Jeg fik aldrig svaret på vinces indlæg, men selvom jeg synes, at det er mere plausibelt, at det skyldes manglende kvalitet fremfor manglende mentalitet, at AGF ikke kan blande sig helt i toppen, så anser jeg det nuværende AGF-hold som værende væsentligt bedre end tidligere (pre-2019-2020 sæsonen).
Kampen mod FCN var en positiv oplevelse og "taktisk opstrammer" - især efter vi begyndte at spille os igennem deres pres efter 20-25 min. En klog kamp og fortjent sejr. Der er ingen lette kampe i et slutspil, men FCN var ramt og på papiret var det umiddelbart den letteste af de ti kampe. Der venter noget andet i aften.
Spørgsmålet er om samme opskrift kan gå på Brøndby Stadion mod et BIF-hold, der må vejre morgenluft og føle de har momentum efter sejren i Herning?
Mathias Kvistgaarden er desværre klar og han er med afstand MVP i Superligaen for sit hold. BIF spiller og får resultater som en mesterskabsbejler, når han spiller og er fit, men ligner et ustruktureret midterhold uden.
Skal man stå dybt og dække bagrum eller gå højere og skabe en mere åben kamp? Det er tydeligt, at BIF både kollektivt og individuelt har mest pondus offensivt.
FCM´s formkurve giver næring til fanbasens håb om at komme med i guldkampen, men jeg ser ikke kampen i aften som en oplagt trædesten. Derudover er det en kamp, hvor vi med uafgjort kan holde terræn i forhold til 3. pladsen, som er det realistiske mål. Dermed ikke sagt, at vi skal gå defensivt til værks, men presset er på BIF i denne kamp.
I forhold til AGF er Arnstad med i stedet for Brandhof, hvilket indikerer, at Anderson ikke er helt klar til 90 min. Det er lidt ærgerligt, men det er en markant opgradering af truppens kvalitet at både Arnstad og Anderson er med.
Kom så de hvi´e!
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk