Snak

Mere indhold efter annoncen
Godt skriv Moller! Dejligt med noget kvalitetslæsning til morgenmaden :)

Jeg er enig langt hen ad vejen og jeg kan heller ikke få mit pis i kog over MEM transferen. Mest af alt, fordi jeg forstår alle parter og vi fik også presset prisen fint op.

Der er en del utilfredshed med CV på de sociale medier, kan jeg forstå. Det er også lidt vild læsning, når man ser på, hvor mange vi har solgt/udlejet, kontra hvor få vi har hentet:

Ud:
- MEM
- Michael Anderson
- Tobias Bach
- Duelund
- Akoto
- Haugen
- Sauer
- Brandhof
- Max Power
- Gyamfi
- Callø

Ind:
- Solbakken
- Rasmus Carstensen
- Sebastian Jørgensen

Tilbage fra lån:
- Janni Serra

Tilbage fra skade:
- Yakob

Fra ungdomsholdene:
- Emmery
- Tchamche

Trupstatus:
Der er færre spillere at vælge imellem end i sidste sæson og, med al respekt for Emmery og Tchamche, så er kvaliteten også blevet lavere. Det sagt, så var det også udmeldingen fra CV inden transfervinduet og med tanke på, hvor mange af de selvsamme fans (mig selv inkluderet), der brokkede sig over, at vi ikke brugte ungdommen nok, så er der blevet kortere vej til førsteholdsfodbold for de yngre kræfter. Det giver jo også bedre mening at spillere som Emmery kan få spilletid, fremfor Power eller Brandhof, som jo ikke løftede os synderligt alligevel.
Men jeg er 100% enig i, at vi er svækkede i forhold til sidste sæson og særligt udsatte på venstre wingback samt den centrale midtbane. I angrebet havde jeg gerne set Serra blive solgt/udlånt for at give mere plads til Tchamche.
Vi har lidt en ubalance i forhold til bredden på de forskellige positioner, hvor angrebet er overbefolket med hele fire spillere (PM, Serra, Badji og Tchamche) til kun én plads, mens den centrale midtbane også har fire spillere, men til to pladser. Værst er det nok på venstreback, hvor kun Carstensen og til nøds Kahl kan spille derude i stedet for Links og måske i værste tilfælde Andersen (eller i allerværste tilfælde Bech/Emmery).

Sæsonens målsætning:
Målsætningen for grundspillet og særligt efterårssæsonen må være at skrabe så mange point ind som muligt og sikre top6, men måske endnu vigtigere at få gennemført generationsskiftet især på målmandsposten og i angrebet, hvor udløbsdatoen på de faste spillere nærmer sig med hastige skridt.

I forhold til top6, så var 33 point nok til top6 sidste år og vi er godt kørende med 2 point i snit og 14 point i alt, så vi har 15 kampe til at lave godt og vel 20 point. Det bør være muligt, selvom der selvfølgelig vil være udfald undervejs.

Skulle vi misse top6, så er jeg også ret fortrøstningsfuld, da jeg er forholdsvis sikker på, at vi ville misse det med få point og det vil så være nok til, at vi har gode kort til at spille med om 7. pladsen, fremfor at kigge nedad og frygte en nedrykning.


Kontraktudløb: 2026-06-30
I forhold til spillere med udløb, så har vi rigtigt nok 9 spillere med udløb til sommer:

- Jesper Hansen
- Jonathan Hutters
- Henrik Dalsgaard
- Rasmus Carstensen (leje udløber)
- Eric Kahl
- Felix Beijmo
- Nicolai Poulsen
- Sebastian Jørgensen (leje udløber)
- Patrick Mortensen

Af dem er to på lejekontrakter, som måske/måske ikke bliver gjort til permanent kontrakt. Herudover tror jeg ikke det bliver et problem at forlænge med Hansen, Mortensen og Poulsen, hvis vi selv ønsker det, da de har nået en alder, hvor de ikke kan forvente at vælte i tilbud. Dalsgaard er også oppe i alderen, men spørgsmålet er om han vil slutte af i AaB, hvilket heller ikke ville gøre mig noget. De eneste to kritiske er Beijmo og Kahl og vi har erstatningen klar i Carstensen og Jakob Andersen, mens Kahl vel også kan erstattes, hvis det endelig skal være. Han har været en meget brugbar spiller for os, kva sin alsidighed, og på et tidspunkt kunne jeg godt se, at han blev solgt for et større beløb, så jeg ser meget gerne en forlængelse med ham, men der har været løbende interesse for ham, så jeg forstår godt, hvis han vil afsøge sine muligheder.

Vigtig sejr i går, ovenpå landsholdspausen og første kamp uden MEM. Yakob gjorde en god figur før han løb tør for energi i anden halvleg og han var medvirkende til, at vi sad tungt på Viborg i første halvleg. Svært at vurdere Solbakken for alvor. Han tilbød sig fornuftigt og kom godt af med bolden, men var ikke så synlig, eftersom vi stod meget dybt og ikke ville meget i kampen.

Kampen blev lige så tæt som forventet før kampen, men måske lidt overraskende, at den trods alt blev så tæt efter vores første halvleg, hvor vi gjorde hvad det passede os, undtagen at skabe de helt store chancer, som jo er en ret essentiel del af fodbold.
Vores første halvleg var dog bedre end Viborgs anden halvleg, så jeg synes de tre point var fortjent. Viborg skabte heller ikke rigtig noget og deres mål er heller ikke på baggrund af godt spil, men derimod en uheldig returbold som Hansen giver dem - dog vil jeg ikke bebrejde ham, da han ser bolden sent da den får en afretning.

Jeg havde inden kampen nok undervurderet Viborg en smule, pga. deres mange spillersalg og deres lidt ustabile resultater. Samtidig havde jeg tænkt, at vi havde en overhånd i og med, at JP kender spillerne og deres svagheder fra hans tid i Viborg. Det sagt, så gjorde de en rigtig fin figur og især Thomas Jørgensen, som jeg tænkte havde været lidt hypet, var jeg imponeret over.

Sejren bringer os op på førstepladsen, da både FCK og FCM snublede. Det er i sig selv ikke så vigtigt at ligge nr 1 så tidligt i sæsonen, men det er da et dejligt syn og det er bare med at nyde det mens vi kan!
Viborg er ikke noget dårligt hold, så en sejr er på deres bane er altid godkendt. Jeg er ikke helt enig med dine betragtninger omkring Yakob. For mig er det tydeligt at Yakob helst vil spille 10´er. Jeg tror således at Solbakken starter mod BIF, da han nok giver mere defensiv stabilitet. Det er ikke fordi jeg synes Yakob er dårlig, jeg ser ham bare mere som en 10´er, og tre 10´ere går ikke mod BIF. Jeg vil ellers sige at det mest skuffende ved kampen var at vi ikke formåede at lukke kampen, hvor især Paddy havde et par store muligheder, men han gemmer nok målene til BIF-kampen 😉
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Man vil nok altid sammenligne Yakob med MEM, men han er meget mere offensiv end MEM er og det er nok mere naturligt for ham, at søge fremad, uden dog at tage de dybdeløb som MEM var så god til. Så de er helt forskellige, men dermed ikke sagt, at Yakobs kvaliteter ikke kan bruges.

Set i lyset af, at Viborgs bedste spillere befinder sig centralt i banen, så havde jeg personligt også valgt at lægge Yakob længere frem og lade Arnstad få en mere defensiv rolle, som han har mestret før. Det må dog have været en svær beslutning at stå med, fordi vi vil jo også gerne udnytte det momentum Arnstad har lige nu på den offensive midt.

Jeg troede egentlig Arnstad var i karantæne mod Brøndby, pga. sit sene gule kort, hvilket ville have gjort startopstillingen noget lettere for JP, men det er åbenbart først ved næste gule, at han rammer loftet for karantænepoint.

Som jeg ser det, så er der ikke nogen større risiko ved at lave Solbakken starte i stedet for Yakob mod Brøndby. Begge spillere kæmper med at komme i topform, måske Yakob mere end Solbakken, mens Solbakkens defensive kvaliteter nok vil veje tungere end ulempen ved, at han ikke helt kender sine medspillere endnu, en fordel som Yakob har. Jeg tror bestemt også, at Solbakken starter mod Brøndby.
Til gengæld ville jeg lade Yakob stå foran Sebastian Jørgensen i køen om spilletid på den offensive midtbane. Jeg har endnu til gode at se lyset i Jørgensen. Både han og Arnstad burde have afsluttet bedre i anden halvleg hvilket potentielt kunne have lukket kampen.

Iøvrigt, rigtig godt at se Badji tilbage, selvom det ikke var meget han fik at arbejde med.
Jeg er helt enig. Jeg ser også Yakob som 10´er først og fremmest, så overvejelsen er om man skal rykke Arnstad tilbage eller starte med Solbakken. Jeg tror mest på det sidste fordi Arnstad har haft tur i den som 10´er. Jeg er også enig i at Yakob som indskifter til en af de to 10´ere vil give rigtig god mening. Det eneste scenarie mod BIF hvor jeg ville indskifte Yakob som 8´er, er hvis vi skal jagte en uafgjort til sidst i kampen.

Ift. Badji er det bestemt godt at han er tilbage, da han kan afløse en træt Paddy når der er behov for det. Jeg håber nu stadig på at vi henter en ung angriber som kan tage over for Paddy til sommer. Måske ikke fra dag et, men gradvist.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes at det er for tidligt at afskrive Yacob som 6´er, jeg gætter på samme opstilling mod Bif.. der er 3 forsvarspillere bag Yacob og NP+ Gift på siden, det burde være nok til at give ham nogle kampe til at se hvor god han kan blive, så er det op til Solbakken om han kan slå ham af.
Glimrende overblik over truppen, Britz.

Sejren i Viborg var ikke ufortjent, men det kunne også været blevet 2-2. Som både træner og spillere har påpeget var det en sejr af den grimme slags. Var det så udtryk for, at vi kører på de sidste dampe af den gode periode eller var det et tophold, der formår at vinde på en ujævn præstation?

Det første er det mest plausible, men ret beset rammer AGF også en periode med sværere modstand - og det er logisk nok, at man rammer dage, hvor det tekniske niveau halter. Generelt fandt holdet ikke den samme ro i anden halvleg og gennem alle 90 min var vores afslutningsspil svagt.

Jeg har læst flere, som mener, at det skyldes MEM-fravær. Selvom MEM har været god til at hive holdet op i anden halvleg, synes jeg dog snarere, at Yakob var den gode historie. Det var væsentligt bedre end forventet/frygtet. Da Yakob kom ind i kampen mod Randers fik jeg Kasper Povlsen i tankerne. En lovende spiller, der pga. en langvarig skade mister noget mobilitet, der sætter en stopper for niveauet. Det så vi ikke med Yakob i Viborg.

Nu må vi se, hvor langt det rækker med fysik og niveauet, men udfordringerne på den centrale midtbane ser mindre ud end man kunne frygte. Dermed ikke sagt, at salget af MEM ikke er mærkbar svækkelse.

Generelt var det en mere rodet indsats af AGF, men skal man pege på nogle kritikpunkter er det mangel på handling fra JP. Patrick Mortensen er naturligvis førstevalget og det er helt ok, at han har en dag med dårlige afslutninger, men det er ubegribeligt, at JP ikke skifter ham ud tidligere, når det var oldboysniveau efter pausen. JP har været bedre til at få skiftet Paddy ud end Rösler, men det skuffer mig, at han ikke reagerer tidligere på tydelige træthedstegn, når han har to 9´ere på bænken.

Et større problem er wingbackerne. Truppen har tre wingbacks og de starter alle inde, når Beijmo erstatter Dalsgaard i forsvaret. Det er som sådan fint, at den gamle nordjyde ikke er starter i AGF, men taktisk bliver JP bundet af, at han ikke kan skifte ud. Rasmus Carstensen leverede en ringe kamp, men spiller alligevel næsten fuldtid. Ærgerligt efter en fremragende kamp mod Fredericia. Generelt har vores nye SIF-drenge ikke været overvældende - især ikke Sebastian Jørgensen. Der er tid endnu før der skal drages konklusioner og han er måske en spiller, der er meget afhængig af relationerne i holdet, men han har været meget anonym hidtil.

Måske det kan forløses lidt med midtugekamp i Hillerød. Holdet får også brug for, at andre stepper op, når formkurverne for de første 12-13 mand begynder at falde.

Dog meget glædeligt, at vi holder pointskruen i vandet og dermed har et topopgør mod hele Danmarks Brøndby i aften.

En kamp, der er lidt svær at kloge sig på. Med Birk ved roret ville det ligne en åben og chancerig kamp, men med Cooper bliver det måske en låst kamp, da han satsede mere på fysik og soliditet i sin første kamp. Hvor det ofte har været meget mand-mand på dagen pga. 3-backkæder hos begge hold, er det også værd at bemærke, at BIF skiftede til en firebackkæde mod FCK.

Mange ubekendte, men formentligt en tæt kamp. En sejr ville dog være fantastisk - ikke alene pga. modstanderen er BIF, men også så vi har flere points i kassen inden den meget svære kampen på Farums rædderlige plastikbane. Jeg synes dog, at det lugter af en 1-1-kamp i aften.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Stærk kamp af AGF, Dalsgård, Ting-air, Polle, Yacob, Gift, Bech, Arnstad.. det bliver en meget tæt kampens spiller afgørelse.. det positive i forhold til sidste år hvor det også så godt ud, er at de går altså ikke kolde..
Burde PM ikke være skiftet ud efter 75 min. For at true lidt i dybden? Men ja vinderen har altid ret
Jeg ved godt alt det med en kamp ad gangen og der er en vigtig kamp mod Hillerød i morgen osv., men jeg kan alligevel ikke lade være med at se frem imod TV-penge skal uddeles efter runde 11. Det er jo ikke nogen hemmelighed at klubkassen er presset især på grund af stadionbyggeriet, så det vil også af den grund være helt vildt godt, hvis AGF ligger nr. 1, når alle klubberne har mødt hinanden, og da FC Midtjylland møder FC København i Parken i sidste runde, virker det ikke helt urealistisk. Randers skønnes at have modtaget 12 mill. i placeringspenge for at ligge nr. 1 efter runde 11 sidste sæson, mens FCK skal have fået omkring 10,3 mill. for at ligge nr. 2.
AGF har først FC Nordsjælland på kunstgræsset på Right to Dream Park, hvor alle har det svært. Det er da også længe siden, at "vi" har vundet der. Men FC Nordsjælland har igen et ungt hold med mange nye, og i går viste Randers, at de godt kan rystes - godt nok i Jylland. Dernæst har "vi" Silkeborg på hjemmebane. Det er også rigtig længe siden, at "vi" har slået dem. Men spiller for spiller skal "vi" være bedre end Silkeborg med al respekt for dem, og med Jakob Poulsen på sidelinjen er det tid til, at vi slipper af med et af vores mindre komplekser. Da jeg tror, at FCK vinder eller spiller uafgjort mod FC Midtjylland, så skal 4 point i de to kampe være nok til 1.-pladsen, og 3 point kan muligvis også være det.
Det er et rigtig fint del-mål at have henoch! Fedt med en lidt kortsigtet målsætning. Jeg tænker, at forskellen på knap 2 mill vil kunne mærkes for os.

Jeg tror, at både FCN og Silkeborg ser mindre frem til at møde os, end vi ser frem til dem. Vi har virkelig fundet stabiliteten, især i defensiven, og både Silkeborg og FCN er hold, der ikke har den største kynisme, så det burde være hold vi kan holde fra det hele store.
Jeg så tilfældigvis FCK kollaps mod Silkeborg, hvor MEM iøvrigt spillede rædsomt, og Silkeborg var virkelig på hælene indtil de blev inviteret ind i kampen igen. McCowatt var selvfølgelig godt spillende og Bakiz også, da han omsider kom ind, men ellers var det kun Adamsen, som holdt et nogenlunde niveau. Han er også svær at håndtere for de fleste, når han søger ned i banen og kommer i feltet sent, men det frigiver samtidig nogle arbejdsopgaver andre steder, så det er ikke noget vi ikke har håndteret før.

Det ville være fantastisk fortsat at ligge nr 1 om to runder. Personligt, tæller jeg selv op til 35 point, som jeg vurderer er nok til at ende i top6, eftersom det har været mere end rigeligt de to sidste sæsoner. Det er "kun" 15 point mere end det vi har nu efter kun ni kampe og vi bør kunne skrabe 15 point mere ind på 13 kampe, selv med en formnedgang.
Annonce