Det er nok snarere fordi klubberne laver en politisk udtalelse ved at holde deres kæft og lade som om det ikke skete.
Jeg er meget enig i ovenstående, ligesom jeg er enig i resten af dit indlæg om klubbernes og DBUs medansvar.
Moral, empati, ansvarsfølelse og fællesskab er mig bekendt ikke egenskaber, der først udvikles sidst i 20´erne. Det er kvaliteter, der arbejdes med helt fra vuggestuealderen, og jeg mener faktisk at man burde have disse ting i baghovedet, uanset om man er 18, 28 eller 38 år - ikke fordi man er fodboldspiller eller politiker, men fordi man er menneske (at en 18-årig spiller så naturligvis har en kådhed, som den erfarne 30-årige spiller med 200 kampe på bagen ikke har i samme grad, er jeg helt med på).
Det er ikke velset at skrive negativt om egne spillerne (lærte jeg i efteråret), så lad os lade Erlykke være, og snakke om spillere generelt: De laver jo også en politisk udtalelse, når de IKKE siger noget. En udtalelse som "Jeg nød stemningen" er i bedste fald en negligering, i værste fald en blåstempling, af problemerne.
Mit indtryk var, at balladen var relativt kortvarig og fandt sted sidst i stævnet, da BIF endegyldigt var ude.
Det er relativt kortvarigt, når publikum i England råber abelyde efter visse spillere, men heldigvis får det efterhånden visse spillere, klubber og dommere til at afbryde kampene, selvom de ellers nød stemningen.
Det var også relativt kortvarigt, da Brøndby-fans i 2008 gik amok på Århus stadion, væltede hegn og slog vagter ned - men rigeligt til at jeg ikke husker den kamp for den gode stemning.
Der var også problemer sidst BIF besøgte os i suppen, men derfor var stemningen da stadigvæk først og fremmest fed.
Tja... jeg forstår pointen: 80 minutter med fed stemning - 10 minutter med dårlig stemning. De 80 minutter er jo ikke blevet slettet, fordi der var 10 minutter med ballade, og en spillerudtalelse som fx "Det er skønt med den fede stemning og store opbakning. Ærgerligt at det igen ødelægges af nogle få idioter" havde været helt i vinkel. Så havde man både rost de gode tilskuere, og taget afstand fra idioterne. Alt andet kan (som skrevet ovenfor) opfattes som en accept af problemerne - en accept vi som fans jo også selv udviser, når vi, på linie med DBU, klubberne og spillerne, holder kæft (eller som i denne debat bagatelliserer episoden) og kun taler om "den gode stemning".
Personligt har jeg dog svært ved at betegne en stemning som fed, hvis der har været episoder, der igen får mig til at overveje, om jeg bør tage børn med på stadion. Og hvor går grænsen? Hvor mange/store problemer skal der til, før stemningen ikke længere er fed? 5 anholdelser? 10 tilskadekomne? 2 svært tilskadekomne? Et dødsfald? Eller er stemningen stadig fed, hvis bare problemerne varer max. 9 minutter (10%)?
Jeg husker vores seneste kamp i Esbjerg, en af de få kampe i denne sæson, jeg så på tv i stedet for på stadion. Der er mange medrejsende fans, Amini har lige sikret os sejren i 93. minut, og stemningen burde være på toppen. I stedet for jublende spillere, ser man nogle rystede spillere, der - anført af Højer - bekymrer sig meget mere om en tilskuers fald fra øverste tribune, end de glædes over de tre point. Det var SÅ fedt at se.