meget at revanchere, og jeg tvivler på, at formen og samspillet er helt på toppen hos os.

Modsat AaB kan Randers også spille meget direkte og primitivt med lange bolde op i mod Marc Nygaard, og dermed tror jeg heller ikke, at vi ville kunne overleve et pres ala AaB-kampen. Vi bliver nød til at have mere initiativ i kampen, selvom vi naturligvis vil blive presset i perioder.

Da White er hjemme i USA af private årsager, starter vi med stor sandsynlighed således:

Steffen

Krabbe Dan T Howard Lumb

JP Lucena Povlsen Feilhaber

Nando Graulund

Umiddelbart er jeg under alle omstændigheder tilhænger af, at Kasper Povlsen kommer med fra start. Vi har brug for mere fysik til at lægge presset centralt, og selvom Feilhaber ikke er kantspiller, bør han stadig kunne bidrage ude fra venstrekanten. Der bør også være plads til overlap fra Lumb, når Feilhaber med stor sandsynlighed vil have en tendens til at trække ind i banen.

Angående Randers mener jeg, at de er meget afhængige af Marc Nygaard, Søren Berg og Kevin Stuhr-Ellegaard. De har på papiret mange giftige og kreative midtbanespillere i form af Tidiane Sane, Mikkel Beckmann, Tobias Grahn og Kasper Lorentzen. Det ser dog ikke ud til, at John Kussehår endnu har fået iscenesat dem ideelt. Derfor frygter jeg mest det fysiske pres som Randers vil komme med.

Vi har godt nok OB-hjemme (læs 0 point) næste gang, men jeg ville nu ikke være utilfreds med et enkelt point. Forhåbentligt kan vi spille lidt mere frigjort, da vi har 3 point i ryggen. God kamp og kom så de hvi´ee!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Regner med sejr til jer i aften, og en fortsat march frem mod det mesterskab der kan gøre mig til en rig mand:)
@ Moller..

God gennemgang og jeg er helt enig med dig..

Men hvis Randers spiller med Grahn, Beckmann, Lorentzen og Tidiane - ja så burde der være plads til noget omstilling i form af Graulund og Ben9, da jeg syntes det virker som en rigtig offensiv midtbane..


KOM SÅ DE HVIEE
COYI
Annonce