I forhold til transfervinduet er det naturligvis en udfordring, at PC er væk, selvom JN tidligere har haft et lignende job og får hjælp af andre ansatte.
Dennis Bjerre fra Stiften har lavet en god oversigtsartikel om situationen:
https://stiften.dk/artikel/transferoverblik-jacob-nielsen-har-lappet-de-fleste-huller-i-agfHan bringer nye oplysninger (Tengstedts ankelskade) og refleksioner (Hvidts situation og Duncans tilbagevenden til træningsbanen) i spil og viser et overblik over spillernes kontraktsituation. Der er naturligvis et par svipsere, da Kevin Diks slet ikke nævnes og Helenius betragtes som et flop eller i bedste fald et ok bekendtskab. Hvis man har set Helenius spille i OB og i slutningen af AaB-tiden, har han været en positiv overraskelse. Jeg synes, at duoen med PM-Helenius er overvurderet, men grundlæggende har han bidraget mere end forventet. Han har bidraget selvom "lyset er slukket" som Jelle så smukt formulerede det. Det virker til at være en god løsning for alle parter, at Helenius er taget til SIF. Spørgsmålet er måske mere om ikke, at Helenius skulle være endt der i stedet for på Fredensvang for halvandet år siden.
Dykker man lidt ned i de opgave,r som JN står overfor, ser jeg fire overordnede udfordringer for januarvinduet:
1. Salg af profiler:Der er ingen signaler, der peger i retning af, at Casper Højer vil forlænge med AGF. Det giver god mening. Casper Højer har været meget god for AGF i lang tid og med en alder på 26 år, kan det være problematisk at udskyde udlandsdrømmene. Jeg er også tilhænger af, at vi får ham solgt i dette vindue, da det er sidste udkald for en pæn transfersum. Den sportslige betydning er naturligvis stor og jeg anerkender til fulde argumenterne om ekstra TV-penge osv. hvis holdet præsterer godt i foråret, men i forhold til strategi, coronaøkonomi og holdets generelle udvikling synes jeg, at tiden er moden, hvis det rette bud kommer. Angiveligt har AGF allerede takket nej til 7,5 mio fra en unavngiven klub, men hvis vi kommer op på 10-12 mio kr. tror jeg, at det bliver accepteret.
Udfordringen bliver dog heller ikke at få solgt Højer, men nærmere at finde en erstatning. I ovenstående artikel nævnes interesse for Malte Amundsen, men det kan dårligt betegnes som en nyhed, da den interesse cirkulerede i sidste vindue. Jeg synes, at Amundsen er interessant erstatning med videresalgspotentiale, men prisen kan blive for høj. VB har en solid økonomi og er nok mere interesseret i at forstærke end svække truppen. Jeg håber, at man spiller på flere heste. Der må trods alt være muligheder på et coronaramt marked - og her tænker jeg ikke Michael Lumb, som også blev rygtet i sidste vindue.
Derudover kan der komme overraskende bud på spillere, der umiddelbart ikke er på salgsrampen. Hausner, Grønbæk eller måske mest sandsynligt Patrick Mortensen, der i 2020 har været en af Superligaens allerbedste angribere. Alderen er klart imod hr. Mortensen og den sportslige betydning stor, men hvis nu der kommer et meget lukrativt bud fra Tyrkiet eller Mellemøsten, kan det være svært at sige nej. Mortensen er sikkert fint lønnet, men han har ikke været på en superkontrakt på noget tidspunkt i karrieren.
2. Forlængelse eller ej med stamspillereBror Blume og Kevin Diks har begge udløb til sommer og de kan begge siges at være en del af den nuværende idealopstilling. Jeg er mest varm på at forlænge med Kevin Diks, selvom jeg kan genkende Eskapistens kritik af slutproduktet i de seneste kampe. Spørgsmålet om Diks afhænger af flere ubekendte. Hvem er ellers interessede? Han kunne sagtens have tilbud fra mange andre stedet. Hvor dyr vil en forlængelse være? AGF kan måske godt give ham det samme som mange hollandske klubber, men er det klogt at gøre ham til lønførende i AGF? Han er en god løn værd, men skal AGF strække sig til det yderste? Endeligt er der det personlige og karriereplanen. Kevin Diks har alder og niveau til at kunne blive solgt videre, men vil han bruge flere år i DK på at få karrieren helt tilbage på sporet?
Bror Blume er en svær beslutning, hvor signalerne fra AGF peger mod et exit. Jeg forstår, hvis man er stor tilhænger af at forlænge, men jeg hælder mod samme beslutning, som ledelsen ser ud til at have truffet. Præstationerne i AGF har jo været meget svingende - senest med et halvskidt efterårssæson. Hvis man allerede nu ved, at det ikke bliver en forlængelse, kan der måske allerede ske noget i dette vindue. Det virker dog mest sandsynligt, at han bliver til sommer.
3. Kvaliteten på kantpositionerneGift Links optur og Jon Dagurs delvise formfremgang har lettet problematikken og tiltroen til Søren Tengstedt og Milan Jevtovic er det lidt svær at blive helt klog på, men vi skal ikke mange kampe tilbage før kanterne var et meget svagt punkt. Jeg er ikke sikker på, at der sker noget, da Mathias Jørgensen måske skal spille derude og dermed sikre mere fart i truppen, men det ville alligevel ikke være overraskende, hvis vi henter nogen på den position. Det vil dog nok også kræve afgang og økonomisk vil det være en dyr fornøjelse, da vi i så fald skal ud noget, der hedder en "sikker" forstærkning. Vi har nok spillere og talent på positionen. Det er et spørgsmål om "her og nu-niveau".
4. Oprydning/afklaring for marginalspillereNiklas Helenius er væk, Jesper Juelsgård spillede sig tilbage i varmen mod slutningen af efteråret, så vores udfordringer med spillere for langt fra spilletid handler primært om William Eskelinen og unge talenter periferispillere som Magnus Anbo, Magnus Kaastrup og Alexander Ammitzbøll. Kaastrup er den sværeste nød at knække i mine øjne. Meget stort talent, ét år tilbage af kontrakten, et fornuftigt men ikke prangende udlån til Viborg og en ujævn udviklingskurve ala Benjamin Hvidt. Jeg hælder til en forlængelse og nyt udlån, men det kræver insiderviden at kunne vurdere situation for alvor.
Alexander Ammitzbøll er tilbage i folden efter et hæderligt låneophold i Norge. fire mål i 27 kampe er ikke prangende, men har dog spillet meget (og så vidt jeg kan læse via livescore ofte på en uvant kantsposition). Grundlæggende tror jeg ikke, at Ammitzbøll har talentet til for alvor at slå til i AGF, men der kan være ræson i at lade ham blive til sommer, da Helenius er væk. Mathias Jørgensen er naturligvis hentet ind, men hvis Paddy bliver utilgængelig (en træls tanke), så får det spillemæssig betydning, da vi så står med en let dybdeløbende 9´er fremfor en stationær opspilsstation. Her kan Ammitzbøll være en mulighed, da han har mere fysik. Det afhænger af risiko og hvordan David kan se holdet spille. Han har tidligere spillet med Jeppe Kjær på toppen i Lyngby og han er generelt pragmatisk, men vi har næsten udelukkende spillet med en klassisk 9´er på toppen.
Magnus Anbo spiller stort set ikke og efter Diks er kommet til, er vejen til spilletid meget lang. Jeg tror, at han skifter til et 1.divisionshold senest til sommer.
Foruden de ovenstående problematikker kunne man have nævnt målmandsposten, men de sidste kampes stabilisering fra Kamil Grabara tror jeg, at man udskyder en permanent løsning til sommer.