Redigeretsøn 20. sep 2020
Dagens kamp mod Randers bliver formentligt som vi plejer. En masse dueller, dårligt fodboldspil og et Randers-hold, der lige er 5-10% bedre og dermed hiver sejren hjem via en dødbold.
Generelt er Randers igen indbegrebet af grå mus og middelmådighed. Det er næsten et hold, som man glemmer spiller i Superligaen. Det er dog ikke så negativt som det lyder. Middelmådighed er noget nær det optimale, som Randers kan opnå i disse år.
Cirkusklovnen Michael Gravgaard kunne have kostet en nedrykning og økonomien er ramt ovenpå det kaos. Randers havde tidligere et ret solidt midterholdsbudget, men virker til at halte noget efter AGF, AaB og OB, mens de bagfra vel også er overhalet af de ambitiøse sønderjyder. Thomas Thomasberg og Søren Pedersen gør det således ganske godt efter opstændighederne. Transfermæssigt har der også været stille - og jeg forstår til fulde glæden over forlængelsen med Emil Riis, der både er deres bedste spiller og som kan indbringe mange transferpenge, hvilket er en forudsætning for, at Randers kan flytte sig.
Udover Emil Riis, til tider Marvin Egho og Vito Mistrati er det gråt og solidt på godt og ondt.
For vores vedkommende er det irriterende med skaderne til Gersbach, Diks, Links og muligvis Jevtovic. Rotationsmulighederne er mindre - og jeg tror hele tiden, at det har været planen, at vi skulle rotere lidt i dag. Truppen har to ekstra spillere med, så jeg tænker, at Jevtovic og sandsynligvis en forsvarer (Mikkel Lassen) er tvivlsomme.
Mest oplagte udskiftninger er Benjamin Hvidt for Bror Blume, da sidstnævnte var elendig i Slovenien og Hvidt kan give lidt mere fysik. Generelt skal vi dog passe på med at gøre det for meget til en fysisk kamp. Problemet for os i rigtigt mange Randers-kampen er, at vi aldrig får flow i spillet. Det giver mening at gå fysisk hårdt til værks, men efter 20-30 min skal spillet også finde rytme. Randers har ofte været hurtigere til også at få flow. Nogle gange har det være 90 min med ren tonserbold fra vores side.
Vi så bedring i foråret i 1-1-kampen, hvor vi trods en sen udligning var det bedste hold. Jeg ser gerne en spillemæssig gentagelse, men regner med, at vi i udgangspunktet skal være glade for en kedelig 0-0-kamp. Det er trods alt Randers vi møder.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk