Redigerettirs 11. nov 13:40
I forhold til kampen mod SønderjyskE synes jeg, at kritikken af indskiftningerne er lidt malplaceret.
Der er klart ulemper ved at lade Emmery spille wingback, men det har altså været samme taktiske justering alle gange, at Emmery er kommet på banen. Bl.a. mod FCN og BIF var det med til at vinde os point. Forskellen er blot, at AGF havde mere dominans i de kampe. Mod SønderjyskE faldt holdet sammen og fik ikke fat igen. Det skyldes dog i høj grad den centrale akse med et hav af fejl og mangel på duelstyrke.
Her fik Solbakken og Arnstad ikke fat som i andre kampe, men udskiftningerne af både Yakob og NP giver mening i min bog. Yakob havde en regulær offday, mens Polle både bliver beskyttet (han er på vippen til at lave en Tingager) og var faldet ud af kampen.
Vores indskiftninger kom efter at holdet var faldet sammen. Derfor er det både rigtigt og forkert, når JP forsvarer bredden i truppen. Han har været meget bedre til at ændre kampene med reserverne end Uwe - specielt i betragtning af, at JP på papiret står med en dårligere trup. Det er dog også åbenlyst, at reserverne måske har niveauet til at løfte os lidt, når vi er nogenlunde med, men ikke brandslukke, når de bærende vægge falder. Både BIF, FCK og især FCM har væsentligt bedre muligheder for at lave markante ændringer. De økonomiske forskelle viser sig over tid.
I forhold til Tchamche versus Sebastian Jørgensen anser jeg det ikke som desperation. Snarere som et taktisk tilvalg af fysik og fart og manglende tiltro til en spiller, der ikke har leveret varen i lignende situationer. Hvis ikke Jørgensen får mere spilletid i de sidste kampe, kan man godt lege med tanken om at lånet ophæves til vinter.
Et kritikpunkt i forhold til indskiftningerne må dog være, at Tobias Bech ikke bliver skiftet ud tidligt. Bortset fra en fornuftig første halvleg og et flot mål i Herning, har han set meget tung og træt i de sidste tre kampe. Det koster både offensivt og defensivt (stor skyld i SønderjyskE´s tredje mål). Tobias Bech har haft et fremragende efterår, men når man spiller en af de få positioner, hvor træneren har alternativer, bør man skifte tidligere, når formkurven logisk nok tager et dyk.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk