Redigeretsøn 14. mar 2021
Mange interessante betragtninger i forhold til truppens bredde/reserver. Flere spillere og trænere nævner selv, at det er et problem, at reserveholdsturneringen er aflyst, men det er jo gældende for alle klubber.
I forhold til de enkelte problematikker er jeg sådan set enig i, at Aleksander Ammitzbøll måske mangler det sidste talent for at blive en betydende spiller i AGF. Han kom fra baghjul i ungdomsårene og minder mig lidt Morten Beck Andersen. En solid fysisk stærk angriber, der kan score mange mål i 1.division eller være brugbar for et hold i bunden af Superligaen, men som måske støder hovedet mod loftet i en klub på AGF´s nuværende niveau.
Overordnet er spørgsmålet dog om ikke, at en klub som AGF må leve med at have et markant niveauhop mellem nr. 1 og nr. 2 på 9´er-positionen, når nr.1 er Patrick Mortensen, der er en af Superligaens allerbedste angribere?
Dvs. vi må leve med spillere som Helenius og Ammitzbøll som reserver. Det er kun FCM og FCK, der vel har råd til have flere topangribere i truppen. Derudover har vi jo egentligt også Mathias Jørgensen, men det virker ikke som noget længere varende samarbejde, når han end ikke kommer i truppen til kampen mod B93. Det kan selvfølgeligt være, at han er skadet, men umiddelbart et skidt signal.
Det eneste som jeg vil undre mig over i forhold til 9´er-positionen er om man har valgt de rigtige typer? På papiret er PM, AA og MJ en fin blanding af en stationær targetmand, en allrounder og en hurtig dybdeløber, som giver David stor fleksibilitet, men kampen mod B93 signalerer, at David ikke er tryg ved andet end en spillertype som Paddy. Ammitzbøll leverede egentligt fint mod B93 - bedre end Paddy i anden halvleg, men i forhold til spilkoncept og relationer gav Paddy tilsyneladende David mere ro. Pointen er, at det ikke giver mening at investere i alternative spiltyper til angriberpositionen, hvis David 9 ud af 10 gange foretrækker en targetmand med gode evner med ryggen til mål. Så er det snarere en light-udgave af Paddy vi skal hente fremfor andre typer som Ammitzbøll og MJ.
I forhold til Benjamin Hvidt er tendensen vil som den har været hidtil i karrieren i AGF. Han er kun 21 år, men det går meget op og ned i udviklingen og kontraktforlængelse til 2023 signalere netop også tvivl om, hvad vej det går (og det kan være ønsket fra begge sider). Sebastian Hausner og Albert Grønbæk har til sammenligning fået femårige kontrakter til 2025, hvilket signalere større tro på deres gennembrud i AGF.
Hvidts sæson har været lidt skuffende ovenpå det gode forår og jeg savner nok, at det bliver tydeligere, hvilke plads og type spiller han er? Det kan være fint at være en allround centralmidtbane spiller, men jeg savner lidt spidskompetencer. ER han 6´er eller 8´er? Skal han være målfarlig eller være et alternativ til NP? Jeg synes, at det er svært at blive klog på. Pt. synes jeg ikke, at han er oplagt sætte i startopstillingen. Patrick Olsen fik for lang snor efteråret, men har været vores bedste mand på midten i 2021. Mokai-Polle virker også urokkelig og mon ikke Grønbæk/Blume passer meget bedre typemæssigt som den offensive 8´er end Benjamin Hvidt gør.
Hvidt er stadig ung og det er glædeligt, at AGF-karrieren ikke løb helt af sporet (som det så ud til for et par år siden), men jeg er lidt i tvivl om næste stop på karrierestigen er en højere hylde eller et smut til Viborg eller noget i den stil.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk