Snak

Mere indhold efter annoncen
2,5 store chancer brændt på to kampe er ikke katastrofalt, men han er jo også netop hentet for at omsætte disse bedre end det vi havde i forvejen. Selvfølgelig er det positivt at han kommer frem til dem, og han fylder og optager også mere opmærksomhed end de forrige kandidater på pladsen, men det er ikke fordi han har slået benene væk under mig endnu.

Målet kan dog, som skrevet tidligere, gøre en del ved selvtilliden og gøre at han er mere selvsikker når næste "almindelige" chance opstår igen.
Målet kan dog, som skrevet tidligere, gøre en del ved selvtilliden og gøre at han er mere selvsikker når næste "almindelige" chance opstår igen.


Der er ikke noget i hans spil indtil videre, der har givet udtryk for, at han skulle mangle selvtillid. Snarere tværtimod. Jeg synes loppet og langskuddet vidner om en spiller, der tror på sig selv. Og jeg synes da også, han har en god optimisme og nonchalance i sit spil.

Og så var chancen i går altså heller ikke større, selvom de ret inkompetence kommentatorer prøvede at lave en historie på det. Det var en svær bold at komme frem til og få fart på. Jeg vil i stedet hæfte mig ved, at han i det mindste kom frem til den.
FCK by heart. AGF by relocation.
Du har ret Delaney mht. chancen i går. Den er ikke nem når han sådan skal tilbage for at hente bolden.

Og jeg kan godt fornemme, hvor den her diskussion kommer til at bevæge sig henad, så inden jeg bliver lynchet for at være en anelse kritisk overfor hans indsats hidtil, så lad mig forsøge at lukke den med at vi trods alt kun har spillet to kampe. Jeg mener bestemt at der er positive takter i hans spil, som kan blive til noget rigtig godt, men indtil videre - igen, der er kun spillet to kampe - så har han ikke braget igennem på nogen måde. Pusic, bare for at tage et eksempel, var feks en glimrende opspilsstation fra dag 1 og spillede simpelt, men sikkert. Det har jeg ikke set i særlig høj grad hos PM - endnu. Jeg tror nu nok, at det skal blive godt.
Og jeg kan godt fornemme, hvor den her diskussion kommer til at bevæge sig henad, så inden jeg bliver lynchet for at være en anelse kritisk overfor hans indsats hidtil


Det var bestemt ikke det, der var min hensigt. Så det skal jeg beklage, hvis du opfattede det på den måde. Der er tit en rigtig dårlig og nedladende tone ind i FCK-forummet, så det vil jeg meget nødigt have også kommer herind. Vi er jo trods alt fra smilets by. Og det skal jo også gerne afspejle sig i vores forum :)

Ift. Mortensen synes jeg dog, det er værd at nævne, at han ikke skal bedømmes på alle mulige andre parametre end angribere fra andre klubber, bare fordi han spiller i AGF. Det er lidt en uriaspost, han er blevet sat på... ja, det er givetvis en af de allersværeste opgaver i hele Superligaen at skulle være angriber i AGF... i hvert fald i forhold til pres og forventninger.

DN nævnte det selv i post-matche interviewet, hvor han bliver spurgt ind til Mortensen: her sammenlignede han med Lieder, som heller ikke scorer, men som trods alt får lov til at gå langt mere under radaren.

Så vi skal passe på med ikke at gøre det høje pres og de høje forventinger til succeskriteriet. Det er jo meget mere nuanceret end som så. Fx synes jeg det er tydeligt, at PM har frigivet langt mere plads til spillerne omkring sig. Det kan godt ske, han ikke scorer, men modspillerne respekterer ham og ved, de er nødt til at være opmærksomme på ham.
FCK by heart. AGF by relocation.
Patrick Mortensen leverede ikke en prangende indsats mod Haderslev. Arbejdssom og fornuftig i kombinationerne i vores gode periode, men ikke stærk nok til at kunne holde fast i bolden under sønderjydernes lange presperiode. Meget svære arbejdsforhold naturligvis for vores presspil døde helt i anden halvleg og de få gange vi pressede op blev vores små offensive spillere spist af det afrikanske bæst på midtbanen.

Vurderet på de to kampe så synes jeg, at man ser en tendens til, at Mortensen er en lidt anderledes type end Duncan og Pusic. Mortensen er stadig en opspilstation, men dog knap så kropsstærk som sine forgængere. Omvendt er han hurtigere og går bedre med i kombinationsspillet.

Sammenlignet med Martin Pusic synes jeg dog ikke, at man kan sige, at Pusic var en "glimrende" opspilsstation fra dag 1. Pusic arbejdede benhårdt og var ukuelig i troen på, at han kunne beskytte bolden med en forsvarsspiller i ryggen, men der var altså mange kampe, hvor han ikke holdt fast i ret meget.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Angående kampen i fredags er jeg med på, at vi resultatmæssigt må sige, at Top 6 er en reel mulighed. Det havde jeg forsvoret, men selv hvis/når det mislykkes må man sige, at det er et realistisk scenarie på nuværende tidspunkt.

Fire sejre i fem kampe rykker voldsomt i en lige tabel og vi er gået fra at være en nedrykningskandidat til Top 6-kandidat. Spillemæssigt er der delvist sket nogle ting i vinterpausen.

Jeg synes, at det er tydeligt, at vi gerne vil have flere korte pasninger op igennem midten i vores opspil og vi spiller med større risiko i det opbyggende spil. Det fungerer ret godt, når vi får brudt kæderne og Sana f.eks. bliver retvendt. Tendensen er dog kun tydelig i vores velfungerende perioder. Når vi kommer under pres sparke vi langt og/eller mister hurtigt bolden.

Det skete i korte perioder mod EfB og lange perioder mod SønderjyskE, hvor man i forhold til den sidstnævnte kan tale om en overlevelseskamp som vi så flere gange i efteråret. Grunden til at vi overlevede i fredags er i høj grad, at vi har mere duelstyrke med Backman end med Kanstrup. Jeg er ret overbevist om, at det store overtag havde resulteret i flere chancer til sønderjyderne, hvis det havde været efterårets konstellation, der skulle forsvare den hjem i anden halvleg.

Det gik denne gang og vi har i de Davids regeringstid hentet mange point på den måde, men det er og bør være et udviklingsområde. Jeg synes dog også, at trænerteamet reagerer alt for sent med indskiftningen af særligt Guira. Det strider naturligvis mod den langsigtede udvikling at gå med på tonserpræmisserne, men når man spiller på sandskasse og har været under pres i 30-40 min forstår jeg ikke, at man ikke indstiller sig på kampens udvikling og sætter Guira ind i slåskampen. Jeg synes hurtigt, at det var meget tydeligt, at vores letbenede offensivspillere i Sana, Lunding og Ankersen ikke vil få fat i kampen i anden halvleg.

I denne sammenhæng må man så også være ret skuffet over Toutouhs indhop. Det var svagt og selvom det var en uvant plads, så burde Toutouh have fysikken, kræfterne og niveauet til at give mere. Flere gange virkede det til, at Munksgaard kom på overarbejde, da Toutouh glemte sine defensive pligter.

For sådan at opsummere:

Resultatmæssigt er Top 6 nu en mulighed. Spillemæssigt lignede vi et Top 6-hold mod Esbjerg. Det gjorde vi ikke mod Sønderjyske.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Sammenlignet med Martin Pusic synes jeg dog ikke, at man kan sige, at Pusic var en "glimrende" opspilsstation fra dag 1. Pusic arbejdede benhårdt og var ukuelig i troen på, at han kunne beskytte bolden med en forsvarsspiller i ryggen, men der var altså mange kampe, hvor han ikke holdt fast i ret meget.


Faktisk var Pusic´ allersidste kamp for os et glimrende eksempel på dette. Han brugte sin krop "forkert" i en situation, hvor han ender med at bruge albuen, få sit andet gule kort, og blive vist ud.

Og lad os så ikke lige glemme, at PM faktisk har en bedre snit for mål/kamp end både Pusic, Graulund osv. Omend man så kan diskutere om 2 kampe og ét mål er et tilstrækkeligt statistisk grundlag.
FCK by heart. AGF by relocation.
Det er meget hurtigt, at forventninger til PM køres op og endnu hurtigere at hans præstationer bedømmes sort/hvidt. Stiften har som opfølgning på kampen fredag skrevet, at han "skyldte" mål efter flere store afbrændere i de to første kampe. Rolig nu. Han scorer mål i kamp 2! Bedømt på alle andre nye angribere i superligaen er den start mere end godkendt. Ro på. lad os evaluere PM første gang når grundspillet er slut
Det er meget hurtigt, at forventninger til PM køres op og endnu hurtigere at hans præstationer bedømmes sort/hvidt. Stiften har som opfølgning på kampen fredag skrevet, at han "skyldte" mål efter flere store afbrændere i de to første kampe. Rolig nu. Han scorer mål i kamp 2! Bedømt på alle andre nye angribere i superligaen er den start mere end godkendt. Ro på. lad os evaluere PM første gang når grundspillet er slut


Jeg er helt enig. Det var også dette, jeg prøvede at formulere lidt længere oppe... måske omend lidt kluntet.

PM har hverken gjort det bedre eller dårligere end de andre angribere fra de andre trupper. Hvis noget, har han faktisk gjort det bedre. Men fordi vi er AGF, og narrativet hedder, at der altid SKAL være ét eller andet issue, så er medierne selvfølgelig nødt til at bygge en historie på PM. Den smitter desværre af. Faktum er dog heldigvis, at PM pt. er en forbedring af det, vi havde før, at han har gjort det helt ok, og at han i hvert fald ikke er faldet igennem.
FCK by heart. AGF by relocation.
Jeg oplever meget blandede forventninger til Patrick Mortensen. Der er vel ingen, der sådan har konkluderet noget særligt endnu. Det er alt sammen foreløbige betragtninger.

Stiften skriver gode og interessante reportager, men som analytikere meningsdannere har de meget lidt at byde på imø.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce