Sana har været god for os i denne sæson, så han har noget snor i min verden, selvom jeg personligt havde skiftet ham ud efter en times tid. Han søger for meget den afgørende aflevering og når han har lidt af en off day, så bliver det til en masse fejlafleveringer. Man kunne godt ønske, at man lige instruerede ham i at spille sikkert en ti minutters tid for lige at få lidt ro på spillet.
Netop ro på har vi nemlig haft svært ved i denne kamp og det er skidt når vi har vores tre mest pasningsstærke spillere på banen samtidig (minus Blume). Det var først efter det fejlagtige røde kort, at vi fik lidt mere styr på det.
Sana har dog, selvom han har haft en off day, lavet en assist og haft et frisparksskud på overliggeren. Helt ringe har han ikke været. Bundu, for bare at tage et eksempel, har været dårligere. Synes også at Amini har lavet nogle mærkværdige fejl de sidste par kampe.