Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg vil godt dele det op i første og anden halvleg. Jeg synes måske at der kan være noget ræson i at beskytte sig selv på plastikbanen i Farum i første halvleg. Problemet var at spillerne ikke evnede at geare om til anden halvleg, og jagte et mål. Tværtimod blev fejlene bare flere og større i anden halvleg samtidig med at de offensive spillere og Links var helt væk. Det var først efter Nordsjællands scoring at de vågnede op, og DET er skuffende. Personligt havde jeg også skiftet Paddy og Bech ud for Badji og Gyamfi allerede efter 60-70 minutter. De var fuldstændig væk i denne kamp.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Ok nu er det så anden udekamp i streg hvor vi spiller ok i første halvleg uden at det er prangende for så at blive alt for passive i anden halvleg. Og igen er Paddy helt usynlig, men der bliver ikke skiftet ud.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Ja, det er ret bekymrende. Vi får ellers virkelig stresset SIF og har kampen, hvor vi gerne vil have den. Så begynder vi pludselig at lave personlige fejl, både fejlafleveringer, men også beslutningsmæssigt, hvilket tillader SIF at erobre initiativet. Og det får vi først tilbage igen, efter de har scoret.
Overordnet set spiller vi nok en god halvleg hver, så uafgjort er helt fair og mon ikke de fleste hold ville være tilfredse med uafgjort på den bane.

Det er dog ikke videre opløftende forud for to sæson-definerende kampe mod BIF. Vi har flere spillere, som ikke rammer topniveauet lige nu, heriblandt vigtige Anderson og MEM, som begge laver katastrofale beslutninger og som begge kunne have spillet os fri til oplagte scoringsmuligheder, men hvor de i stedet giver kontra den anden vej. Og så er der Bech, der startede godt, men så alt andet end topfit ud i størstedelen af kampen. Det er bekymrende.
Uafgjort var et fair resultat i Silkeborg og selvom vi også var tæt på at få et meget brugbart point i Farum (jeg havde på forhånd solgt de to plastikkampe for uafgjort), så var det en meget bedre præstation. Fra det elendige til det anstændige.

Vi responderer godt på scoringen og dominerer i realiteten 2/3 af kampen. Vores udfordringer er dog, at vi skal bruge mange angreb pr. stormålchancer og derfor ender det med at blive jævnbyrdigt på chancefordelingen. Det er en generel udfordring for os.

Superligaefteråret er endt noget mat, selvom alt dog stadig er i spil og vi med udgangspunkt i et fornuftigt forårsprogram bør komme i Top 6.

Vi mangler muligheder for at ændre kampbilledet undervejs. Uwe lavede en justering taktisk i startopstillingen mod SIF så det nærmere var 3-4-3 end 3-5-2 og presset fungerede fint i det meste kampen. Overordnet er vi dog i for høj grad lidt for afhængige af de samme spillere og samme taktiske elementer. Så kan vi diskutere, hvor det forbedringspotentiale er størst - i spillertruppen eller hos Uwe?

Aftenens kamp bliver naturligvis en smule nostalgisk, da det er sidste kamp på Århus Stadion i dets nuværende (decimerede) form. Det bliver nok også to spændende kampe mod BIF at slutte 2024 af med.

På papiret er det også kampe, der ligger meget bedre til os end udekampe på plastik og vi har haft gode resultater mod BIF. Sidstnævnte aspekt gør mig dog også skeptisk om vores muligheder. Modsat kampene mod FCK og FCM, hvor det har været stolpe ud, synes jeg, at vi har fået "for meget" ud af kampene mod BIF. Det må snart gå deres vej. Store tals lov må snart sætte ind.

Det handler naturligvis også om kvalitet i de afgørende situationer og historien gentager sig ikke, men med tanke på, at BIF har Kvistgaarden tilbage og i endnu højere grad ens os og i sidste sæson har brug for en pokalsucces, så lugter det af exit.

Under alle omstændigheder tror jeg dog, at det bliver meget tæt, så det først afklares på næste søndag.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pokalen er vigtig, men jeg synes måske ikke, at kampene er helt så sæsondefinerende som sidste år.

Det ser ud til at alle hold, der kommer i Top 6 i udgangspunktet har en realistisk chance for medaljer.

Alternativt er jeg bare stadig ramt af nederlaget mod SIF.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Sidder med samme fornemmelse i forhold til BIF Moller. Det kan ikke blive ved med at gå godt. Men omvendt, så formår vi, taktisk og fysisk, at gøre dem dårlige. BIF må næsten komme med noget nyt i dag for at imødegå det. Hvis deres eneste træk er at dække PM ekstra meget op, så er det en ren gave til os.

Om pokalsuccess er sæsondefinerende eller ej, afhænger naturligvis også af, hvordan det ellers går i ligaen, men hvis forventningerne "blot" er top6 og måske maksimalt bronze, så kan en pokalfinale igen lige give sæsonen en pil opad. Og så kunne det være fedt at etablere en tradition for at komme langt i pokalen :)

Overordnet er vi dog i for høj grad lidt for afhængige af de samme spillere og samme taktiske elementer. Så kan vi diskutere, hvor det forbedringspotentiale er størst - i spillertruppen eller hos Uwe?


Stærkt skrevet! Førhen har vi haft spillere som Peter Bjur, Haugen og Hvidt på bænken, hvor man har krydset fingre for, at vi helst ikke skal rammes af skader, så vi blev nødt til at skifte dem ind. Det er noget anderledes nu og jeg synes ikke der er mange på bænken, der ville sænke det generelle niveau, hvis de blev indskiftet. Problemet er bare, at det er spillere uden kampform, som diskuteret flere gange herinde.

Af og til, når jeg ser på taktikken og de tendenser der er i kampene, får jeg fornemmelsen af, at vi har ramt Uwes topniveau som træner. David og han har ført os langt, men nu hvor vi efterhånden er en "sikker" kandidat til top6 hvert år, så er spørgsmålet om han er manden, der kan tage skridtet videre med os og gøre os til sølv/gulvkandidater. Jeg er stor fan af Uwe og glad for den stabilitet han har bragt os, men når jeg ser på, hvordan han ikke formår at integrere nye offensive spillere, samt andre unge talenter, så opstår der en tvivl hos mig. Omvendt, så er det nok netop stabilitet vi har brug for de næste par sæsoner imens vores nye hjemmebane er i Vejlby. Det er bare lidt sur røv for de talenter, der står på spring lige nu, hvis klubben vægter stabilitet højere end udvikling, da det kan betyde, at deres potentiale skylles ud i toilettet.
Forløsende sejr. Det var på ingen måder kønt og jeg synes især Bech og MEM var svage i første halvleg. MEM fik spillet sig op i anden halvleg, men Bech fortsatte de dårlige takter fra SIF. Til min store lettelse fik Uwe dog skiftet Bech ud allerede efter en time - en uvant situation for os fans. Afløseren Badji gjorde et fint indhop og vandt flere dueller en Bech gjorde i den time han var inde og var også involveret i PMs gigantiske chance.

1-0 er fint og hvis vi spiller for at vinde i Brøndby, så har vi en god chance for at gå videre. Hvis vi graver os ned, som vi var ved at gøre i de sidste ti minutter af dagens kamp, så bliver det lange 90 minutter.

Det mest positive ved dagens præstation er ikke så meget vores egen, men hvordan vi igen fik gjort Brøndby ufarlige. Det var ikke meget de rørte på sig, på trods af, at der var mange prominente offensive navne i spil for dem.

Arnstad bør også lige nævnes. En kraftpræstation, der også blev belønnet med titlen som MOM. Han var en sikker spilstation hver gang og lavede de rette beslutninger hver gang.
Ja, en dejlig sejr i søndags og selvom det langt fra er afgjort hedder den vel 55-45 eller 60-40 i vores favør nu. Det ville være boost at have pokalen at spille for også, selvom jeg stadig er lidt traumatiseret efter sidste år.

Sejren var fortjent, selvom man må sige, at det er meget tætte kampe. BIF havde svært ved at skabe chancer, men i to omgange er det nok marginalt om Arnstad og Mølgaard får bold eller mand i feltet.

Præstationen rangerer i mine øjne over den seneste 1-0 hjemme over BIF, hvor vi var på hælene i hele anden halvleg, men spillemæssigt svagere end 1-1 kampen hjemme mod FCK. Det var en kamp med mange boldtab. Dels pga. banen, dels pga. holdenes presspil og endeligt manglende teknisk niveau.

En god men ikke imponerende præstation af holdet. Især starten af kampen var problematisk, da presspillet ikke fungerede og BIF kom på det meste. Havde Vallys bragt dem foran på den store chance efter to minutter kunne det være blevet end anden og meget sværere kamp. Offensivt er vi heller ikke skarpe i første halvleg. Anderson laver nogle gode ting, men ellers manglede der kvalitet til at spille chancerne store. Beijmo var meget med i kampen, men havde man dårlige indlæg. Det samme gjaldt også i anden halvleg, men der var det lidt mere aggressivt og det blev farligere. Gift Links hævede bl.a. niveauet efter en noget svag første halvleg.

Jeg er helt enig i, at MOTM må være Kristian Arnstad. Det er det, som man kan kalde en gennembrudskamp. Modsat andre har jeg ikke været så bekymret i forhold til hans udvikling, da han har vist potentiale og Uwe gerne har villet bringe ham. Han har en god kombination af flair og aggressivitet, som ofte er forudsætningen for at kunne blomstre i Uwes koncept. Han ligner en mand, der er fast starter efter vinterpausen so menten 6´er eller 8´er. Også rart, at en af sommerens store investeringer ser lovende ud og med tanke på, at MEM og især Anderson måske snart er fortid i AGF, så er det fint at have den næste midtbaneprofil klar.

Spillemæssigt lider vores hold af, at Bech og Mortensen er fremmedlegemer i det offensive spil. De arbejder begge godt, positionerer sig rigtigt og forsøger at bidrage. Tobias Bech har dog efter et spillemæssigt fint efterår
haft tre svage halvlege i streg og Patrick Mortensen er svageste led i mange kampe - også mod BIF.

Det er overraskende - næsten chokerende - at Badji komme ind efter 60 min og heldigvis havde det en positiv effekt og generelt synes jeg, at man så effekten af at have friske spillere. Arnstad viste overskud, Mølgaard reddede defensiven, Andersen lavede en assist og Badji leverede et godt indhop. Man kunne håbe, at det er en påmindelse til Uwe om, at der er mere end 13-14 spillere, der er relevante.

I øvrigt bliver returen ekstra interessant med fyringen af Jesper Sørensen. Det kan blive ligegyldigt eller en svækkelse, men der er desværre også muligheden for, at der kommer en chokeffekt eller en lettelseseffekt fra BIF-spillerne.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg håber virkelig også, at det er begyndelsen på noget mere spilletid til flere af de spillere der er i periferien af startopstillingen, herunder Badji, Duelund osv. Gyamfi kan også nævnes, men han var slet ikke i truppen til kampen i søndags.

I øvrigt bliver returen ekstra interessant med fyringen af Jesper Sørensen. Det kan blive ligegyldigt eller en svækkelse, men der er desværre også muligheden for, at der kommer en chokeffekt eller en lettelseseffekt fra BIF-spillerne.


I min verden er det mere skidt end godt for os. Vi vidste hvad vi fik med Jesper Sørensen og selvom der næppe kommer de helt store ændringer med de midlertidige trænere, med kun få dage til kampen, så er det stadigvæk lidt en joker hvad de kan finde på.

Med fire sejre i træk mod Brøndby, og fem sejre ud af 11 mulige i den tid Jesper Sørensen har været træner, og tre uafgjorte og nederlag, så har Brøndby nærmest været favoritmodstanderen for os, siden han tog over. Det skal der forhåbentlig ikke til at pilles ved nu.
Annonce