Redigeretons 30. jul 07:08
Mange gode pointer, Britz.
Jeg kan dog ikke se målmandsskiftet som andet end en tofodstackling i knæhøjde på Wahlstedt. Jeg synes, at vi er langt forbi punktet, hvor Wahlstedt skal "beskyttes". Specielt fordi Wahlstedt spillede en god kamp udover det store drop.
Jeg har forståelse for valget (kæmpe store målmandsfejl koster på mange måder), men hvis Wahlstedt skal være målmand i AGF burde signalet have været, at "vi tror på dig trods endnu en fejl". Wahlstedt ser helt færdig ud nu imø.
I forhold til kampen er jeg meget enig omkring mange af de positive aspekter. Kampen indikerer i mine øjne, at JP ikke famler - i hvert fald ikke i forhold til visionerne og holdets koncept. Første halvleg var god og vi så nogle tegninger til, hvordan holdet ideelt set skal spille.
Gift Links-forlængelse giver blandede reaktioner i AGF-kredse. Jeg er meget tilfreds - også fordi hans bundniveau er bedre end mange vurderer (ja så tog jeg patent på den sandhed) og det var overraskende, hvor godt Arnstad fungerede i en 10´er-rolle i venstre side. Jeg fik lidt på godt og ondt lidt Benny Feilhaber-vibes over de første 45 min fra nordmanden. Lækker flowspiller, der passer godt til det mere snævre spil langs jorden i samarbejde med en hurtig dynamikspiller på siden. Udfordringen er dog som med Feilhaber balancen mellem finesse og effektivitet. Arnstad ligner ikke en stor afslutter. Derudover skulle han være skiftet ud tidligere, da gassen fysisk gik af ballonen. Emmery giver noget andet (og spændende også) Overordnet dog positivt for nordmanden.
Trods væsentligt mere lovende takter skrev jeg dog, at det var en "pyha-kamp". Det skyldes, at holdet tydeligvis er ramt mentalt af nedturen i foråret - og værre, at holdet simpelthen mangler kvalitet.
En god opstart og muligheder med en god pasningsfod burde give liv til Erik Kahls AGF-karriere, men en meget svag start fra svenskeren. Vi er defensivt svage i venstre side. Desværre er vi det også i højre, da Dalsgaard trods mere hårdhed i dueller endnu gang holder 2025-frekvensen med at koste minimum ét mål pr. kamp. Forsvarsspillere "koster" naturligvis når hold taber fodboldkampe, men jeg vil hellere se AJ eller Callø lave fejl end spilde tiden med Dalsgaard. Pga. det bedre spil i første halvleg synes jeg, at JP slipper afsted med sine ændringer, men Dalsgaard og Hansen er ikke holdbare løsninger.
Strategisk gør det ondt, hvis vi skal til at bruge flere penge på midterforsvaret for krudtet skal også bruges på målmandsposten og naturligvis 9´eren med mindre, at Badji mod forventning kan afløse (han har efterhånden været skadet meget længe). Patrick Mortensen skal være helt færdig som starter i AGF. 3 ud af 4 halvlege er til -3 på karakterskalaen. "Pyt" med de brændte straffespark, ja han er farlig i feltet og god på defensive dødbolde, men han har ikke i nærheden af at have niveauet i de andre dele spillet.
Det leder mig over til, hvorfor det her er "pyha". Udfordringerne har flere facetter. AGF står i prekær situation, hvor presset kan blive stort tidligt. Jeg er ret sikker på, at vi ikke vinder én af de tre kommende kampe (svært kampprogram). Vores anfører og sikkert også kulturbærer skal ud af holdet, vi har problemer med kvaliteten på uventede positioner og fanbasen virker pirrelig efter et meget ringe forår.
Som nævnt i starten af indlægget er der spillemæssigt spændende dele, men situationen er "lakrids". Havde vi bare hentet en grim sejr i første eller anden kamp ville der være ro på. Sådan er fodbold marginalernes spil. Det må så også være håbet. Vinder vi mod forventning mod FCM søndag, kan opfattelsen hurtigt vende/ blive rettet mod det positive. Umiddelbart tegner det dog til en blive en rigtig tung start for JP og co.
CV har ikke meget skyld i udfordringerne pt. men det er i stor grad ham, som skal løse dem. Han kan godt blive syndebuk senere.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk