Redigeretsøn 13. jan 2008
Udover det mere eller mindre aktuelle brødrene Jørgensen flirteri, så kunne det være interessant at fokusere lidt på en eventuel angrebsforstærkning. I den sammenhæng bør vi nok kigge på potentielle lejemål hos hovedsageligt topholdene i Superligaen.
Srdjan Radonjic er/bliver formentligt i overskud i OB, og en skilsmisse bør være optimal for begge parter. Han har et imponerende CV fra serbisk fodbold og jeg synes egentligt, at han leverede en fornuftigt indsats hos OB. Det mente Lars Olsen dog ikke, og på trods af en scoring mod netop os blev opholdet hos VFF en klar fiasko. Desuden er jeg også i tvivl om hvorvidt Radonjic overhovedet må spille for endnu en ny klub før til sommer? Jeg ved ikke om han nåede at få spilletid i OB i denne sæson, før han skiftede til VFF.
I AaB løber tidligere profiler som Jose Mota og Simon Bræmer rundt. De er begge langt fra spilletid i det nordjyske, og AaB vil sikkert gerne især komme af med sidstnævnte. Simon Bræmer ligner dog lidt af en døgnflue, og han er næppe en type som vi pt. står og mangler. Dertil minder han for meget i spillestil om Graulund. Det tæller dog til Bræmers fordel, at han netop har haft et succesfuldt ophold i Moss i den næstbedste norske række.
Jose Mota har været et stort fejlkøb, da er lang tid siden, at han har vist noget som helst. Når Mota ikke scorer mål er han luddoven og ugidelig, så uden en betragtelig målrate er han ubrugelig.
Jeg håber ikke, at hverken Mota eller Bræmer er i vores søgelys.
Ailton Almeida kunne være det "frække" bud på et lejemål, hvis FCK henter en ny angriber ind. Ailton var en meget dyr investering, og man kunne måske forestille sig, at FCK var villig til at give ham en sidste chance til at vise sit værd ved at give ham et halvt år med fast spilletid i en anden Superligaklub. Det er dog nok urealistisk, og samtidigt ville det sikkert være et relativt dyrt lejemål.
Hos BIF har man måske pt. for mange angribere i truppen. Der er dog ingen oplagte låneemner. Jean Philippe Peguero er den eneste, der måske kunne være bare lidt realistisk, men han har været skadet i et lang tid, at det er næppe en mulighed.
FCM har udlejet Dadu og dermed ser det ikke ud til, at der overhovedet er nået at låne der.
Samlet set har jeg svært ved at se de oplagte lånemuligheder indenfor landets grænser. Derfor tvivler jeg stærkt på, at et lejemål indenfor landets grænser bliver en realitet.
Som sædvanligt er sådanne transfertanker meget spekulative, men også ganske fine som overspringshandlinger i denne eksamens tid.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk