Redigeretlør 15. mar 2025
I udgangspunktet tror jeg, at det bliver et spændende slutspil, da der er fire meget jævnbyrdige hold, der skal kæmpe om den sidste plads i Top 3 - og muligvis en europæisk plads.
Min anke angående mesterskabsdrømmen går heller ikke på den overordnede analyse af, at der måske ikke kommer mange sæsoner som denne eller følelsen af, at vi skulle have vundet for at hænge på. Mit indlæg blev måske mavesurt, men jeg er også lidt træt af ideen om, at vi ville være med i mesterskabskampen sådan for alvor.
Min pointe er, at vi modsat andre sæsoner f.eks. 19-20 og især 22-23 ikke har vist det "bid" som imø. for alvor får os til at ligne mesterskabskandidater og dermed kan retfærdiggøre en "mesterskabsbitterhed" over resultatet mod Viborg.
Vi var virkeligt gode mod AaB og SønderjyskE, men korthuset faldt allerede, da vi mødte et Top 6-hold i Randers. Og jo vi har også spillet den samme gode fodbold mod tophold i denne sæson, men imø. skal vi helt tilbage til anden spillerunde, hvor vi taber i Parken for at finde en rigtigt god AGF-indsats mod et et andet Top 6-hold. Det var d. 28 juli!
Bevares - den første semifinale mod BIF var veleksekveret og der har været gode resultater undervejs, men det har ikke ligefrem været på samme niveau spillemæssigt.
Så er jeg med, at man ikke behøver at spille som et mesterhold for at vinde mesterskabet. Det er FCM i sidste sæson et tydeligt bevis på, men det kræver at man har nogle uovertrufne spidskompetencer kollektivt eller individuelt. Det har jeg svært ved at se AGF have i dette forår. Mikael Anderson er i forrygende form, Tingager er som regel god og Paddy laver mål, men sammenlignet med f.eks. foråret 2023, hvor Anderson, Duelund, Bisseck, Mølgaard, Yakob mv. brilierede er det ganske middelmådigt pt.
Det eneste aberdabei er, at det trods alt var nogenlunde på dette tidspunkt i 2023, at AGF-holdet løftede sig. Dvs. i de sidste kampe af grundspillet og i slutspillet. Sæsonen er lang og uforudsigelig endnu.
Det smager dog ikke af det samme nu og derfor kan jeg ikke leve med på "mesterskabsbitterhed" ovenpå Viborg-kampen.
I forhold resten af foråret er det dog klart, at vi kan give os selv en fordel med en sejr i Vejle. Jeg tror, at det bliver marginalt mellem os, Randers, FCN og BIF/SIF, hvorfor alle pointene tæller.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk