Snak

Mere indhold efter annoncen
Deprimerende er det dog at tænke på, at hvis vi ikke kan vinde en kamp som denne, er det svært at se, hvor sejren skal komme fra.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Meget enig Moeller … PM er færdig som starter og skal passe på ikke at smadre sidste indtrykket efter en flot karriere hos AGF
"We didn't underestimate them. They were just a lot better than we thought” 🙈 #KSDH 🤍 #KTBFFH 💙
Moller: Jo omvendt har vi bare notorisk svært ved at slå Midtjylland uanset om vi er bedst. Det udstiller dog at vi ikke er kreative nok i vores angrebsspil. F.eks. synes jeg at vores wingbacks som Midtjylland gav plads skulle udfordre mere selv og også gå på mål. Det var for let for dem bare at forsvare indlæg i feltet.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Det er en noget ambivalent følelse at sidde tilbage med. Uafgjort var på forhånd ok, men eftersom vi spiller en mand i overtal i 70 min og faktisk også spillede godt, så var det skuffende, at vi i det mindste ikke fik scoret.
Vi var jo bedst af de to hold, allerede inden det røde kort. Så kan det godt være, at de sparede Franculino, havde træthed i benene, fokus andetsted, dårlig nattesøvn og en hulens masse andre undskyldninger, men faktum var, at vi var det dominerende hold og de levede på omstillinger, som så til gengæld også blev farlige, bl.a. fordi Dalsgaard igen kun gav sig 80% i en duel.

Efter pausen kom FCM lidt mere med, men det var også forventet, at der ville være perioder, hvor vi ville slække lidt. Det blev heldigvis kun en kort periode og jeg synes faktisk også, at udskiftningerne var fornuftige og kom tids nok. Kommentatorerne nævnte, at det havde været en fordel at spille med to boksspillere og det var måske også rigtigt nok, men PM satte ikke mange ben rigtigt i dag, så jeg vil tværtimod sige, at han skulle have været ude noget før.

Variationen i angrebsspillet har jeg det også fint med efter pausen. Vi får spillet chancerne større ved at spille indenom deres backs og til baglinjen, så vi både truer på høje indlæg, flade indlæg, stikninger i dybden og skud udefra. Jeg savner dog både kvalitet i afslutningerne (Emmery kan undskyldes, men bør træne den højrefod), men også de rigtige folk til at afslutte. Vi har tilsyneladende ikke flere spillere, der kan afslutte udefra, efter MA og Duelund er smuttet og MEM ikke rigtig gider den slags mere. I stedet lader vi det være op til NP, Beijmo og Links og ingen af dem kan ramme målet. Jeg synes at huske, at Jørgensen kan det, men han virker fortsat til at være et stykke fra at starte inde.

Alt i alt er jeg skuffet, men samtidig fortrøstningsfuld over, at vi har det her niveau i os stadigvæk.
Jeg hæfter mig også ved, at vi var bedst inden det røde kort, og der var god struktur på holdet, hvor særligt Oliver Sørensen og Bravo havde en hård dag på kontoret. Og det er selvfølgelig vigtigt, at man kan se, at der er gode sammenhænge i spillet, og det "blot" er den absolut sidste del der halter. Afslutningsspillet og det kreative offensive udtryk halter gevaldigt, og det er nok ret tydeligt for enhver, hvorfor det gør det.

Paddy kører efter min mening på det sidste, og Bech er en finurlig størrelse, da han har det "bid" vi mangler, men mangler fart til at for alvor true bagrummene, trods han er en god presspiller.

JP skal have ros for at lave nogle gode indskiftninger. Carstensen satte et godt tryk på højresiden og vidste hvilken glimrende gennembrudsspiller han er, og Emmery fik sat Mbabu på prøve med konstante udfordringer.

Et hold som FCM har nemt ved at anonymisere Paddy og Bech, da de er gode til at stå dybt og forsvare feltet. Omvendt synes jeg også det var tydeligt, at de får problemer, når de bliver udfordret ved jorden og på fart.

Jeg har været, og er stadig, kritisk overfor JP. Men ros skal gives, når vi kan sætte sådan et tryk på FCM, og havde Paddy scoret på hans straffespark, så så pointtavlen i sæsonstarten også acceptabel ud.

Jeg ved ikke rigtigt hvad vi skal forvente os af Badji der har været ude længe, men det er tydeligt, at vi mangler en angriber der kan true bagrummene og indgå bedre i spillet. Problemet er nok, at den angriber er en nål i en høstak at finde med AGFs budget.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er glad for, at du også nævner Bech i din kritik af vores offensiv. PM er mest åbenlys at nævne, da han brændte straffe og generelt har været anonym, men det var også svære arbejdsbetingelser i går (udover straffesparket selvfølgelig) mod et af ligaens bedste midterforsvar.
Bech derimod, fik mere plads og spillede mod en klejn Bak, som han burde kunne tryne fysisk, men det så vi ikke meget til. Jeg havde også håbet at se lidt flere skud fra hans side. Han har jo en fin venstrefod, men det var sjældent, at han trak ind i banen for at afslutte.

Jeg havde håbet, at Jørgensen ville være en bedre legekammerat til Arnstad, men da han kom ind, var Arnstad rykket længere tilbage på banen og bidrog ikke så meget offensivt længere. Det er også for lidt jeg har set til Jørgensen til at vurdere om han er bedre end Bech, men Bech var i hvert fald ikke hurtig nok i handling til de aktioner Arnstad igangsatte.

Jeg kan for så vidt godt leve med, at vi afsætter en mand til at være i boksen og prikke boldene ind, hvis det altså binder modstanderens forsvar og dermed frigiver lidt plads til andre spillere. Det var det vi gjorde i går, men Bech var ikke god nok til at udnytte den plads og jeg er (også) begyndt at have min tvivl om han er en langtidsholdbar løsning i vores offensiv, selvom han har alderen med sig.

Så kan vi også efterhånden begynde at snakke om, om det skal være PM der skal være vores boksspiller. Janni Serra så noget mere levende ud, da han kom ind og Badji ved vi jo bringer noget mere fysik, men desværre også en noget lavere scoringsprocent.
Jeg var en af de få deres faktisk så JP som en spændende løsning. Jeg synes han trods en vanskelig start af flere omgange, fik gjort et godt indtryk og lavede nogle modige beslutninger, bl.a. ift. keeper og anfører Grønning der blev bænket. Indtil videre i AGF har det været UTROLIGT skuffende, både på spillervalg og taktisk formåen og in-game management.

Vi har faktisk startet alle 3 kampe fint og bragt os foran tidligt i de 2 første kampe. Vi har dog stadig første sejr til gode, primært pga. en uskarp Paddy, en generelt uduelig Paddy udover de ca. 15 min. han har luft og kræfter til, en tåbelig opstilling der gør os voldsomt bagtunge og en taktisk slap omgang af JP der ikke har evnet at hjælpe hans hold, når modstanderne har læst på lektien og justeret til.
Det er beskæmmende at se så lidt fantasi på dødbolde, og blev jo helt udstillet i går hvor vi var totalt ufarlige trods utallige dødbolde. JP skal faktisk have ros for hvordan vi spiller boldene igennem kæderne og kommer i fine situationer, men for dælen hvor minder vi om et bovlamt league 2 hold på den sidste 1/3 del af banen. Forsømmer at spille kvikt, afslutte på 1. berøring og generelt alt for få driblinger, cutbacks og 1-2 spil.
Jeg ser en træner, der kommer ind af døren med en rygsæk på, og omtaler Jesper Hansen som "Jew" og Dalsgaard som "Dalle".

Jeg ser også en træner, der har "bukket under" for de erfarne drenge i truppen (Hansen, Tingager, Dalsgaard, Polle og Paddy), hvilket jeg synes de taktiske dispositioner understreger. Men okay, måske jeg er en smule forblændet af mit kristiske syn og vil have det til at passe ind i mit narrativ.

Jeg synes han retorisk fremstår banal i medierne, og jeg synes slet ikke at han er trådt ind med en rygrad der fortæller os alle, at det er sådan her bussen kører nu. Det bliver sådan lidt so-so det hele.

Men okay - Rom blev ikke bygget på en dag, og JP skal nok have mere tid til at vokse sig ind i rollen i AGF, og fortsætter vi spillemæssigt hvor vi slap fra sidste kamp, og evner at putte bolden i kassen, så skal det nok også gå.

Men CV skal støtte ham med en signing eller to mere. En nede i kassen og en oppe i den anden.
Jeg ser også en træner, der har "bukket under" for de erfarne drenge i truppen (Hansen, Tingager, Dalsgaard, Polle og Paddy), hvilket jeg synes de taktiske dispositioner understreger. Men okay, måske jeg er en smule forblændet af mit kristiske syn og vil have det til at passe ind i mit narativ.


Det er muligt, at du har ret, men jeg tror nu mest på det sidste du skriver. Jeg ser ikke en træner, der forsøger at please de ældste, men en træner, der famler lidt med det materiale han har og som forsøger at minimere de fejl, der kan opstå, ved at vælge de "sikre" løsninger, såsom Hansen, NP, Dalsgaard og PM.
Jeg tror, at enhver træner, uanset erfaring/alder, vil være forsigtig med at sætte anføreren og sidste sæsons topscorer af. Det er måske det rigtige at gøre, men det sætter i hvert fald også ens egen røv i klaskehøjde, hvis det ikke kaster resultater af sig.

Og så er jeg iøvrigt helt enig i, at CV gerne snart må røre på sig.
Jeg synes også, at det er for spekulativt med ideen om, at de gamle besidder en særlig magt. Jeg tror simpelthen, at JP har fået kolde fødder efter en meget ringe præstation i Haderslev.

Jeg synes dog, at det er skuffende, at JP ikke gav AJ og Wahlstedt mere snor. Strategisk og sportsligt er det et problem, hvis Hansen, Dalsgaard og Mortensen skal være startere når transfervinduet lukker. Hver "case" er også lidt forskellig.

Jeg havde foretrukket, at fortsætte med Wahlstedt, men sportsligt kan man sagtens argumentere for valget af Hansen.

Patrick Mortensen er ulideligt ringe anno 2025, men ud fra et trænerperspektiv kan jeg godt se kulturen og meritterne spille ind. Specielt med tanke på alternativet. Du er ny træner, hvor du ansat til at lave evolution fremfor revolution. Skal du starte med holdets anfører som lavede 20 mål i forrige sæson eller bænke ham for en uønsket tysk outsider, der intet har vist i AGF eller på leje? Jeg vil ønske at Serra eller en anden blev prøvet på toppen, men der kan være andre elementer i det.

AJ var meget skuffende i Haderslev, men jeg forstår til gengæld slet ikke valget af Dalsgaard. Han har været mindst ligeså dårlig med store og kostbare fejl. Her synes jeg trods, at JP har nogle alternativer i AJ, Callø eller Beijmo.

Problemet er her selvfølgeligt, at Mølgaard virker til at kontinuerlige skadesproblemer. Det samme kan siges om Yousseph Badji. Man kunne virkeligt være fremme med den store høtyv, hvis Badji var fit. Han er dog ikke engang i truppen endnu - så det har lange udsigter, selvom han angiveligt træner med.

Problemerne har kort sagt nuancer. Spørgsmålet er også, hvordan det ser ud om 5-10 kampe. Jeg var meget skuffet over opstillingen mod Randers, men lad os se, hvad logikken er over tid.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce