http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080...
Stiften er meget overbeviste om, at vi er efter Dan Thomassen, selvom Allan K. udmiddelbart ligner et bedre bud.
Det er første gang i dette transfervindue, at vi er blevet sat i forbindelse med en centerforsvarer. Jeg vil blive overrasket, hvis vi henter en centerforsvarer uden samtidigt at komme af med én (måske flere). Hvis vi køber Dan T, så har vi pludseligt 5 centerforsvarer + Gjesing og Krabbe. Det er jo alt for mange.
Jeg er dog heller ikke helt vildt overrasket over, at vi måske leder efter en centerforsvarer. Ove P får/fik jo aldrig sin "forsvarsgeneral", da Olof gik i stykker. Måske leder vi stadig efter manden, der sikre defensiven på lang sigt. Ove og BSN har måske vurderet, at det nuværende forsvar mangler den sidste kvalitet til at kunne løfte os op i midterfeltet.
Kure og Budtz har været gode i de kampe, hvor vi har stået rimeligt kompakt, men de har dog omvendt set dårlige ud, når vi har spillet lidt offensivt. Hvorvidt vi mangler en ledertype i forsvaret eller bare noget hurtighed, ved jeg ikke.
Dan Thomassen virker ikke umiddelbart som en ledertype, men nærmere en fysisk- og hovedsstødsstærk markeringsspiller. Omvendt er han jo en rimeligt rutineret spiller, der samtidigt har sine (normalt) 5 bedste år foran sig. Han er måske nået punktet, hvor han for alvor skal slå sig ud.
I FCK-tiden synes jeg, at Dan T gjorde det godt. Det er dog ikke vildt positivt, hvad man hører fra Norge. Straffespark, selvmål og røde kort har været devicen.
Han har dog være fast mand hele tiden, så det reelle niveau er svært at bedømme. Umiddelbart vurderer jeg ham til at være en forbedret udgave af Kure, og det er også mindstekravet. Vi skal ikke have bredde, men derimod kvalitative forbedringer i centerforsvaret.
Han koster jo temmeligt sikkert et pænt millionbeløb, og man kan måske godt forestille sig, at vi måske sælger Ole Budtz. Han har kun et år tilbage af kontrakten, og han virker samtidigt som det klart mest indlysende salgsobjekt i forsvaret. Olof og Kim er der vel ingen, som vil bruge penge på, og jeg har svært ved at forestille mig Kure forlade klubben.
Dan T virker ikke til at være afvisende overfor os, og han er en Århus-dreng, så en handel lyder ikke helt usandsynlig.