Snak

Mere indhold efter annoncen
Det var bestemt ikke kønt i dag. Randers var konstant farlige over for Kahl, som alt for ofte blev isoleret mod deres hurtigere og fysisk stærkere angribere. Ikke noget mysterium at de konstant angreb i hans side.

Uwes beslutning om at amputere holdet både på kanten og centralt ved at flytte Anderson ud på wingpladsen får mig til at tænke om han enten føler sig tvunget til spille Arnstad eller om han bare ikke stoler på Callø/Bach.

Jeg føler i hvert fald at det havde været bedre med en en-til-en udskiftning af Links, feks Kahl eller Bach. Callø, Abbew eller Anker burde kunne spille den venstre midterforsvar og så havde vi kunnet beholde Anderson centralt hvor han kommer mere til sin ret.

Vi havde perioder med fint spil og PM burde også have udnyttet de par chancer han havde bedre, men ellers er vi ret tamme og jeg synes ikke Randers fansene var helt ved siden af da de råbte "hjemmedommer". Synes vi var heldige i flere situationer.

Mest skuffende var det dog, at vi ikke fik lagt tryk på til sidst for at jagte den vindende scoring, med ni minutters ekstra spilletid. I stedet blev det noget panik fra vores side og et Randers hold som virkede mere sultne efter de tre point. Jeg havde ellers lige set frem til et stort tryk mod deres mål på falderebet.
Højt af flyve, dybt at falde. Skaderne til Links og Dalle tilsat kryster-Uwe´s safety first tilgang har været mærkbar den seneste måned. Stort set alle har mistet momentum, men især Anderson, MEM, tunge Bech og Morten Skildpadde har mistet flow af den manglende dynamik som ændringerne har medført. Isoleret set er 0-0 i Lyngby hvor vi skaber ca. det der bør være nok, ikke en katastrofe, men når vi så også tabte point til SIF og Rendos trods markant dominans på bolden, så er vi ved at pisse vores momentum væk og med det program vi har tilbage i efteråret, så kan de pludselig blive noget bøvl ift. top 6, hvis vi ikke snart finder tilbage i et bedre flow igen. Isoleret set er 19 point i 10 kampe nok en del bedre end ventet/frygtet efter det hæslige forår, men mere vil jo selvfølgelig have mere.

Hansen har fået sin 5. ungdom ?? Han præsterer på et flot niveau. Han er ikke så god som påfuglen var, men når nu Wahlstedt projektet er helt kuldsejlet indtil videre, så er det et fint niveau han leverer på, og spændende om den nye målmand kan give ham reel konkurrence ? CV´et ser umiddelbart fint ud, men han skal jo så bevise at han ikke er faldet af på den i Polen.

Beijmo har generelt set præsteret fint og har et solidt niveau. Hans primære (eneste ??) force offensivt er løb uden bold og det er han rigtig god til. Det er derfor endnu mere frustrerende at han (ofte) rykkes ned som midtstopper i kampene, da vi i forvejen ingen fremdrift har fra angriberne.

Links har været fremragende indtil videre, med få undtagelser. Hans fremdrift/drive, energi og arbejdsomhed har været uvurderlig, igen fordi vores angreb er uden fart og med for lidt fremdrift.

Dalle var overraskende stærk, indtil han blev skadet. Selvom jeg aldrig har tvivlet på hans niveau, fandt jeg det mystisk at man binder en stor løn i en gammel mand, når man har 400 midtstoppere allerede i truppen og i langt højere grad kunne have gået efter en venstrebenet af slagsen (det hul har Kahl dog nogenlunde lukket)

Tingair har virkelig været en klippe siden Uwe blev træner og generelt vist sig frem som vores måske bedste/mest solide spiller i den tid. Der har dog været nogle udfald i denne sæson der har kostet og i weekenden var han helt ved siden af sig selv imod mini-Lukako

AJ har en opadgående kurve, men mangler helt at bryde "lydmuren". Han er til tider for flink/pæn i duellerne og har været involveret i nogle dumme boldtab, men samlet set er jeg fortrøstningsfuld.

Kahl har virkelig sat spileren efter positionsskiftet. Der er stadig en del at gå på, men han har jo været MEGET bedre som stopper, end han generelt set har været som back/wingback

Unge Andersen imponerer de fleste gange han bringes på banen og alligevel får han ALT for lidt spilletid. Det er skuffende. Det er ikke en ny Peter Degn eller Lumb, men han ligner dog stadig en der kan blive en hel del bedre en Frederik Krabbe.

Polle har været MEGET stærk i denne sæson. Selvom han er blevet markant bedre på bolden, så ligner han dog den der bør ofres når vi har kampe hvor vi i høj grad skal skabe åbninger og spille kvikt. Der håber jeg Arnstad kan bringe den smule ekstra der skal til.

MEM startede helt forrygende, men har fået klippet vingerne efter skaden til Links og Andersons forvisning til fløjen. Det var dog vigtigt at han fik scoret i lørdags i en kamp hvor han ellers slet ikke ramte melodien.

Anderson har været lige et nøk under MEM, men ellers haft en lignende formkurve. Han er desværre IKKE klog nok til at lægge det samme tryk på kanten, som han var så dygtig til på sin foretrukne plads.

Arnstad har set lovende ud, men mangler selvfølgelig relationer og har på ingen måde den samme fart og det drive ind i boksen som Anderson bringer på samme position. Spændende om han kan lære det, eller om Uwe tør sætte Morten Skildpadde af, så modstanderne reelt skal forholde sig til en angriber der truer mere end en oldboys angriber i pres, dybdeløb og fysisk, for så vil der fint være rum til Arnstad at boltre sig i.

Brandy gjorde det fornuftigt da Polle var ude i starten af sæsonen og gør sit bedste hver gang han kommer tilbage, men han har ikke niveau til mere end Fredericia, desværre.

Tobias Bech er en glimrende spiller, har et MEGET tørt hårdt spark og en fin målnæse. Han er god til at komme ned at modtage bolden og har en fint drev med bolden når han får sat fart, MEN han er dæleme tung (og langsom) inden han endelig kommer i drev og har desværre haft en tendens til at være for længe om at slippe bolden (det gav bl.a. en assist til det mål der afgjorde pokalfinalen). Han bliver rigtig fin, hvis han får en bevægelig makker oppe foran.

Morten Skildpadde/Paddy havde en fin opblomstring, men er nu igen tilbage på et oldboys niveau, hvor det er MEGET skadeligt for vores spil/muligheder at han starter/får så mange spille minutter på banen. Han er stadig måske den bedste afslutter, men på alle andre parametre er han fucking miles away.

Akoto har vel egentlig gjort det fint, når han har været til rådighed, men det har jo desværre været alt alt for lidt, og er vel en case vi nok må opgive.

Callø ser spændende ud, men det ser ud til at Uwe har lige så "meget" tillid til ham, som Ukraine har til Putin.

Max Power har jeg ikke set spille, så jeg ved ikke hvad man skal forvente og hvad Uwe har af planer med ham.

Tobias Bach er på vej tilbage fra skade, og mangler stadig at komme med et indtryk alla det nogle af træningskampene i vinter pegede i retning af. Det har ikke været hverken fugl eller fisk, men vel bare sådan ok. Jeg håber han vokser efter skaden og tager nogle skridt stille og roligt.

Gyamfi er et mysterium. Vi henter ham og han er BRANDVARM for Hobro i slutningen af sidste sæson. Så vælger Uwe, på trods af fine/gratis muligheder i de fleste kampe i starten af sæsonen, at han på ingen måde skal have chancen og nu hvor han så er bragt i spil er han HELT væk fra skiven.

Badji er også meget rå, men viste i Lyngby at han er klar som alternativ til Paddy, når der skal laves ramasjang og så skolder Uwe ham alligevel imod Randers. I just don´t get it.

Uwe skal selvfølgelig have en hel del roser for vores start, at vi hænger godt sammen og at vi vel er det bedste sted siden 1996 spillemæssigt. Når det er sagt, så pisser det mig i den grad af, at han IKKE sørger for at holde mere af truppen i gang. Han skifter altid (for) sent ud og vi bliver altid ringere når der er skader, fordi han max. har 12-13 spillere der er holdt i gang. Og så har han desværre en safety first tilgang der bl.a. gør at han skifter for sent ud og ikke giver det et skud med et matchvindertype i kampe der er på vippen, men oftest vælger rugbrød og leverpostej løsningen.

#SavnerMøllen(ogYakob)
Grundigt og fremragende indlæg. Jeg er enig i det meste,

Det var helt ventet, at vi ikke ville kunne holde samme kadance som i sæsonstarten, og selvom frustrationerne også skyldes den naturlige reaktion på at være højtflyvende er der også substans til grund.

Tre uafgjorte med det program mod SIF, Lyngby og Randers, hvoraf de to midterhold var på hjemmebane er for dårligt. Også selvom det er væsentlgit, at vi trods alt ikke tabte til de andre Top 6-kandidater.

Større er frustrationen over brugen af truppen og emnerne til at ændre kampforløbet med den fra Uwes side. Bedst illustreret ved det er Mikael Anderson på venstre wingback og især Patrick Mortensens spilletid.

"Find dig en kæreste, der ser på dig, som Uwe Rösler ser på Patrick Mortensen" - skrev en bruger en på Twitter.

Det er ret spot on. Det er vildt, at Paddy efter endnu en dårlig kamp fik fuld spilletid mod Randers. Jeg tæller to gode aktioner på 100 min - og det ovenpå 80 svage minutter i Lyngby. Det er simpelthen grotesk, når vi har alternativ på bænken.

Det handler ikke om, at Paddy nødvendigvis er "færdig" i AGF, men han har i årevis haft et meget lavt bundniveau og uendelig snor fra Uwe. Det har bare ingen konsekvenser. Paddy spiller alt for ofte fuld tid, selvom han ikke præsterer. Jeg er også med på, at Badji og Gyamfi spillede skidt med VSK i pokalen, men det er altså en helt anden slags kamp.

Patrick Mortensen er på godt og ondt det ekstreme eksempel på det som der er Uwes filosofi. Med et gennemarbejdet og stabilt koncept og en lille hård kerne af spillere med stærke relationer kan han få et hold til at overpræstere med både god fodbold og gode resultater. Omvendt holder han næsten nidkært fast i de samme spillere og når konceptet fejler ændres der ikke ret meget.

Min største anke i mod det er måske ikke så meget kæphestdelen, men mere hvad det gør for holdets muligheder fremadrettet. Hvis ikke man er blandt de 15-16 første i truppen er der ufatteligt langt til spilletid og i forhold til, at vi har mange unge spillere i periferien er det en udfordring. Det bliver ond cirkel, hvor Uwes lyst til at ændre også endnu mindre, når reserverne bliver helt kolde. Gyamfi ligner desværre allerede et godt eksempel på det.

Det er naturligvis tidligt på sæsonen og Dalsgaard og Arnstad er kommet ind i varmen, så det er måske ikke en endelig vurdering, men vi har set tendensen over hele Uwes regeringstid.

Når det så er sagt, er det samlede billede af Uwes trænergerning positivt, men der er også irriterende huller i osten.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Eftermiddagens kamp bliver også den klassiske midtvejsrunde, hvor man kan gøre mere logisk status og pt. har vi et pointsnit på 1,9 og det bliver 2,0, hvis vi vinder i dag. Det er fremragende og værd at huske på.

Frustrationerne i forhold til de seneste kampe skal dog også ses i det lys, at vi står overfor et meget svært slutprogram i efteråret. Det betyder naturligvis, at der er venter på papiret bløde kampe til foråret, men medierne og omgivelserne kigger sjældent på strukturen i kampprogrammet.

Efter landsholdspausen har vi kun en hjemmekamp mod Lyngby i den lettere afdeling. Derudover ser det brutalt ud med FCK, FCM, BIF og to udekampe på de rædselsfulde plastikbaner i SIlkeborg og Farum. Det kan blive en meget tung periode for os, og vi kan godt ende i situationen, hvor der stilles spørgsmålstegn ved vores Top 6-status. Jeg er dog ikke så bange for det scenarie, da vi har fået mange points og som sagt bør kunne hente noget af det tabte efter vinterpausen.

Pointsnittet ryger nok ned, men spillemæssigt er det måske ikke så ringe at møde topholdene. Både SIF, Lyngby og Randers har alle i stor stil parkeret bussen og det har givet os udfordringer. Det bliver næppe det samme billede i de kampe.

Jeg tror heller ikke, at vi ser samme billede i dag mod Viborg, der er et stærkt offensivt hold, men også noget ustabile og sårbare defensivt. Generelt synes jeg, at det imponerende, hvad Viborg har hentet til at unge og lovende spillere til midtbanen og offensiven. Jakob Vester, Isak Jensen, Serginho, Thomas Jørgensen osv. Det er flot for en klub som Viborg. Jeg ville være optimist, som VFF-fan for de kommende år - især efter man ser ud til at have spillet sig ud af nedrykningsstriden (for nu i hvert fald). Der er potentielt mange transferindtægter at hente for dem.

Jeg tror, at det bliver en svingende og hektisk kamp i Viborg - og vurderet på de seneste kampe noget der ligner 50/50. Gift Links er sandsynligvis tilbage for os og det er et stort boost, selvom formen måske er røget lidt for ham og vores problemer ikke kun skyldes hans fravær.
Omvendt havde Tingager overraskende kæmpe problemer med Randers´ hurtige folk (læs Danho) og det kan være udfordringer mod VFF også.

I forhold til midtvejsstatussen er det godt nok en vigtig kamp og vigtig i forhold til sikringen af Top 6. Med en sejr ligger vi rigtig godt til, uafgjort er sådan meh og med nederlag ligner det mere et efterår, hvor vi skal kigge nedad.

Det ville lune rigtig meget med tre points.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Interessante betragtninger Jelleman og Moller.

Jeg er personligt ikke så bange for programmet, selvom det ser frygtindgydende ud på papiret. Spiller vi op til vores bedste, så er der point at hente hos alle modstandere og ofte har vi også spillet op til vores bedste mod de bedste.
Jeg er mere bange for, at den nuværende form sætter sig i spillerne og vi dermed får svært ved at komme tilbage til den frigjorthed vi havde i starten af sæsonen. Så bliver det svært at ramme topniveauet. Det var selvfølgelig forventet, at vores effektivitet ville falde, da den lå uhørt højt, men vi skaber heller ikke det samme antal chancer som før og der bliver ikke taget lige så mange initiativer fra f.eks. MEM og Anderson.
Links´ fravær er selvfølgelig en forklaring på det, men en uhensigtsmæssig omrokering af en bærende spiller som Anderson er også en forklaring. Med Links ude havde jeg f.eks. håbet, at han kunne erstattes af en Bach eller alternativt en Kahl, hvor Callø så kunne tage Kahls forsvarsplads. I stedet vælger Uwe at rykke Anderson ned på en position hvor det er svært at få særlig meget ud af ham, samtidig med at han sætter forsvaret mere under press og fjerner det offensive initiativ på midtbanen.
Lige så meget ros Uwe har fået for sin taktiske ageren tidligere på sæsonen vil jeg give ham ris for de seneste tre kampe.

Jeg er iøvrigt helt på linje med jer mht. udskiftningsspillernes rolle. Det må være ekstremt frustrerende at være Gyamfi eller Badji når PM render rundt og leverer på så lavt et niveau for tiden. Vi har før snakket om niveauet hos udskifterne og hvordan vores niveau falder efter udskiftninger, men jeg finder det mærkeligt, hvis Uwe og staben ikke har en plan for at få spillere som netop Gyamfi ind på holdet på en gnidningsfri måde. Hvis PM kan levere en 50% præstation og der er plads til det, så bør vi også kunne få Gyamfi eller Badji ind fra start mod f.eks. Lyngby eller Randers, uden at det vil svække holdet væsentligt.
VSK kampen er vel et godt eksempel på det modsatte - for mange ændringer skaber rod og usikkerhed.

Ifht. dagens kamp forventer jeg en copy-paste opstilling, selvom Links er med inkluderet i truppen, men næppe helt på 100%. Det giver dog håb for, at han kan komme ind og vi kan få rykket lidt rundt på det hele.
Jeg håber også Tingager kommer tilbage til sit vante niveau. Han viste usædvanlig stor usikkerhed med bolden mod Randers og gav dem 2-3 farlige omstillinger. Det ligner ham ikke.

Dagens kamptrup:
Jesper Hansen, Kristoffer Klaesson, Felix Beijmo, Tobias Anker, Frederik Tingager, Eric Kahl, Jacob Andersen, Jonas Jensen-Abbew, Frederik Brandhof, Gift Links, Max Power, Kristian Arnstad, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Mikael Anderson, Mikkel Duelund, Patrick Mortensen, Tobias Bech, Youssouph Badji og Richmond Gyamfi.


Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er ikke fordi Viborg er ret gode men de scorer på deres ene chance og overlader initiativet til et AGF der trods dominans ikke bliver rigtigt farlige.

Uafgjort ligner allerede best case. Vi er for tunge og ufarlige.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det er jo grænsende til dumstædigt at køre med samme opstilling for fjerde kamp i streg, når vi de tre foregående intet har vist. Det gjorde vi så heller ikke fjerde gang i streg. Det er OK at begå fejl, men man skal ikke begå den samme fejl SÅ mange gange.

Nu er vi ved vores “vante” start-11 fra anden halvlegs start - lad os se, om ikke gutterne kan vende det! Forhåbentligt efter en ordentlig opsang af Uwe - for det er ikke kun hans fejl.
Og så er det ikke dommerens skyld, at vi spiller ringe. Men at målet får lov at stå, fatter jeg ikke en skid af. Og at Renato endnu ikke har fået så meget som en advarsel, er jo rystende. Han har vildere arme end Cornelius og Peter Møller.
Mikkel Rædderlig har ingen aktier i, at spillet er tungt, men fandme elendig dommerpræstation og helt udueligt, at VAR ikke ser Renatos voldsomme stempling. Selv Benjamin Leander siger, at den er soleklar.

Den eneste valide årsag som jeg kan finde på, er at de simpelthen ikke ser det. Dvs. at de ligesom kommentatorerne kun kigger på de svingende arme. Det vil dog også være vildt inkompetent, men dog menneskeligt trods alt.

Jeg ved ikke om det skyldes det brændte straffespark eller det faktum, at Lyngby tog point fra Randers og dermed gjorde situationen i tabellen mere tålelig, men jeg kan bedre tøjle min frustration her til aften.

Viborg skaber intet før AJ ryger ud og vi har svært ved at få flow og farlighed i vores spil, men fornemmelsen/forventninger om vores niveau var måske mere realistiske i dag. Vi er et midterhold/subtophold, der nok har et højt topniveau, men hvis normal niveau ikke er højere end, at vi spiller jævne kampe mod SIF, Randers og Viborg.

Det var helt ok at drømme om en topplacering, men niveauet ser ikke ud til at være til mere end den bløde ende af Top 6. Også selvom man må kritisere, hvordan Paddy igen får 87 min på banen, når han ikke bidrager med noget nævneværdigt.

Generelt er vi fanget i noget, der ligner store dele af sidste sæson. Rimeligt solide defensivt, rimeligt i kontrol, men meget "mekaniske" og uden det overskud vi vidste i starten af sæsonen.

I den forstand er det godt, at vi trods alt fik uafgjort, da Viborg dermed holdes på behørig afstand.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
I øvrigt noget sludder, når Jacob Poulsen kalder Viborg det bedste hold i dag.

De viser ingenting, før AJ bliver smidt ud.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce