Nu er "mesterskabsugen" oprindet - eller "Seksdagskrigen" som nogen har omtalt det tætte, svære og afgørende kampprogram, Hvis vi holder fast i den sidste reference må vi så håbe, at AGF er Israel.....
Udfaldsrummet er meget bredt. AGF kan officielt blive mestre på søndag, mens FCM i den anden ende af skalaen kan have 1 1/2 hånd på mesterskabspokalen med et forspring på 4 points.
Vi spillede fremragende mod FCN i 80-85 min og presset var enormt godt, men jeg er ikke optimist. Det bliver desværre nok nogle andre kampforløb både mod FCM og FCN. FCM har været bedst i de indbyrdes opgør under Tullberg, selvom resultaterne er tætte. De har "ødelagt" vores spil med bolden og i en kamp på fysisk og dødbolde er vi underlegne. Generelt har kampbilledet været, at vi kun i perioder har været ovenpå i kampene, mens FCM med rette kunne have fået mere ud af de uafgjorte kampe.
Det har været en lang pause siden sidste runde og det er bedre, at vi spillede godt at mistede points end at vi spillede dårligt og mistede point, men hvis ikke vi får tre points i en kamp som den imod FCN har jeg svært ved at tro på det. Jeg sidder stadig med fornemmelsen, at det skal være stolpe ind, hvis AGF skal overraske og blive mestre. Det har det ikke været på det seneste. Jeg synes, at det er ret markant, at oddsene faldt tilbage på ca. 50/50 efter vores pointtab mod FCN og FCM´s sejr i Brøndby.
Når det så er sagt, er det positivt, at JP og co. virker meget rolige og FCM kæmper med nogle skader på den centrale midtbane, som mindsker deres muligheder for at levere samme dominans i duellerne. Philip Billing har været voldsomt stærk i de indbyrdes kampe og man kan krydse fingre for, at Magnus Knudsen kan være lige så dominerede som mod FCN.
Derudover beror 50/50 oddsene naturligvis også på, at FCM antages at være det bedste hold. Det synes jeg er fair, men det betyder også, at FCM er mere presset på resultatet end vi er. Omvendt frygter jeg også mellemrunde torsdag, da Farum er et meget svært sted at spille, mens SønderjyskE pt. ligner det klart svagest hold i Top 6.
For vores eget vedkommende er der også hovedpiner i forhold til startopstillingen og skader. Centralt hjælper det lidt, at Polle nok kan bruges som indskifter, mens der er opstået udfordringer på wingbackerne med Rasmus Carstensens skade. Er det smart at bruge Emmery fra start i aften? Det er jeg ikke overbevist om. Dels pga. fysikken og de defensive evner og derudover pga. Emmerys evner som "håndgranat" senere i kampen. Han er bedst når det banen er åbnet op.
Det oplagte alternativ er vel Beijmo som højre wingback og Links som venstre wingback - og dermed Tingager centralt og Dalsgaard højrestopper. Det er på papiret mere fysik og dødboldsstyrke, som man kunne forvente i en svær udekamp mod FCM. Det fungerer desværre bare rigtig dårligt mod VFF og Beijmo havde en rigtig stærk kamp i forsvaret mod FCM. Den er tricky i min bog. Hvis ikke man laver den rokade er spørgsmålet om Tingager eller Dalsgaard starter centralt. Dalsgaard har været god, men jeg hælder til Tinager - alene pga. dødboldsstyrken.
Overordnet skal vi vel håbe på et kampbillede, hvor det bliver mere åbent spil end en duel- og dødboldskamp. Derudover er det virkeligt afgørende, at vi kan sætte vores spil bedre end vi gjorde i første halvleg senest vi var i Herning. Her slap vi meget heldigt fra nogle vilde fejl i opspillet.
Jeg tror ikke, at vi ser en afgørelse på mesterskabskampen i denne uge, men jeg forventer (desværre), at FCM kommer tættere på eller værre går forbi. Det er dog også klart, at en sejr i aften til AGF ville være et meget hårdt slag for FCM´s chancer og jeg tror ikke, at vi ender i worst case scenariet. Jeg tror, at det bliver afgjort i de allersidste runder.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk