Det er lidt en speciel situation, da nogle tilhængere begynder at synes, at vi (med spekulation om salg af Højer) sælger for mange spillere. I realiteten er vi ikke rigtigt startet, da ingen af de oplagte afgange i Amini, Sana og Ankersen er røget endnu. Ideelt set ryger de også i dette vindue.
Derudover er der dog rodet op i periferispillerne, men vi mangler dog at få Toutouh afskibet. Toutouh er ren dødvægt og det ville være meget glædeligt, hvis rygterne om EfB har noget på sig. Desværre har vestjyderne hentet et par kantspillere og det må mindske sandsynligheden en del.
I det store billede giver det kontinuitetsproblemer, men sådan vil det uundgåeligt blive, når man i et transitionsvindue, hvor den dyre 17´ sommer skal afvikles og man tilmed sælger én eller flere af de profiler med lange kontrakter.
PC får lov at arbejde for føden, men der er også fine arbejdsvilkår, når en stor del af pengene angiveligt skal reinvesteres i truppen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk