Snak

Mere indhold efter annoncen
Alt forladt, det skrevne ord kan let misforståes.

Horsens i aften. Jeg håber på sikkert avancement, især med tanke på at Pokalen nu garantere europæisk gruppespil. Det vil være et godt tidspunkt at nappe den tiende på.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Gode nyheder de seneste dage.

Slutter vi af med to sejre bliver det virkeligt juleferie med god fornemmelse, selvom der stadig er mange uafklarede spørgsmål.

Aftenens kamp er nok vigtigere for os end Horsens. Jeg er dog alligevel tilhænger af en pæn grad af rotation. Der er træthedstegn, truppen skal holdes varm, vinterpausen er kort og Horsens må også formodes at rotere.

JP gætter på følgende startopstilling:

............Grabara
Munksgaard Backman Juelsgård Højer
.............Polle
Links Hvidt Grønbæk Jevtovic
............Helenius


Hvis det bliver tilfældet er jeg godt tilfreds. Som Boro er inde på, synes jeg, at midtbanekonstellationen er oplagt - og glædeligt med noget spilletid til Jevtovic. Midterforsvaret kan være noget stivbenet, men uden Pohl har Horsens ikke den store fart at true med i frontlinien.

Jeg er ikke begejstret for, at vi giver spille til en angriber, som er videre (Helenius), men det kan forsvares med, at Paddy skal hviles.

Spillemæssigt bliver det nok ikke specielt prangende, hvis begge hold skifter ud, men banen er forhåbentligt meget bedre - og jeg synes at vores bredde bør have højere kvalitet end Horsens´.

Det kan sagtens gå galt, men forventningen må være, at vi går videre.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Det er nok tæt på den rigtige opstilling Moller. Omend jeg har samme betænkeligheder ved Helenius som dig. Ærgerligt Tengstedt har været skadet så længe, for det ville være oplagt at bruge ham. Jeg kunne også være fristet af at hvile Højer i stedet, og så smide Juelsgaard derud.

Med den vigtighed pokalturneringen lige pludselig har fået, hvor der dingler 20 mio. kr. forude, så er det en kamp vi skal videre fra, og derfor skal den tages seriøst. Det er ikke en kamp vi må snuble i. Jevtovic SKAL vise noget i aften, hvis han starter.
NP er Suppens bedste 6'er!
Jeg mener som jeg tilligere har skrevet at det er farligt med den Rotation. De små mekanismer i spillet mangler. Mener at Blume skal starte ved siden af Hvidt og at Links skal bænkes.

Tror faktisk ikke at Helenius er videre psykisk, han virker sgu glad for GF og tror egentlig at alle bare gerne vil Spille fodbold, og tager det dybt seriøst når de får Chancen. Mere evnerne jeg er bekymret for. Helenius er klart bedre med en makker oppe foran, så hvis JP´s opstilling holder skal Albert frem bag ved Helenius.

Men Horsens har prioritet på Suppen, så den skal naturligvis vindes. Men Horsens har brug for en oprejsning, så tror ikke det bliver helt så nemt.
AGF og kun AGF!! KSDH!!
Det vil være en fin opstilling. Jeg forventer at Horsens VIRKELIG sparer spillere - de skal have ét fokus i år, og det er ikke pokalen, som de alligevel ikke vinder. Dermed kan vi godt spare en del - jeg glæder mig til at se Hvidt og Albert sammen på midten!

FCM og FCK mødes jo, så én af dem er færdige efter denne runde. Vi skal i den grad gå efter pokalen i år.

Jeg tror vi vinder 3-0 i aften - så er det sagt.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Fortjent 1-0 kan også bruges :) Munksgaard og Links udgjorde en god højre side.
Fedt at vi vandt og at det blev gjort i ordinær spilletid, selvom vi da godt nok ser slidte ud og kæmper MEGET med spillet. Der mangler i den grad visioner/idéer i spillet. Nu skal vi lige gøre efteråret færdig, med de sidste kræfter på søndag.

Det er i øvrigt ALDELES VANVITTIGT at man i denne Corona og EM forkortede sæson kører med dobbelt opgør både i kvart og semi-finalerne af pokalen.........
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Enig. Det er ganske vanvittigt. Men det er jo klassisk divisionsforeningen. De er ganske vanvittige. Edit: Det er vist DBU, som planlægger pokalturneringen. Men det er stadig vanvittigt.

Jeg bider mærke i, at David Nielsen før kampen har peget på, at Jevtovic har svært ved at komme i gang igen efter sin skade, fordi der ikke er nogenreserveholdsturnering til at spille sig i form. Og at DN samtidig tilkendegiver, at han har store forventninger til Jevtovic i foråret.

Det kan være spin og spillerpleje. Men det lyder da positivt.
Udvidelsen af pokalturneringen skyldes vel, at man spiller færre kampe i Superligaen. Den justering er så ikke udskudt pga. corona - selvom den burde være det.

Jeg er overordnet enig i analysen af kampen i går. Fortjent sejr, bedre spil på en langt bedre bane og total dominans i anden halvleg, men tydeligt et AGF-hold, der trænger til ferie.

Spillet frem til feltet (vel hvad man kalder fase 3) er ganske fint, men derfra mangler vi især kreativt overskud og ideer. Horsens forsvarer sig godt i deres massive blok, men det bliver et langvarigt, ensformigt og slidsomt bombardement af deres overbefolkede midterforsvar. Jeg fortryder det sikkert senere, men jeg savner vores flade aflevering bagud i feltet. Vi er gået fra den ene yderlighed til den anden i indlægsspillet. Munksgaards forsøg på at sparke et indlæg gennem tre Horsensspillere indtil Paddy frem for at spille en fuldstændig Links på kanten af feltet illustrere meget godt problematikken.

Det blev bedre undervejs, marginalerne var med Horsens og vi så flere indlæg med meget høj kvalitet undervejs, men det er ikke overraskende, at der skulle et dødboldsmål til at forløse os. Paddy var uskarp og generelt er han vel det bedste eksempel på slitagen. Han er stadig en håndfuld for modstandernes forsvar og han har været særdeles fremragende i hele 2020, men nu skal han altså have ladet batterierne op.

Slitagen spiller måske også ind på det, men grundlæggende synes jeg også at vores offensive spil lider under, at 8´erne heller ikke toppræsterer. Det er blevet bedre på kanterne i den seneste tid - særligt pga. Links´ fremgang, men PO´s formnedgang og Blume, der generelt har haft et lidt skuffende efterår koster i det chanceskabende spil. Benjamin Hvidt forsøgte (uden held) 3-4 gange med nogle gode stikninger i dybden i første halvleg og er solid i presspillet og defensivt, men greb heller ikke chancen. Vi mangler noget offensivt overskud på den centrale midtbane. Grønbæk kunne være det friske pust, men kom først derind efter 70 min og havde generelt en ret anonym kamp.

Det hører med til historien, at Horsens pakkede sig centralt, men at man er i overtal på kanterne er ikke ensbetydende med, at man skal høvle indlæg i feltet fra backsene. Jeg savner flere dybe løb og kreativitet fra den centrale midtbane, så angrebsåbningerne bliver mere varierede.

Jeg nærer dog ingen illusioner om, at vi hiver det frem mod AaB. Vi er så tæt på vinterpausen, at resultaterne fylder mere end det gode spil. Det bliver i øvrigt endnu en "6-pointskamp". Forhåbentligt kan vi hive en sidste sejr (alternativt er uagjort ok) inden pausen. Jeg er dog skeptisk, når selv nøglespillere som Højer, Tingager og Paddy ser trætte ud.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Kampen mod AAB er ihvertfald en must-not-lose kamp. Det er den sådan set også for AAB, så vi kommer nok ikke til at se en kamp med mange chancer. Jeg krydser fingre for, at vi lige er den tand skarpere, hvilket antal mål i tabellen også afslører. Endnu en grim 1-0´er ser realistisk ud.
NP er Suppens bedste 6'er!
Annonce