Snak

Mere indhold efter annoncen
Ung spændende spiller, der spillede nogle gode minutter til et VM og blev hypet noget. Han havde formentlig gode kort på hånden og City var sikkert ikke de eneste der bød sig til. Men ja, lønnen er da vanvittig :)
Sidste træningskamp inden det går løs om under en uge.

I udgangspunktet en fin træningskamp, men fuldstændigt latterligt, at vi simpelthen ikke har spillere nok med til at spille tre halvlege som aftalt. De sidste 45 min har ingen sportslig værdi for nogen af parterne.

Jeg er på, at vi mangler et tocifret antal førsteholdsspillere og nogle sandsynligvis er blevet skadet i opvarmningen, men det er pinligt at stille op i undertal.

Spillemæssigt en fornuftig oplevelse (så den dog med halvt øje), men stærkt bekymrende, at vi har så mange førsteholdsspillere ude på nuværende tidspunkt. Jeg er med på, at man naturligvis ikke løber nogen risiko så tæt på turneringsstart, men det indikerer at voldsomt mange spillere ikke er, hvor de skal være.

Arzani og Sanneh er selvfølgeligt i coronakarantæne, men det er også spillere, som ikke formodes at være i spil mod Vejle.

Lad os håbe, at mange bliver klar og muligheden for at lave fem indskiftninger kan blive meget brugbar, når flere næppe kan spille 90 min. Fx er det ikke megen spilletid i opstarten som Munksgaard, Diks, Hausner og Tingager har fået.

Edit: Coronaregler kan måske forklare problematikken med for få spillere.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Velkommen til Haysen!
Det er helt ideelt i min optik. Jeg syntes han virker virkeligt dygtig.
Hvis man blander vores Hvii´e og Blå så ender den nok i den lyseblå farve Haysens blod skulle ha´. Jeg er tilfreds med ansættelsen.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Skal også blive spændende at se om Haysens "nede på jorden" tilgang til tingene, smitter af på vores "store armbevægelser" vi tidligere har set, eller om "Århus storhedsvanvid" will get the better of him.
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Jeg deltager i sæsonkortarrangementet med 2 x Nielsen i eftermiddag og glæder mig nu endnu mere til at høre, hvad de har at sige...
Baldguy
Fedt! Skriv gerne et fyldigt resumé herinde :)
Det afgørende bliver at Haysen og JN kan fungere sammen - ellers bliver det en kort ansættelse. Men mon ikke. Jeg tror virkelig på at Haysen er den helt rette, når nu PC ville videre.

Jeg skal anstrenge mig for at bevare pessimismen forud for den kommende halvsæson, glæder mig som en sindssyg.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Udmærket arrangement med 2 x Nielsen, hvor vi kom forbi en del emner. Jeg ved ikke, hvor meget nyt, der var at hente i forhold til forskellige udtalelser fra de to og fra de indsigtsfulde indlæg her på sitet.

Efter PCs exit er rollefordelingen den samme: Jacob skal skaffe så mange penge som muligt, Haysen skal have så meget ud af pengene som muligt og David skal have så meget ud af de spillere, der bliver købt, som muligt. Ingen nyhed dér. Men Jacob nævnte, at han efter PCs afgang har kunnet sætte ind på nogle af de områder, hvor de har været uenigheder, f.eks. i forhold til udbygning af deres scouting og transitionssetup. Og det har vi så set med tilgangen på mandskabssiden de sidste par måneder.

Om lejeaftaler sagde de, at det er et bevidst valg pga. covid og ny sportschef. Jeg har ikke fulgt med i det europæiske transfermarked, men David sagde, at lejeaftaler er situationen i hele Europa. Mere spændende, synes jeg, var det at høre, at det også har været en bevidst strategi at hente spillere på leje nu af hensyn til den nye sportschef, som, vi nu ved, er Haysen. Det vil give ham mulighed for at se truppen an i foråret og give ham noget råderum til at hente spillere på permanente aftaler til sommer, så han på den måde er med til at sætte holdet.

Og David er ligeglad med, om de kun er på leje, for man skal have max ud af alle spillere uanset. Det er lejesvendene jo også selv interesseret i, da især en spiller som Sanneh skal have gang i karrieren igen. Og at der også er kvalitet at hente i lejespillere - hvor både David og Jacob nævnte Diks som case.

Så de ser ikke så meget på, hvilken kontrakt de er på, men hvilket indtryk de efterlader sig.

Derudover skal vi have en bred og stærk trup til det stramme program med potentiel 25 kampe på 15 uger - hvor man samtidig har ambitioner om at spille med om begge titler. Især pokalen blev nævnt nogle gange.

Om frikøbsklausuler på lejespillere sagde Jacob, at det havde været et krav, da de lejede Grabara første gang, men da den kom til at lyde på €7 mio. gav det ikke længere mening. Og det samme er tilfældet nu med Sanneh - ingen danske klubber ville kunne frikøbe ham, da Anderlecht selvsagt ikke kan tillade sig at tabe alt for meget på ham.

Mht. Højer sagde Jacob, at man har en uopsigelig kontrakt med ham til årets udgang og at alle skal være enige om en handel. Det betyder vel, at de ikke behøver at sælge? Og det blev i øvrigt også understreget: Hvor meget man har flyttet sig i klubben, siden man for 2 år siden lod propperne springe, fordi man havde fået 3-4 mio for Jovanovich og 5 mio for Junker, så man sikrede sig det første overskud.

Det jubler man ikke over længere. Nu hvor man sælger spillere til 20 mio. kr.

Og man trygler heller ikke Bundu om at vælge AGF, da man har flyttet sig spillemæssigt også. Hvor Bundu kunne drive den frem hele vejen nede fra en lavtstående forsvarskæde, står vi nu 15 m længere og erobrer bolden deroppe, hvor rummene bliver mindre, hvilket kræver spillere som Links og Thorsteinsson, der kan noget i små rum. Så de mente faktisk, at vi kunne komme til at skrue tiden tilbage til den gamle spillestil igen, hvis vi tog Bundu tilbage. Nej, så hellere lade ham tage til AGF-light-holdet i hovedstaden.

Taktisk var snakken også om 5 udskiftninger. Der var ingen af dem, der troede, at det blev permanent, men 5 udskiftninger gør ifølge David, at vi kan tage flere specialister ind, flere forskellige typer af spillere, der kan ændre formation/taktik/spillemåde. F.eks. en Mathias Jørgensen, man kan sætte ind med noget fart i pokalfinalen. Enten som fløj eller en hurtig angriber nr. 2 rundt om Paddy.

Apropos Paddy, så var de ikke synderligt bekymrede for vores evt. afhængighed af ham. Man havde afventet Ammitsbøls retur for at se, hvilken forfatning han var i, og de ser ham tydeligvis som en bedre spiller nu end før lejeopholdet i Norge, som simpelthen har gjort ham mere voksen og selvsikker, især stærkere mentalt (mener også at han har vist noget af det i træningskampene). Så de tror på ham.

Til sidst var der noget om stadion.

Annonce