Midt i den ellers meget relevante Ove P diskussion kan vi se frem til dagens kamp. Forårsvejr med høj sol og lørdagsbold er slet ikke tosset selvom det er en af vores skrækmodstandere, der venter.
Ove P mener, at ambitionen i de kommende kampe mod topholdene (OB, AaB og FCM) er at vinde en enkelt:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080...
Det ville jo fremragende forudsat, at vi også lige slår Bubu undervejs.
Noget helt andet er så, hvor realistisk minimum én sejr over OB, AaB eller FCM er?
Det kræver i hvert fald, at defensiven kommer tilbage på sporet, og bliver helt skadesfri. Jeg tror, at småskader til specielt Kure har kostet noget niveaumæssigt. Kure har i hvert fald set skidt ud på det seneste, og det hænger formentligt sammen med, at han ikke er i top gear.
Hvis ikke Kim Madsen og Kure er helt klar tenderer jeg nok imod at give Gjesing eller måske Krabbe chancen ved siden af Budtz. På 90% er hverken Kure eller Madsen gode nok, og det er dumt, at vi ofte må skifte dem ud i pausen.
Jeg tvivler dog på, at Ove satser på andre i midterforsvaret.
Der er for alvor kommet gang i målscoringen i begge ender i de sidste fire kampe, og det ville være dejligt at se, at vi er i stand til at score mod OB. Det er vist lang tid siden, at det er lykkedes for os.
Reelt ser jeg vores største chance for point, hvis vi spiller kontrolleret ala sæsonstarts fodbold. Omvendt er vi jo netop i en periode, hvor fokus bør være på, at vi bliver bedre i pasningsspillet og fremad banen.
Det sidstnævnte alternativ bliver dog svært at opfylde mod netop OB, der nok som sædvanligt vil forsøge at knuse os på fysikken og hurtigt omstillingsspil. Hvis vi skal spille OB op til dans, må vi hvert fald være langt mere effektive end i Randerskampen.
Forventningerne til dagens kamp kan ikke være voldsomt store. Selvom OB måtte nøjes med 1-1 mod Lyngby, er de bedre kørende, end sidst vi mødte dem. De har desuden betydeligt mere at spille for end os.
Presset kan dog også være vores fordel, og så skader det bestemt ikke, at OB mangler både Anders Møller Christensen og ikke mindst Djibi Fall.
God kamp og kom så de hviee!