Snak

Mere indhold efter annoncen
Han var ikke udpræget mere synlig mod Hobro, syntes jeg. Men han var en markant faktor i foråret, hvor han også lå alene. Så min pointe er, at vi måske skal give ham lidt mere snor end en premierekamp og to kampe mod de to stærkeste hold.

Jeg er dog enig i, at nogle hurtige løb kan gavne ham. Men disse bør vel også kunne komme fra kanterne, hvor hverken Bundu eller Ankersen er langsomme.
Jeg har svært ved at forstå et par af de indkøb der er blevet lavet, mod FCM manglede vi at kunne sætte en rigtig hurtig angriber ind der kunne have løbet om kap med et meget stærkt forsvar, istedet har vi 2 angribere på bænken der minder meget om PM.
Vi mangler en rigtig dygtig 8´er der er jo nærmest ikke et alternativ til Blume og Amino.
Men samtidig er truppen nærmest for stor
Jeg tænker, at dispositionerne vedr. købet af Helenius er sket, fordi David ønsker at spille med en stor target type oppe foran. Herudover hører jeg, at Helenius og Mortensen ikke er helt samme typer, men det har jeg ikke set Helenius nok til at vurdere.

Ift. 8´eren har vi jo Sana, Duncan, Hvidt og YT som backups. Numerisk er vi altså godt besat. Jeg tror dog, PC har udkig efter en forstærkning. Men det skal i så fald nok også være en decideret forstærkning, og de hænger jo ikke på træerne.

Jeg kan til dels forstå, st man er mistroisk over for Helenius signingen. Og så virker Gerbsch lidt som et overkill, hvis Højer ikke ryger. Men det kan dog vise sig at være rettidig omhu. Men herudover kan jeg se en klar linje i alle signings.

MÅLMÆND (fire)

1 ÓSCAR WHALLEY
30 WILLIAM ESKELINEN
31 KASPER THIESSON KRISTENSEN
36 DANIEL GADEGAARD ANDERSEN

FORSVARSSPILLERE (ni)

2 ALEX GERSBACH
3 NIKLAS BACKMAN
5 FREDERIK TINGAGER
13 ALEXANDER MUNKSGAARD
16 CASPER HØJER NIELSEN
18 JESPER JUELSGÅRD
33 DANIEL THØGERSEN
37 SEBASTIAN HAUSNER
39 MAGNUS ANBO

MIDTBANESPILLERE (10)

6 NICOLAI POULSEN
7 JAKOB ANKERSEN
8 MUSTAFA AMINI
11 TOBIAS SANA
17 JÓN DAGUR THORSTEINSSON
20 ZACHARY DUNCAN
22 BENJAMIN HVIDT
24 YOUSSEF TOUTOUH
29 BROR BLUME
35 KASPER LUNDING JAKOBSEN

ANGRIBERE (fire)

9 PATRICK MORTENSEN
15 NICKLAS HELENIUS
19 MUSTAPHA BUNDU
38 ALEXANDER AMMITZBØLL
-
Truppen er sakset fra AGF.dk. 27 spillere i alt. Yderligere træner der nogle U19 spillere med. Det er fint med konkurrence på alle pladser og i alle kæder - specielt, som vi så det i foråret, hvis de unge kan byde sig til og gøre det bedre end de gamle. Det er interessant at Bundu er angivet som angriber. Eller. Ikke sådan helt vildt, men tæller man ham med som midtbanespiller, hvor han for det meste spiller, har vi 11 midtbanespillere.

Af de 11 er der vel en eller to for meget. Jeg forudser at Toutouh er væk ved transfervinduets lukning. Jeg ser ham ikke tage nogen skridt op ad stigen. Han havde sågar vinterforberedelsen med, uden at tage skridt i den rigtige retning. Det er meget skidt for en spiller, der for få år siden var en profil på et meget stærkt FCK-hold. Specielt fordi han endnu er ung. Han skal jo for dælen være ledestjernen på et AGF-hold under opbygning! Vise hvor skabet står og hvordan man gør på den store scene - alt det der gas. Det er lidt en skam at han ikke kan finde melodien.

Lunding måtte for min skyld også gerne blive udlejet. Han viste glimt i foråret, men fysisk mangler han endnu lidt. Han kan komme til Skive/Kolding/Roskilde/Hvidovre og få kampe i benene. Han har niveauet og bliver kun bedre, men han kommer altså endnu i menneskehænder når han møder voksne forsvarsspillere, over en her kamp.

Thøgersen må også gerne tage en lignende lejetur ned i divisionerne. Han har også talentet, men er pt. alt for langt fra holdet, med to voksne backs foran sig.

Af de fire målmænd ser jeg TK som den svageste. Han bliver nok heller ikke forlænget. Gadegaard skulle være det helt store på ungdomsmålmandsfronten; den udvikling tror jeg man satser på, frem for en "ældre" TK.

I forhold til en dygtig 8er tror jeg, at Duncan umiddelbart er tættere på holdet end man lige skulle tro. Han har fået en del minutter i opstarten og virker generelt som en god spiller. Jeg vil ikke være overrasket, hvis han har erobret pladsen ved siden af Amini inden jul.

Jeg forstår problematikken omkring vores angribere. Vi har tre meget ens targetangribere, hvoraf de to er "gamle" spillere og Ammitzbøll er den unge. Det havde klædt holdet at have satset på Sabbi, i stedet for Helenius. Med ham havde vi haft Superligaens Mbappé at sætte ind. Som han spiller for tiden er han ikke helt billig. Men ak, sådan blev det ikke.

Går tingene som oven for er der tre spillere på leje ved transfervinduets udgang, en der forsvinder og så ryger TK næste år. Så er vi nede på 23 spillere, 22 om et år. Det er vel ok? Jeg er ret sikker på, at David til enhver tid vil mene, at det er godt at råde over en bred/stor trup.

Det er i øvrigt en forholdsvis harmonisk sammensat trup. Den er ikke nær så skæv, som det håbløse gummistøvlehold, Glen efterlod.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Simon 1900
Enig med Sabbi, jeg havde hellere set vi havde brugt 5 mil på ham + han kan spille wing også..

Mener du at Duncan er klar til Superligaen? Jeg så træningskampen mod Horsens, der syntes jeg ikke at han var overbevisende, men det var jo også bare en kamp.

Sana og Toutouh er ikke 8´er og det virker ikke til at David har den store tiltro til Hvidt, heller ikke fordi at han rigtig har grebet chancen
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lad os lige friske vores tråd en smule op, så den ikke ryger helt i glemmebogen, selvom bold.dk´s nye interface ikke just er debatfremmende.

Tænker på startopstilling næste kamp - skal vi ændre noget, eller stille op med samme hold som mod FCM?

Jeg er personligt en smule træt af Blume. Synes ikke, han bidrager til det store, og jeg er heller ikke imponeret af hans afleveringer.

Nicolai Poulsen mener jeg til gengæld har taget klubben med storm, (men det er jeg naturligvis langt fra den eneste til at mene). Synes hans arbejdsindsats og evne til at beskytte forsvaret er så eminent, at det skaber plads til Sana igen.

Efter min mening er Sana vores suverænt bedste spiller til at se huller i modstandernes kæder og lægge boldene præcis der, hvor de gør mest ondt.

Må til gengæld desværre tilstå, at jeg finder Lars Højer overvurderet. Han er for langsom og laver småfejl, hvor han mister bolden uden indledningsvist at have været voldsomt presset. Samtidig med det har hans seneste afslutninger og afleveringer på ingen måde holdt seneste efterår og forårets niveau.

Hvordan ser det ud med Backmann? Er han snart klar til en rigtig kamp? Kunne godt tænke mig, at AGF meldte lidt mere ud om hans tilstand og genoptræningen. Juelsgaard bliver ikke let at slå af. Mener faktisk, at han har været den bedste spiller i vores bagerste kæde i sæsonens første tre kampe, men omvendt kunne jeg også rigtig godt tænke mig at se Backmann og Tingager som par. Desuden vil det alt andet end lige give lidt mere sikkerhed foran målet, hvor den nye svensker bedømt på første kamp nok ikke har sine bedste færdigheder gemt.

Er glad for, at Ankersen er bænket til fordel for vores nye, unge fulhammer. Hold kæft hvor bidrager han med noget aggressivitet og er med til at presse sin direkte modstander en smule tilbage.

Og så har vi Amini. Han er min absolut yndlingsspiller og jeg vil nærmest udstede en blankocheck for at beholde ham. Virkelig. Hans værdi for holdet kan ganske enkelt ikke overdrives.

Til gengæld er jeg lidt skuffet og Mortensen. Tag anførerbindet fra ham. Tror ikke, det gør ham noget godt. Han skal kun fokusere på én ting: Målet. Han skal ikke ned og lege mægler, når der er begået frispark, eller når dommeren er fremkommet med debatvenlige kendelser. Det synes jeg fjerner hans fokus, og han har virkelig skuffet mig i de første tre kampe.

Munksgaard er jeg ikke helt så rasende på, som jeg fornemmer at gennemsnittet her på siden er. Sådan har jeg det også med Bundu. Synes han er blevet en virkelig stor defensiv kapacitet, og samtidig gør hans hurtighed, at modstanderen næsten altid forsøger at sætte mindst to mand til at stoppe ham. Lærer han at slippe bolden lidt før til fornuftige indlæg, kan det blive grumme godt.

Nå, det var dagens udgydelser. Nu kalder arbejdet vist igen. Der skal skrives andet end AGF-brokker.

Med håb om lidt mere liv i AGF-tråden.

Gode hilsner fra AGF-Vestegnen, der efter mere end 10 års eksil i Hvidovre nu er rykket tilbage til Århus med familien. Bør jeg kontakte en bold.dk-numerolog? Nej. AGF-Risskov lyder sgu for tåbeligt og selvfølgeligt. Lidt som at bakke baglæns.
AGF-Vestegnen:

Sjældent har jeg været så enig. Flere af tingene har jeg også pointeret tidligere, specielt det med Blume og Højer.

I forhold til kampen mod Lyngby, så håber og forventer jeg, at vi stiller med et lidt mere offensivt udtryk, dvs. lader Bundu om at koncentrere sig om de offensive pligter og ikke så meget om de defensive. Det til trods for, at han hjalp godt til mod FCM. Vi får formentlig ikke ligeså stor modstand i den side, som mod FCM.

Og jeg kunne også godt tænke mig at se en konstellation på midten der hedder:
NP
Amini Sana

Men kun såfremt, at det er tiltænkt, at Amini er den spilstyrende og Sana finder rummene i mellem forsvar og midtbane. Det har han teknikken til og en skydeteknik, der kunne give os lidt offensive alternativer.
I kampene mod FCM og FCK har vi jo nærmest spillet med 3 i det centrale og to wingbacks. Helt sikkert for at stå stærkere bagtil mod nogle stærke offensive hold. Dette har så betydet, at Bundus offensive egenskaber er blevet kompromitteret en smule grundet større defensive forpligtelser, samtidig med at Højers offensive mangler er blevet udstillet, da han har fået mulighed for at gå mere med frem.

Jeg har derfor også en stærk forventning om, at vi stiller op i en 4-3-3 lignende formation mod Lyngby, hvor vi har Bundu i hopla igen på den offensive højrekant. Dette da de er et ringere hold, og vi derfor ikke har behov for at lukke så meget af bagudtil, som det var tilfældet i de to foregående kampe.

Og jeg er helt enig i betragtningen af NP. Han er et defensivt anker, der fylder og kommer i vejen for rigtig meget. Og derfor bliver der også frigivet plads til de offensive spillere. Og netop derfor tror jeg også, at Sana igen vil være at finde i starteren mod Lyngby.

Mon ikke det bliver samme opstilling som mod Hobro, bare med Eskelinen i stedet for Whalley og måske Thorsteinsson i stedet for Ankersen.
FCK by heart. AGF by relocation.
Hvis Sana skal bruges, skal han placeres som hængende angriber, da han har det med at falde tilbage i banen. Ved at starte på top falder han mellem forsvar og angreb, mens når han plaaceres som off.mid så ender han nede foran vores forsvar og bliver ligegyldig.
Kan Thorsteinsson spille centralt ?
Der var et læserbrev i Stiften for et par dage siden af en gammel DF´er fra byrådet (ja, ok, alle DF´ere er vel gamle). Denne mand, som sidenhen har fået tilnavnet Knud Klapstol, foreslog, som navnet antyder, at Aarhus Stadion ikke var utilsvarende, og at hvis man vil tættere på banen, kan man bare stille klapstole op på løbebanen.

I et nyt læserbrev bliver det så foreslået af en anden skribent, at vi bør flytte stadion, når aftalen med Aarhus Kommune om Ceres Park udløber i 2020. Og det er egentlig en interessant tanke. Kunne I forestille jer, at vi spillede vores kampe i Horsens, Randers eller Silkeborg? Folk får selvfølgelig noget længere til kampene, men omvendt kunne klubben så stå for transport i massevis. Det kan da ikke være dyrere at leje sig ind på de byers stadions end det er i Aarhus.
FCK by heart. AGF by relocation.
Annonce