Castillos svinestreg efter 4 min. er rødt kort alle ugens dage, men den går i glemmebogen på grund af alle de andre markante kendelser.
Dommermarginalerne og marginalerne har ikke været med os, men man sidder jo også med fornemmelsen af, at det skyldes kampprogrammet med tre gange FCK og FCM på programmet. Vi har mange anløb til chancer - egentligt flere end både FCM og FCK. FCM får bare konverteret til rigtigt store chancer og FCK var pivhamrende effektive. Derudover laver AGF også en række meget store fejl - ja helt ufatteligt dum fejl af Dalsgaard i går. Han er på den negative facon kampafgørende i disse tider. AGF har ikke kvaliteten i de afgørende situationer.
Angående trænerdebatten hænger den stadig i luften i mine øjne. Siden nederlaget i Randers er niveauet hævet - og vi ser ikke tegn på en træner, der har tabt truppen. Hvis niveauet holdes kan AGF også hive noget hjem i de sidste par kampe op hjemme mod Randers og BIF. I Farum spiller AGF altid helt forfærdeligt - uanset form og niveau. 4. pladsen er i princippet stadig i spil.
Indsatserne er fornuftige igen, men vi har dog heller ikke set en forløsning som i de sidste tre kampe sidste år. Der er mange gode ting i opspillet, men trods mange overtalssituationer evner vi ikke at omsætte det til gode chancer mod de gode hold. Derudover krydres det med gigantiske personlige fejl.
Jeg brækker mig også over, at Uwe taler om et træt hold. Alle hold er trætte med 3-4 kampe tilbage, men det er hans ansvar at truppen ikke holdes varm og han vælger selv at skamride spillere som Tingager, Dalsgaard og Paddy.
Det er selvfølgeligt også sort uheld og vild irriterende, at AJ og Badji bliver skadet i fredagens træning, når der endeligt er lagt op til at de skal få noget spilletid. I stedet fyldes minutterne ud af halvskadede spillere og spillere uden perspektiv. Akoto gør det da ok, men han er jo væk til sommer.
Jeg sidder med fornemmelsen af, at vi spilder tiden. Forventningerne om at nå noget i tabellen døde i Randers og fokus på opbygning frem mod næste år burde være en topprioritet. Der er for lidt udvikling i AGF og jeg gruer for næste sæson. Der er simpelthen for få spillere, der har udviklet sig positivt i dette forår - og det peger på Uwe.
Jeg synes ikke, at resultaterne og især spillet er en katastrofe, men de er heller ikke gode, hvorfor man må sætte sin lid til udvikling. Det kriterie opfyldes heller ikke.
Der mangler håb. Jeg har svært ved at se AGF blive bedre i næste sæson.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk