“Sæt jer ned!!! I ødelægger det for os andre!!!!”
Sådan skreg den unge, lyshårede mand med sin store megafon gentagne gange, hvis man ikke fulgte hans ordre om at smække røven i betonen på kommando.
“Vi andre har betalt fuld pris og rejst helt herover. Hvorfor ødelægger i det for os?!!??!!??!!!!” Sådan skreg han også. Flere gange.
Umiddelbart stod det os ikke helt klart, hvorfor hans billet til udebaneafsnittet på Odense Stadion angiveligt stod i en højere kurs end vores. Vi havde i hvert fald fået indtrykket af, at prisen var den samme - uanset om man stod helt oppe bag på tribunen i hjørnet, som vi gjorde, eller om man stod på en afsats med ryggen til kampen nede foran banen. Og rejsetiden kan vel heller ikke siges at være voldsomt forskellig. Med mindre naturlivis at megafonmanden er medlem af AGF Fanklub Skagen, hvilket så forklarer hans frustrationer over transportomkostningerne.
Vi er et par midaldrende herrer på henholdsvis 40 og 50 år, som nyder at mødes til AGF-kampe. Og i øvrigt har gjort det i hovedparten af vores tilværelse.
Jeg bor nu i Hvidovre og min kammerat ude på landet nær Horsens, men vores fælles Århus-fortid fornægter sig ikke, og når vi kan slippe af sted fra vores respektive familier og mødes midtvejs til en AGF-kamp, er det med at komme ud ad klappen i en ruf.
Oppe bag på tribunen stod en række andre midaldrende herrer, som vi ikke kendte, men som stirrede vantro på os over den unge megafonmands formaninger og forsmåede kommentarer.
De rystede på hovedet, og én af dem sagde: “Det her gider jeg fandeme ikke finde mig i. Jeg skriver en klage til AGF, hvis klubben er med til at give penge til sådan en idiot!”
Sådan vil jeg ikke udtrykke mig. I og med jeg ikke kender den unge megafonmands sindstilstand i en grad, der gør, at jeg vil udtale mig om den.
Men da vi ikke efterkom hans (megafonmandens) krav om at investere i en kold røv, måtte megafonmanden tage andre midler i brug.
For pludselig kom hans håndlanger travende op ad trappen og rettede en stiv pegefinger mod nogle (i forhånd til os) ældre fans, der heller ikke havde smækket røven i betonen (sæder var der ingen af). De stod på tribunen et par rækker foran os.
Den unge mand med det temmlig korte hår og den endog meget veltrænede krop brølede nu en serie ukvemsord af sted mod de ældre folk. Ukvemsordene er der ingen grund til at gengive her. De var nemlig ret voldsomme.
Men de ældre fans valgte (klogeligt?) at sætte sig ned og først rejse sig igen, da megafonmanden havde givet dem lov.
Midt i anden halvleg fik min kammerat nok. Han er af et temmeligt liberalt frisind og nærer intet ønske om at blive underlagt nogen form for sindelagskontrol. I hvert fald ikke når han har betalt fuld pris for at se en fodboldkamp med det hold, han har holdt med i over 40 år. Så han trampede rasende ned ad trapperne og ud af stadion.
Efter kampen blev vi enige om, at det med at se en udekamp i selskab med andre af klubbens fans nok er noget, vi vist er blevet en smule for gamle til. Desværre.