Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes ikke vi havde fortjent at tabe i dag. Ndoye er bare klasse og er forskellen i dag selvom Jova dropper på det første. Eskelinen må være tilbage nu. Jova viser igen at han er elendig med fødderne og panik clearer direkte til en fck spiller der giver en kæmpe chance.

Munksgaard må være færdig nu. En diks på krykker må kunne gøre det bedre. Helenius må også gerne starte på toppen i de kommende kampe og så skal vi i den grad krydse fingre for at Amini er klar asap.

Godkendt i dag som hold men også alt for mange spillere der ikke rigtig er top-6 spillere.
NP er Suppens bedste 6'er!
Drop ved 1-0 målet. Entydigt. Jovanovic er igen ikke-god. Eskelinen på mål igen, tak.

Munksgaard og Casper Højer vil begge have fint af at få en puster på bænken, specielt når vi har voksne alternativer. Gersbach viste sig rigtig fint frem i dag. Jeg er ret sikker på, at han bliver en gevinst.

Helenius må gerne starte inde imod FCN og så håber jeg virkelig snart at Amini er klar. Blume er rigtig god i dag, men han mangler en makker til at lave de simple ting.

Jeg håber at vi stadig leder efter en centerforsvarer. Jesper Juelsgaard er meget dårlig og slipper ofte sin mand. Samtidig forsøger han sig med venstrebenssmækket op gennem banen; han rammer dog sjældent plet.

Jeg er enig i, at Patrick Mortensen spillede en skidt kamp i dag. Det er ekstremt sløvende for spillet, at han kun header til bolden - det er meget lidt han deltager i spillet med fødderne.

Det er skidt for vores spil, at hele holdet tilsyneladende skal røre ved bolden førend vi tager indkast. Munksgaards ballonindkast virker ikke og vi vil have langt mere værdi i blot at bringe bolden i spil igen med det samme. Akkurat som Brøndby også gør det. Det var da også ret tydeligt at se frustrationen hos spillerne i venstre side, at Munksgaard altid skal over for at kaste bolden ind i feltet. Det virker slet ikke efter hensigten og det trækker tempoet ud af spillet.

Nu holder vi os inde på en snæver sjette plads. Men det bliver et decideret hundeslagsmål i de sidste kampe. Man kommer ikke sovende til noget, men det er her i efteråret at vi skal bevise vores værd. Sorte Oktober slår ikke fejl - lad det nu ikke også blive til Sorte November!
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Kom Anbo ikke ind på midten mod SIF? Er det planen at han skal gardere på den plads. Jon kan vel også spille derinde, selvom det ikke er optimalt. Så lidt er der da at bytte med centralt, selvom det ikke er et superscenarie.
Southampton AGF
Jeg har ikke set kampen på tv, og ikke set de forskellige situationer i slow, men derfra hvor jeg stod, lignede det også lidt et Jova-drop ved første mål.

Fuldstændig enig mht de to backs. Højers "gyldne venstrefod" har vi ikke set meget, meget længe - faktisk er både indlæg, hjørnespark og frispark fra den fod meget uskarpe. Og Munksgaard... hmm... han kæmper og har en dejlig energi, men kvaliteten fremad banen - suk.

Er også fuldstændig enig mht indkast. Der var en situation i 2. halvleg, hvor vi havde en god mulighed for hurtigt indkast og direkte mod mål, men det hele bliver bremset af, at Munksgaard står midt på banen og vifter med armene, for at komme over og overtage bolden. Jeg sporede også tydelig frustration hos medspillerne over IGEN at skulle spilde 50 sekunder på ingenting. Og ja, det trækker i dén grad alt tempo og omstillingsmulighed ud af spillet.

PM... don´t mention the war ;-) Helenius havde flere gode aktioner i sine første tre minutter på banen, end PM har haft hele efteråret.
Kampen i går er helt sikkert godkendt, både på indstilling og spil generelt. Problemet er bare den kommer efter to sløje kampe mod "dårligere" hold som blev tabt og at vi ser ind i et presset kampprogram og med spillere som virker lidt slidte (læs Højer, Bundu, Backmann m.fl) Der kommer sikkert inden for længe karantæner til et par stykker. Det er derfor mega vigtigt at vi får nogle brugbare resultater torsdag og søndag.

Vi SKAL videre mod OB, så er det lige meget hvordan det foregår. Søndag vil jeg gerne sælge for et point, så holder vi Farum bag os og stimen af nederlag er bremset. David har en stor opgave med at sætte de rigtige hold som kan opfylde mine ønsker.

Jeg synes der skal byttes på de to backs, Gersbach virker klar og Munken skal bare hurtigst muligt ud af holdet. Der bør også skiftes ud i angrebet, Helenius gjorde et fint indhop.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I optakten blev det nævnt, at vi har problemer med opdækning bagerst i feltet. Her viste de OB´s mål, FCN´s mål, Randers første mål og Silkeborgs sidste mål. Og i dag sker det igen: N´Doye står uopdækket bagerst i feltet på sit 2. mål.

Jeg synes det tyder på manglende intelligens og disciplin. Uintelligent at Højer i går ved 2-0 målet kigger bold i stedet for at kigge mand (N´doye) og mangel på disciplin at vi ikke få flere folk med tilbage (selvom bolden er i modsatte side).

Til trods for at vi spiller op med FCK i går, så synes jeg det var en skuffende indsats. Der blev fightet godt nok, men spillet var virkelig ringe. Der lader også til at være enighed herinde om de problemer holdet har. Lige nu er det jo nærmest over hele banen (backs, kanter, CM og frontangriber). I min verden tyder det på at problemet ligger hos David Nielsen, når der er så mange, som ikke præsterer.

Det er ikke overraskende, at vi svinger til elendighed efter en ellers god periode - det er jo en AGF-classic - men hvor er det godt nok frustrerende. For hvad er det lige der har ændret sig? Amini er væk, det har betydning, men vi har da før klaret os godt med JJ på banen. Hvis ikke vi ser os for, så pisser vi top 6 væk inden vinterpausen.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
I august blev der sagt, at man ønskede at have en trup, hvor der var to stærke spillere på alle pladser, sådan man kunne undgå formnedgang og dermed en sort oktober/november.

Jon bytter med Anker i går, men altså det er jo for fanden de samme der spiller stadigvæk? PM og Munkesgaard har været rystende ringe. Casper Højer og Zach Duncan heller ikke imponerende.

En anden ting; Dødbolde. Som jeg lige kan se det, er der blevet scoret 1 gang på dødbolde, hvilket var i første runde mod Hobro. 14 runder = 1 mål. Hvis AGF skal opad i tabellen skal der flere af de her mål til.
#Amunt
I optakten blev det nævnt, at vi har problemer med opdækning bagerst i feltet. Her viste de OB´s mål, FCN´s mål, Randers første mål og Silkeborgs sidste mål. Og i dag sker det igen: N´Doye står uopdækket bagerst i feltet på sit 2. mål.


Højer er ikke indblandet i nogle af de fire klip faktisk, udover måske målet mod Randers, hvor han måske kunne have været mere forudsigende ved sin markering efter nedfaldsbolden. Mod FCK var han klart uopmærksom, men mod Randers er det mere usikkert.


OB: Bold mod bagerste stolpe, Bundu taber duellen, OB Scorer
FCN: Bundu undervurderer situationen og backer ind bagved Kian H
Randers: Bold mod bagerste stolpe, Backman presser Randersspilleren, Bundu foretager sig intet, bolden dumper ned i feltet og Randers-dude scorer på nedfald
Silkeborg: Her hænger Backman faktisk. Munksgaard, Højer, Juelsgaard ligger på linje, men Backman bagved. Situationen er dog ikke kritisk før Juelsgaard vælger ikke at orientere sig i feltet. Højer havde sin mand at bekymre sig om, men ingen følger med Hagelskjær, som tager løbet ind i feltet. Hverken Juelsgaard eller NP eller andre.

I de første to klip formår modstanderen at flytte spillet hen i modsatte side af Backman, hvor duellerne er nemmere at vinde, men mod Randers ligner det, at DN har instrueret Backman i at stille sig nærmere bagerste stolpe, men alligevel lukker vi mål ind, dog på en tilfældighed.
Mod Silkeborg er det anderledes, primært fordi opspillet opstår langs jorden og ikke en dødbold. Her spiller de på Backmans dårlige placering, hvilket så bliver ekstra farligt af, at Backman skal ud og spille back og ikke kan være i feltet ved indlægget.
Jeg syntes faktisk, vi spiller en fornuftig kamp på nogle svære betingelser i går. Vi er langt hen ad vejen med. Måske er vi oven i købet det bedste hold. Det er værd at huske, syntes jeg.
Jeg er i samme båd.

Jeg synes, at kampen i går er ganske solid all round. Vi taber på marginaler, har højere XG end FCK og har lange perioder, hvor spillet foregår på vores præmisser.

Zach Duncan laver for mange fejl med bolden, Jovanovic spiller dårligt og vi får ikke skabt nok i vores gode periode af første halvleg, men i det store billede er indsatsen godkendt - og mere til.

At det ikke bliver nogen skøn affære har ligeså meget at gøre med holdenes taktiske indstilling og et meget aggressivt presspil. Man skal ikke tro på alt, hvad Per Frimann og da slet ikke grotesk sensationsliderlig Daniel Ortved konkluderer.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce