Snak

Mere indhold efter annoncen
Bortset fra de første 20 min mod Viborg, så har det været en omgang fodbold med alt for mange fejlafleveringer.. selv nede i forsvaret bliver der fumlet rundt..
AaB viser ihvertfald at deres unge spillere er en del bedre med bolden end vi er lige pt.

Tak for fin update. Det er skidt hvis vi ikke formår at spille i rummene foran vores spillere, men i højere grad forsøger at ramme manden. Det kan være et udtryk for vintersløvhed, men vi skal op i gear i forhold til vores pasningsspil. Det skal vi i det hele taget; det bør være næste mål for David og co.

Noget helt andet. Dagens nyheder med Brøndby og Red Bull fik mig til at tænke over, hvordan jeg egentlig selv vil have det, skulle AGF blive solgt. Hvordan vil folk herinde reagere, hvis AGF blev solgt til udenlandsk storkapital?

Det værste ved Red Bull er vel, at de givetvis ændrer klubbens navn, farver og logo? For ud over det satser de jo stort på ungdomssetup, offensiv fodbold og udvikling. På den måde har de fat i noget rigtigt, mener jeg. Jeg er dog skeptisk over for den markante brug af klubber som reklamesøjle for læskedrik.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
@S Ran
Hvad render spillere som Diks, Juelsgaard, Hausner, og Jon Dagur egentligt og laver? De har mig bekendt ikke været i aktion i de to træningskampe. Amini og Bundu også for den sags skyld.
Jon Dagur har været skadet i en uge - 10 dage, Diks fik foretaget en mindre operation i julepausen han endnu kommer sig over, Juelsgaard og Hausner ved jeg ikke noget om. Amini og Bundu er "i styrkelokalet" hvad end det måtte betyde. Jeg tror Bundu bliver solgt i dette vindue, så meget som Links har spillet.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Jeg kan sige ganske klart at hvis AGF blev overtaget af noget der fører til navneændring osv. så hopper jeg af vognen. Red Bull Aarhus har jeg ikke noget forhold til, så vil jeg hellere (det kommer dog næppe til at ske) tage på Risvangen at se bold.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Så vil det være slut for mig. Evt. forsøge at starte en ny klub i Århus.

Følgende er med forståelse for at der er visse juridiske realiteter, dem ser jeg bort fra og udtrykker mig meget "naivt" og romantisk..

Men hvorfor startede man klubben?
Hvorfor møder folk i første omgang op(1902) hvorfor kommer de stadig.
Hvorfor begynder jeg at følge AGF i ´94 og gør stadig den dag i dag selvom det kun er gået nedad siden.

En ting jeg ved er at det ikke er for succes hverken sportsligt eller kommercielt.

Min opfattelse er at en fodboldklub udelukkende har et berettigelses grundlagde baseret på fans og medlemmer. Det eneste mål en fodboldklub reelt burde have i mine øjne er at eksistere i fremtiden. Så jeg kan tage min børn med, og de forhåbentlig kan tage ders med en dag. Den position kan man selvfølgelig forbedre. Dog er det i mine øjne det væreste når en fodbold kortsigtet forsøger på sportslig succes hvis det på nogen måde udsætter klubben for en risiko for forfald.

Fodboldklubber er ingens ejendom andet end lokalområdets, kulturens og folkets.
The ancient Greeks were the first ones to say an unexamined life is not worth living. They don't tell you of course what we found out, an examined life not that fascinating either.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Arh Lazaron, der var et par sølvmedaljer og pokaltriumf, men ja siden 97 har der ikke været noget at råve højt om.

Hvis vi engang ikke hed/var AGF, så var jeg også væk. Jeg er gf´er, intet andet.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Det er en speget sag (men dog hypotetisk sag) med Red Bull og den slags. Det er meget subjektivt og i forhold til etik og moral, er Red Bulls penge sandsynligvis langt "renere" end Jan Bechs, hvis formue kommer fra et firma, der lever af at udbytte fattige fejlslagne afrikanske stater. Det er selvfølgeligt uklart, hvor mange enhjørninger, som bliver slagtet for at fremproducere den ækle drik, men umiddelbart ville det i den konkrete case være "bedre" penge.

Jeg er på linje med jer andre i forhold til tilhørsforhold i det hypotetiske tilfælde med AGF. Det ville være forfærdeligt og loyaliteten vil entydigt ligge hos den fønixklub, som sandsynligvis vil blive dannet i stedet. Dvs. en situation som med Austria Salzburg. Hvor langt oppe i divisionerne den klub, så ville kunne konkurrere er lidt usikkert.

Subjektiviteten eller hykleriet (om man vil) ligger som sagt i, at fodbolden allerede er ekstrem kommercialiseret - om end der langt til bl.a. cykling eller amerikanske sportsgrene. Den interne dynamik i sporten fordrer naturligvis også en evig jagt på konkurrencefordele og deraf mere kommercialisering, selvom modreaktioner i visse klubber i sig selv kan blive kommercielt. AGF dyrker det f.eks. i nogen grad.

Forskellen ligger i mine øjne i grænsen mellem ændring af identitet og så en omfattende grad af prostitution. Jeg er enig i, at markante ændringer af klubbens identitet (klublogo, geografisk lokation, farver og navn) er over grænsen. Jeg holder med AGF - ikke med et PR-produkt for en energidrik. Red Bull kunne ligeså godt købe Brabrand. Fremad eller Skovbakken. Klubbens professionelle afdeling forsvinder og bliver til noget andet.
Jeg er så med på, at det er en subjektiv grænse - for jeg kan godt leve med, at diverse sponsorer og rigmænd får en grad af indflydelse. Ok - jeg havde det svært med en gul fagforening som sponsor, men ødelagde ikke mit tilhørsforhold. Grundlæggende lever jeg dog med, at klubben sælger sig selv til sponsorer og som aktieselskab.

For at understrege den pointe/grænse kunne man da fat i en case som Lars Seier. Jeg ville kunne acceptere ejerskab (aktier og indflydelse) som i FCK og med modvilje et sponsornavn på maven, men ikke en løsning som ishockeyholdet Rungsted Seier Capital (ja - det hedder vederstyggeligheden). Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at stå på stadion og hylde det neoliberale pikhoved med navnsnævnelse på Århus Stadion... undskyld Ceres Park.

Hykleriet er selvfølgeligt til at få øje på.





https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Som en brugers (tidligere?) signatur så fint rammer det: "Vi er alle hyklere, ALLE!"
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Jeg ser frem til at møde Rød Tyr BØF, og iøvrigt skulle red bull drikkene oprindeligt have været et malaysisk helse/ energidrik drik i lang tid før en driftig businessmand udnyttede det til at lave kassen.

Rød Tyr Aarhus ville være svær at sluge, men mon ikke størstedelen af tilskuerne stadig ville komme; andet fremstår naivt for mig - desværre. Tror/ håber selv jeg ville droppe det, men man ved aldrig førend det sker.


Tak for gennemgangen til dem som har set træningskampene!
Moller: Super veldisponeret og velformuleret indlæg. Hykleriet stortrives nemlig på alle niveauer, så fedt med et debatindlæg uden romantisk vinkel.

Personligt kunne jeg godt høre mig selv råbe Kom Så De Røde (omend mine associationer ville være indenfor politik, og ikke læskedrikke).
Annonce