Ud fra hvad jeg læser fra folk, der har overværet træningerne, så har Max Power imponeret indtil videre. Han skulle være ret fit og sådan som jeg forstår, så er han en 8´er, der både kan være med i den offensive del, men heller ikke har noget imod at arbejde defensivt. Uden at kende noget om manden eller hans lønkrav og udelukkende baseret på disse subjektive betragtninger fra en kort træningssession, så virker det som en fornuftig breddespiller.
Jeg er mere bekymret for vores angrebssituation, hvilket måske er lidt grotesk, når vi har ligaens topscorer og samtidig har scoret flest mål. Men det er jo ingen hemmelighed, at vi er tyndt besat med Haugen halvvejs ude af døren (antager jeg) og kun PM, Bech og Richmond til at fylde de to pladser oppe foran.
Hvad er det vi ønsker i en kommende spiller? Hvilken spillertype og fra hvilken hylde ønsker vi at hente?
Som jeg ser det, så er der disse muligheder:
1. Vi går all-in på en PM erstatning, som relativt hurtigt kan tage over og har en "proven goalrekord", enten i DK eller i en tilsvarende liga. Hvis han erstatter PM, så må det forventes, at der stilles krav til noget fysik og hvis vi ønsker, at der er noget stabilitet, så er det ikke en udviklingsspiller, men en spiller i sin bedste alder, f.eks. 25-28 år. En sådan spiller vil naturligvis forvente fast spilletid, selv i en klub som vores.
2. Vi satser langsigtet og kigger efter en spiller, som kan få ro og tid til at spille sig ind, men som besidder mange af de kvaliteter som PM har. Han vil kunne læne sig op af PM og gøre overgangen fra PM mere naturlig og behagelig for alle parter. Talentet skal selvsagt være åbenlyst og stort nok til at kunne banke på til startopstillingen om ikke alt for længe. Konkurrencen om talenter er stor og jeg fornemmer ikke, at vi har vildt mange penge at gøre med, så det vil nok være en eller to årgange over de helt store talenter - dvs de spillere som ikke er unge nok til at ryge til de klassiske talentfabrikker herhjemme eller udlandet. En spiller i alderen 21-24 år, som enten har været marginalspiller hos en Superliga klub eller spillet fast i 1. Div, men nu gerne vil tage skridtet op.
3. Vi går efter en hybridspiller, a la Duin, som både har bevægeligheden og lidt fysik, og som tilbyder et mere bredt spektre af kompetencer, fremfor deciderede spidskompetencer. Alderen her er for så vidt ligegyldig, da spilleren nok vil være tiltænkt mere til bredden end til startopstillingen.
4. Antagelsen lige nu, i hvert fald hos mig, er at PM og Bech komplementerer hinanden og ikke er deciderede konkurrenter. Men hvad nu hvis Bech var tiltænkt som en fremtidig erstatning for PM og Richmond så var tænkt som fremtidig makker til Bech? Det ville ændre opfattelsen, i hvert fald min, af hvad der er behov for at hente af spillertype. Måske har vi de to boksangribere vi skal have og måske er det en mere væver type vi leder efter, som måske også kan dække huller længere tilbage på banen? Bech har den fysiske pakke og hovedspillet til at agere targetman, men har nok lidt mindre fysisk styrke end PM. Omvendt er han bedre med bolden. Han kunne blive en mere "moderne" boksangriber end PM, men det stiller krav til, at Richmond snart får sit gennembrud eller, at vi henter en bevægelig type ind til pladsen ved siden af Bech.
Realistisk set, så sker der ikke meget mere end Powers eller måske ikke engang ham. Det er nærmest også en signing i sig selv, hvis vi holder på Links, MEM og til dels MA, men det ville alligevel ærgre mig lidt, hvis vi ikke også forsøger at supplere til både bænken og startopstillingen. Det er et spørgsmål om tid før bredden bliver afgørende - det har den jo allerede været - så det er en oplagt mulighed at styrke holdet, så vi kan få så meget ud af den gode stime vi er i.