Redigerettirs 5. nov 2024
Ualmindeligt lækker fornemmelse med Paddys trademarkscoring, der sikrede 3 åbenlyst meget vigtige points. Pt. ligner det et hundeslag i Top 7 og vi kan desværre ikke se os fri af risikoen for at blive det ene hold, som trækker nitten. I betragtning af det meget svære slutprogram var det bare 3 points som skulle ind på kontoen.
Rundt på det store net er der meget delte meninger om præstation. Alt fra "det var virkeligt ringe" til "det var egentligt meget fint og havde Arnstad scoret til 2-0 var alle glade".
Kedelig som jeg er, synes jeg, at sandheden ligger midt i mellem og kampen viser måske også lidt, hvor AGF er pt. Holdet toppræsterer ikke for tiden, men har et pænt højt bundniveau og konceptet sidder stadig meget solidt i skabet - måske endda lidt for rigidt.
Omvendt mangler vi virkeligt noget skarphed i omsætte overtag til chancer og føringsmålet kommer også efter en omgang klassisk "massefodbold" ala FCM, hvor Lyngby knækker under en længere pres og en masse dødbolde imod. Det er sådan set fint nok, men tidligere på sæsonen havde vi også overskuddet og skarpheden til at lave flere store chancer ud af det, selvom man må glæde sig over, at vi igen var farlige på dødbolde efter den pauvre dødboldsindsats i Herning.
Jeg synes, at Corlu og Schwartz i Medianos review af runden rammer mange ting godt. En klassisk bøvlet efterårskamp mod et næsten uhørt beskidt Lyngbyhold, hvor man spekulere i, hvor mange røde kort Polle ville have fået, hvis han havde lavet de svinestrege "dengsedrengen" Jonathan Amon rendte og begik. Jeg synes dog, at det er en legitim og forventelig reaktion fra Lyngby efter, at de blev skilt ad i Vejle i sidste runde.
I forhold til spillet synes jeg, at de rammer den godt i forhold til tendensen med "tomgangsfodbold". AGF spiller ikke mere defensivt end i de smukke sommerkampe og jager i stor grad også 2-0 målet i søndags. Både lige efter føringen og lige efter pausen sættes der virkeligt tryk på modstanderen for at lukke kampen, men man får ikke spillet chancerne store nok - og så rammer man ofte tomgangen omkring det 60 min, hvor holdet er i nogenlunde kontrol, men ikke rigtigt virker til at have evnerne til at ændre flowet igen.
Lyngbys udligning er et freak mål af horribelt forsvarsspil. En rigtig skarp målmand kommer måske ud til den, men i mine øjne er det mest af alt en lilleputfejl af Beijmo og co. i forsvaret.
Den slags sker dog og det mere interessante er imø. Corlus og Schwartz´ diskussion af brugen af truppen. Paddy viser sit værd og hverken han eller Bech falder igennem fysisk som i andre kampe, men de har en pointe i, at man savner noget der bryder rytmen.
Det virker malplaceret, at Uwe vil lave tre 1 til 1-udskitninger i det 88 min. Hvad får holdet ud af det?
Der er mere i det end fysik og Uwes konservatisme, da formdyk er naturlige (så god er vores trup heller ikke), men jeg savner, at Uwe er mere proaktiv i forhold til indskiftningerne. F.eks. laver Mikkel Duelund et godt indhop i Herning, men han kan ikke få mere end overtiden mod Lyngby. Jeg synes netop, at kampudviklingen viser behovet for at ændre lidt på typerne vi stiller med i front.
Måske er det en smule conformation bias i forhold til en allerede eksisterende agenda, men AGF-holdet savner noget frisk energi og nye perspektiver og modsat sidste år, hvor Uwe med stor succes reddede efteråret med traktormetoden, så har vi reelt en ret stor trup, som burde kunne bidrage med mere.
Vi har trods forhåbentligt stadig stadig seks kampe tilbage i 2024 og det er lidt for tidligt at gå stå.
Meget vigtig sejr, men også grund til at bekymre sig om holdets konkurrenceevne i de kommende kampe.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk