Pointen er da netop, at Leicester har gjort et rigtig godt stykke arbejde mht. at etablere sig i PRL efter en række magre år.
Jeg forstår, at du synes Leicester gør det godt. Jeg er ikke uenig. De er et glimrende midterhold - akkurat som AGF er et fint midterhold i Superligaen; et midterhold der måske endda præsterer lidt over evne, når man ser på klubanciennitet blandt spillere og trænere.
I forhold til Leicester, skrev jeg:
Som bekendt er hverken [...] Ranieri - [...] eller Leicester - nogen der hyppigt nævnes i dag som eksempler der er værd at følge. Det ville være torskedumt at tro at man rammer lige præcis dén træner der kan slå markedet og gøre det umulige - på under to år.
Altså: Ranieri gjorde det umulige med Leicester og slog markedet; noget det viste sig umuligt at gentage sæsonen efter, da Leicester oplevede en bounce-back effekt til sit egentlige niveau, hvorfor Ranieri kom til at se ringere ud, fordi holdet nu spillede på deres egentlige niveau. For hvem andre skal man skyde på end træneren? Man kan jo ikke fyre hele holdet, og fansene vil se blod! Akkurat som her i Aarhus. Tænk sig hvis vi imod al forventning vandt mesterskabet, solgte vores fem bedste spillere og erstattede dem med Gud ved hvem, tabte de første fem kampe sæsonen efter og så fyrede træneren - for derefter at vende tilbage til at være et midterhold.
Lidt længere nede skriver jeg:
Det ville være torskedumt at tro at man rammer lige præcis dén træner der kan slå markedet og gøre det umulige - på under to år.
Det er flot (ja nærmest magisk), at Ranieri, på to år, kunne slå markedet og gøre det umulige. Men Leicester er jo ikke i nærheden af at være top5-bejlere i England i dag. Derfor er og var pointen, at det ikke er eksempler der som sådan er værd at forfølge, endsige værd at tale om i forbindelse med hverken AGF, eller nogen som helst anden klub, når man taler om effekten af trænerfyringer og -ansættelser. Sommetider sker det umulige. Underforstået: Det er ikke værd at jagte det umulige i en klub som AGF, der har så lille et budget og så smalt et spillermateriale. For det kommer aldrig til at ske! Havde vi imod al forventning havnet i top6 i år, ville vi have været gruppens prügelknabe. Og yderligere på den baggrund kunne man så tale om fyring igen til efteråret. Se bare hvordan Morten Wieghorsts AaB-eventyr endte. BIF gjorde næsten det umulige med Zorniger, men han overtog også en trup, der havde spillet sammen i 2,5 - 3 år under Thomas Frank og fik lov til at øge det sportslige budget markant. Nu har de så solgt deres bærende profiler og vupti - så ryger de tilbage til deres egentlige niveau.
Jeg forstår at fyringer er en måde at vise handling udadtil, men det skader måske i virkeligheden meget mere indadtil.
Det der i det hele taget mangler i hele debatten her, samt i AGF-debatten i medierne, er en reel forventningsafstemning. For hvad er forventningen egentlig og på hvilken baggrund? Hvis man ser på vores a-kæde er Amini måske eneste reelle salgsemne. Resten er boblere, eller spillere der har det meste af deres karriere bag sig. Jeg kan slet ikke se at det er så stor en katastrofe, at vi ikke er kommet i top6, som det bliver gjort til.
I AGF gør man det rigtige på det økonomiske niveau. For første gang i årevis har vi et, omend lille, overskud. Vi har bygget et flot og nyt træningsanlæg. Nu skal vi tage den professionalisme og tålmodighed, som den økonomiske afdeling har vist, og flytte over på den sportslige afdeling - noget man måske allerede kan se kimen til, qua forlængelserne af de unge mennesker. Men PC skal udvise den nødvendige kølighed og tålmodig, sådan vi får opbygget noget varigt. Kun sådan kan vi bygge en varig klubkultur og formå at have et godt, sportsligt setup. Den slags koster penge og tager tid og kræfter. Jeg nævnte tidligere FCM; FCN kan være et andet eksempel. De henter også deres næste træner fra egne rækker, fordi det er en mand der kender klubben indgående og ved hvordan og hvorfor man træner som man gør i klubben. De har tålmodighed og vinder måske ikke mesterskaber hvert år - men de blander sig i efterhånden ofte i toppen.
Mit indlæg gik i brechen med de andre indlæg, der mente at vi også var for ringe og at nu rykker vi nok ned; og videre de eksperter der skoser AGF-holdet for noget, som der ikke rigtigt er belæg for at skose dem for. Ja, de spiller ringe - men ser man på de parametre der kan være givtige at kigge på i en sådan debat, så er det altså ikke så underligt at vi ikke spiller bedre end vi gør. Leicester var et eksempel på, at nogle gange går tingene bare op i en højere enhed, men det er ikke noget man skal forvente. Alting peger på, at varigt arbejde i samme retning for hele klubben, med lange ansættelser til trænere og kontinuerligt øget spillerbudget, er det der virker, hvis man vil være mere end et midterhold.