Snak

Umiddelbart kunne man godt blive fristet til at konkludere, at den trængte stemning omkring AGF pt. mest af alt skyldes BIF´s gode start på slutspillet.

Isoleret set er 4 points for tre kampe i et mesterskabsslutspil også hæderligt. Faktum er dog også, at kampprogrammet har været ret nådigt med to hjemmekampe mod kronisk udesvage FCN i den ene og der f.eks. venter et program i de kommende tre kampe, der lugter af 0-1 points for AGF og dermed et forår, der svinder ud mellem hænderne på Uwe og co.

Det er egentligt ok at spille en grå og urytmisk 1-1 kamp mod FCM på hjemmebane en gang i mellem, men sandheden om søndagens kamp er vel også, at det spillemæssigt var en klar indikator på noget træls, som vi har set før. Truppens blandede kvalitet, pensionsmodne startere, skader mv. spiller ind, men kampen ligner et klart signal om, at AGF er et træt og fastlåst hold, der ikke har redskaberne til at skifte spor.

Offensivt vil man spille på indlæg, får sat en del indlæg op, men rammer intet før overtiden af første halvlegs tillægstid (NP til Bech). Man forsvarer sig fornuftigt indtil de sidste 10-15 min, hvor alle markeringer og clearinger er elendige - selvom man har udskiftet de mindre duelstærke yderstoppere med større og stærkere spillere. Uwe accepterer, at vi spiller med to tunge saltstøtter i front fordi Badji er skadet. Så ændrer dog eller andet på den front. Emmery, Duelund, Bach eller en U19-spiller er måske ikke gode nok i store billede, men alene det, at modstanderen skal forholde sig til en anderledes og frisk spiller giver mere end fra de to trætte mænd i slutningen af kampene.

Ideen med Mikael Anderson på højre wingback er offensiv, men han ser ærlig talt skadet ud. Meget langt fra niveauet fra de første forårskampe. Holdet lider meget under det.

Vi er stadig med, tingene kan skifte, men vi ser bare de samme alarmerende "træthedstegn" i holdet, som sidste forår. Selvom vi er i en intenst og afgørende fase af sæsonen, sidder man allerede mest af alt og savner noget trupmæssig og taktisk fornyelse. Det viser manglende tro på, at der bliver noget af hente i den resterende del af slutspillet.

Sandsynligvis kommer første dødsstød i morgen mod Randers, der er gode hjemme og som vi generelt har det svært med.

Mon ikke vi slår RFC, men derfra bliver det bøvlet.

Mon ikke vi slår RFC, men derfra bliver det bøvlet.

Hvorfor skulle man formode det?

Bortset fra at kampene ofte ender uafgjort mellem Randers og AGF, så peger det meste da klart i retning af en Randers-sejr.

Jeg er i udgangspunktet godt tilfreds med en grim uafgjort som tidligere på foråret.

På papiret er alt i spil endnu og det var et forudsigeligt resultat.

Alligevel må det betegnes som en alvorlig bet for Uwes projekt. Truppen og konceptet ser ud til at være slidt op og Uwe har ingen plan b.

Jeg tror ikke, at Uwe er træner efter sommerferien.

Det vil også være bedst for alle parter. Han har bragt klubben langt, men hvad der virkede før, virker ikke længere, og vi udvikler os ikke.

Systemet kræver en masse af spillerne, måske også for meget over længere tid, fordi spillerne virker slidte få kampe inde i forårssæsonen.

Når man ser andre hold spille, Viborg, Silkeborg og selv Randers, så skal der meget mindre til for at skabe chancer på trods af at deres spillere er mindre profilerede. Vi skal back-to-basics og det tvivler jeg på Uwe er i stand til med det her hold.

Ja manglende udvikling eller stagnation er problemet for Uwe.

Resultaterne er ikke fantastiske men nogenlunde indenfor skiven (set over alle 26 kampe hidtil) og med tanke på udsvingene fra holdene i Superligaen kan man ikke 100% udelukke, at AGF bringer sig selv ind i slutspillet igen.

Problemet er bare, at AGF ligner et hold, der i den grad trænger til en sommerferie - og det er alt alt alt for tidligt. Sidste år kunne vi tilskrive pokalfinalen og et hav af skader for stagnationen, men der er ingen undskyldning pt. Det peger på både fysisk og mental træthed i truppen og måske også i trænerstaben. Det er i høj grad trænerens opgave at udvide værktøjskassen, holde truppen varm (som vi tidligere har snakket meget om) og reagere på formnedgange.

Uwes svar på problemerne er mere af det samme med dårligere spillere - eller spillere med begrænset form. Stærkere duelspil, flere indlæg til to tunge angribere og 8´er løb i halvrummene. Det fungerede fantastisk i starten af sæsonen, men modstanderne er forberedte og AGF-spillerne får ikke nok ud af det. Der er ingen variation og selvom jeg undrer mig over, at vi ikke får mere ud af vores mange fornuftig indlægsmuligheder, forstår jeg ikke, at Uwe f.eks. ikke leger med 3-4-3/3-4-2-1 formationen igen. Skab noget variation i taktikken...

En træner skal naturligvis følge sin egen overbevisning, men indskiftningen af Frederik Brandhof for Mikael Anderson på højre wingback nede 0-3 er også et forfærdeligt signal i forhold til udviklingen og fremtiden. Det er klogt at spare Anderson, Brandhof er en hæderlig reserve, men hvorfor ikke sende en af unge (Bach eller Emmery) ind? Det virker visions- og fantasiløst.

Og det er her skoen trykker for Uwe. Han er langt fra eneste ansvarlige, truppen har sine mangler, men han er selv primusmotor på at holde fast i stamme af primært erfarne og for enkelte decideret pensionsmodne spillere samt mangle taktisk variation. Den følgende artikel om "manglende energi" peger på Uwes ansvar:
https://stiften.dk/agf/hvad-var-aarsagen-til-agf-s-manglende-friskhed-uwe-rosler-jeg-ved-det-ikke?teaser-referral=ddf03680-265c-44bf-a624-bca06d9e2516-10

Holdet kan ikke holde kadencen og der mangler "håb" for Uwes projekt. Jeg synes, at Uwe har været en succes i AGF - eller i hvert fald en moderat succes - også selvom foråret nok slutter rigtig skidt.

Jeg synes dog, at de seneste kampe er nogle voldsomme indikationer på, at ægteskabet har peaket. Jeg tænker ikke, at der er behov for et akut indgreb, men ledelsen bør kraftigt overveje trænerstaben til næste sæson.

Tristessen bliver nok også grim i den kommende tid, da kampprogrammet er to gange FCK og en tur til Herning.

Omvendt kan det give ledelsen og holdet muligheder for at starte forberedelserne til "næste år", hvis slaget om Europa dør allerede inden de sidste tre runder.

Lige netop, Moller. Det er beskæmmende, at Uwe snakker om manglende energi og samtidig om vigtigheden i "at bruge hele truppen i et tæt kampprogram", som Stiften skriver i artiklen. Og det er jo nok hans allerstørste svaghed: at han er så stædig, at det nærmer sig dumhed.

Jeg kunne fint leve med de nuværende resultater, hvis Uwe rent faktisk forsøgte at vende formkurven med flere taktiske greb. Men det er samme startopstilling hver gang, og de samme 1:1-indskiftninger, uanset om vi er foran eller bagud og skal jagte. Der er en plan A, og hvis ikke den fungerer, så fortsætter vi med plan A.

I Stiftens "Slutfløjt"-podcast nævner de, at det var på samme tid sidste år, at vi tabte 7-1 til FCN. Og det vidner jo ganske fint om, at spillerne bliver kørt alt for hårdt, fordi de er de samme #!"&% spillere i hver eneste kamp uanset det foregående resultat eller formbarometer.

Jeg er ærgerlig over, at Uwe tydeligvis har set sig sur på Duelund. Ikke at Duen nødvendigvis ville være en frelser, men han er en anden type, der besidder mange af de kompetencer, vi har manglet i lang tid efterhånden. Hvis nu det gav mening, at Uwe ikke ville bruge ham, så var det jo, som det var, men vi mangler jo for pokker netop Duelund! Og det er tydeligt for alle andre end Uwe selv - eller også er det måske bare blevet et princip for ham, fordi han ikke vil tabe ansigt ved at bringe ham nu (han er jo stædig...)?

Det må være ind med en ny træner til sommer. Det kan næsten ikke være anderledes. Og hvem kunne det så være. Jeg ser gerne, at vi undgår "the usual suspects", som kunne overtage en næsten hvilken som helst anden Superliga-klub også. Jeg ved ikke, om Brian Priske nødvendigvis falder i den kategori, men han er ledig og har en naturlig lyst til at bringe unge spillere - og det er der brug for, når vores stamme på holdet er, som Moller også påpeger, i den gamle kategori.

Jeg tvivler på Duelunds niveau på nuværende tidspunkt, men han havde da været oplagt at bringe i spil som 10´er/hængende angriber, når vores offensive spil ikke fungerer og vores angribere er flade i anden halvleg.

Som sagt kunne det også være Frederik Emmery og Tobias Bach. Jeg fortænker ikke Uwe i generelt at foretrække de nuværende spillere, men han reagerer ikke på advarselstegnene og er medskyldig i at have få for redskaber i værktøjskassen (selvom Badji, Mølgaard og Arnstad trods alt spiller større roller nu end i efteråret).

Det er også svært at se, hvad han skal gøre i aften i Parken. Vi var døde i slutningen af kampen mod FCM og energiforladte i torsdags. Det skriger på 3-5 udskiftninger i startopstillingen, men der er kun få muligheder og flere af dem vil næppe gøre den store forskel på udtrykket.

Et eller andet sted ville det være en situation, hvor man f.eks. gav en masse spilletid til AJ, Bach og Emmery - alene for at skabe overraskelse og få lidt andre typer ind på holdet. Det vil nok resultere i et nederlag, men så får man noget rytme ind i reserverne, som så kan bruges senere.

Taktisk kunne man også håbe på noget variation. 3-4-2-1 eller en firebackkæde. Noget andet end det stivnede indlægsspil.

Pointen er, at det er svært at tro på, at der vil ske noget i aften. Mere af det samme og så håb om, at "energien" kommer tilbage. Det er naturligvis ikke sådan, at det alene er Uwes skyld. Vores seneste transfervinduer har været "meh...." og grundlæggende har vi imø. ikke en trup, der kan matche FCK, FCM og BIF. Der er nogle naturlige begrænsninger for Uwe og derfor må der være grænser for kritikken.

Essensen er bare stadig, at AGF trods små spræl i vandet er gået i stå og træneren virker fastlåst. Det ændrer sig næppe i aften, selvom jeg synes, at FCK ude er en fin "reperationskamp". Københaverne er maks. pressede efter de seneste nederlag og selvom resultaterne har været sløje/ordinære plejer vi ofte at spille solide kampe mod dem.

Problemet er bare, at det i allerhøjeste grad ligner en tung og forudsigelig affære, hvor vi står dybt og taber 2-0.

Indenfor Uwes snævre taktiske rammer glæder det mig, at han skifter til 3-4-2-1 formationen i aftenens kamp. Det er formation som holdet kender og som måske kan skabe en anden dynamik og nogle andre løbemønstre at forholde sig til for FCK.

Der er dog ikke tale om nogen revolution. Henrik Dalsgaard, der har været pisseringe i foråret, får lov at starte og selvom Brandhof er en fin spiller, er det nok en svækkelse i forhold til Polle (handler nok om fysik). Felix Beijmo, der nærmest har skreget efter en tur på bænken starter også.

Fornuftige taktiske træk i mine øjne, men nok meget tvivlsomt om det løsner noget op. Paddy er mere isoleret i den formation - og han er anno 2025 udelukkende en måltyv.

Dog har man med Polle, Badji og Bech lidt at skyde med fra bænken undervejs.