Snak

Mere indhold efter annoncen
Men med Grønbæk er det måske PO transferen som spøger. Han MÅ ikke være en fejl, eftersom der brugt 1 mio € på ham.
Jon er for svag til at spille centralt. Det vil ende med at blive en motorvej for modstanderne og han er for let at kyse.
NP er Suppens bedste 6'er!
@AP

Men kan ikke se hvorfor Jon ikke ville kunne begå sig i en 4-2-3-1?


Det er jo lidt semantik, om man vælger at kalde det en 4-3-3, 4-2-3-1 eller 4-4-1-1. Mest afgørende er det, hvordan du definerer de enkelte positioner. Det, jeg tror, du foreslår, er vel bare, at Jon spiller hængende angriber. At vi allokerer den offensive af vores tre midtbanespillere til i højere grad at være en Jon Dahl type, som han spillede på landsholdet med Ebbe Sand foran sig og Tøfting-Gravesen bag sig?

Jo, det kunne givetvis godt fungere, men vi ville tabe en stor del af den power, som vi så ofte overrumpler modstanderne med på midtbanen, hvor tre hårdtarbejdende midtbanespillere vinder os overtaget i kampene. Det vil muligvis være en mindre opgradering i det etablerede angrebsspil, men vi ville med statsgaranti have bolden mindre, end vi har nu. Jeg kan ikke se, at så stor en ændring i vores spillestil skulle gavne os, og jeg kan som sagt slet ikke se, at Jon skulle være god nok til, at vi ændrer spillestilen for at finde en bedre rolle til ham.

Plus han ville være mere til stede i presspillet centralt i banen.


Lige nu er det Grønbæk eller Blume, han ville skulle erstatte, og han er ringere og markant mindre disciplineret end dem begge i presspillet - så det er faktisk nærmere et argument for at holde ham på kanten.

Jeg forestiller mig, at Jon skal til at præstere mere stabilt på kanten, hvis ikke Grønbæk skal ende med at sidde fast på den, når Brandhof kommer til sommer og byder sig til på midtbanen. NP er urørlig på 6´eren og Patrick Olsen er begyndt mindst at spille til par.
Men med Grønbæk er det måske PO transferen som spøger. Han MÅ ikke være en fejl, eftersom der brugt 1 mio € på ham.


Det her forstår jeg ikke. Hvad har Grønbæk med Patrick Olsens prisskilt at gøre? Patrick Olsen begynder jo faktisk at ligne en god spiller for os.
Jeg er meget enig med Rasmus i forhold til vores formation og koncept. Jeg synes, at vores 433/451 med én 6´er og to 8´er har fungeret glimrende - også selvom modstanderne ved, hvad vi gør. Vi spillede længe med en pivoteret midtbane med Tobias Sana som 10´er, der forlod klubben i sommeren 2019 og blev erstattet af en mere løbestærk spiller i Bror Blume som offensiv 8´er.

Vores nuværende succes under David skyldes i høj grad, at det skifte har gjort vores presspil langt bedre. Det betyder ikke, at vi ikke kunne have alternativer (David rotere ind i mellem midtbanen) og med typer som Søren Tengstedt og Mathias Jørgensen i truppen nu giver det mere mening at have et alternativ med noget, der minder om to angribere.

Generelt ser jeg dog ingen grund til at ændre på, hvad der har været en voldsomt succes. Vi har da en del dygtige spillere, men overordnet skyldes vores succes et stærkt kollektivt koncept. Hvis FCM og FCK var ligeså godt kørende kollektivt ville de være langt foran os i tabellen på nuværende tidspunkt.

Det ændrer dog ikke på, at den manglende integration af andre spillere på særligt kanterne og evt. i front giver hovedpine.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Hovedpine kunne man måske godt have forud for aftenens kamp mod formstærke Brøndby, men det er egentligt en fin kamp for os.

Nogle medier vil nok konkludere, at vi med et nederlag er ude af mesterskabskampen. Det er vel også rigtigt nok langt henad vejen, men vi har alle dage været med på wildcard i den del af tabellen, så det vil ikke gøre ondt på nuværende tidspunkt (nederlag til BIF gør dog i sig selv altid ondt).

Min optimisme skyldes mest af alt vores evne til at spille denne type kampe. Vi var gode i lang tid i Parken (kulsort at Thorup mener det kun var i de 9 min, hvor vi lavede tre mål) og spillede en flot udekamp i Parken. Derudover har vi gode erfaringer fra de seneste kampe i Brøndby.

BIF er favoritter og er pt. det bedste hold i Superligaen, så jeg ved ikke om vi ligefrem får noget godt med hjem, men der er potentiale for det. BIF rider på en begynde mesterskabsfornemmelse og vi har spillemæssigt været meget solide i de sidste fem kampe.

Nøglen for os bliver a pro pos ovenstående indlæg presspillet. BIF vil gerne løbe i bagrum og på den måde straffe modstandere, der står højt i banen. Det peger i retning af en mere defensiv tilgang, men omvendt er vores måde at skabe målchancer på ofte via af perioder med et meget højt og aggressivt pres (det er så fjollet at det stadig overrasker eksperterne på fx Mediano). Lykkes de perioder eller får BIF spillet sig igennem? I andre perioder kommer vi sikkert til at så lavt for at tvinge BIF ud i at tage initiativet.

Det første mål bliver nok ekstra afgørende i dag - og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi får en taktisk præget 0-0-kamp. Det er måske heller ikke så dårligt et resultat for hverken BIF eller AGF. En slags status quo på en kamp, der føles som en tyvstart på slutspillet.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Nå med NP ude af truppen, så kan optimismen godt pakkes væk. Uden Patrick Olsen og Mokai-Polle ligner den centrale midtbane et stort problem.

Forhåbentligt leverer Hvidt varen, men med kronisk formsvage Blume og en naturligt svingende Grønbæk som makkere kan det blive et problem.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Normalt ville jeg tro på et godt resultat i en direkte topkamp mod et andet tophold med en ung stamme. Den type kampe plejer vi at være gode i. Men vi er desværre uden både Patrick Olsen og Nicolai Poulsen i dag, og det tror jeg simpelthen ikke, at vi har bredden på midtbanen til at overkomme. Vi har jo allerede skrevet om Benjamin Hvidts manglende kampform, Grønbæks problemer på midtbanen og Blumes nedadgående form i denne sæson. David skal virkelig ryste posen, hvis vi skal byde Brøndby op til dans i dag.

Med tanke på Brøndbys stil, fraværet af NP og PO samt Maxsøs kommentarer i pressen om, at vi skal lokkes frem på banen, så tror jeg, at David vil tage et meget kontrolleret udgangspunkt i dag. Det giver formentlig en "grim" fodboldkamp, men pointene er nu engang det vigtigste. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi spillede med lidt mere defensive kanter, end vi normalt gør, så midtbanen er mere stabiliseret. I min drømmeverden får Jon en pause fra startopstillingen, Gift bliver rykket over på venstre og Diks tager højrekant med Munksgaard bagved sig på backen.

Jeg hælder dog mere til, at David kan finde på at spille Diks på den defensive midtbane. Han har spillet der før, og der er brug for noget power centralt for at matche det tryk, Brøndby kommer med. Derudover er Magnus Anbo i truppen, og hvis Diks starter på højre back, så har man pludselig to reserver på den position i Munksgaard og Anbo. Mit bud på en startopstilling lyder nok noget lig dette.

Grabara
Munksgaard, Hausner, Sanneh, Højer
Diks
Blume, Grønbæk
Links, Paddy, Jon

Edit:
Du var lige lidt hurtigere end mig på midtbaneproblematikken, Moller.
Uha, Nicolaj Poulsen er ikke blevet klar, så både ham og Patrick Olsen er ude på midten. Det er en rigtig træls kamp, at mangle Poulsen i. Det betyder nok, at det bliver en midtbane med Blume, Grønbæk og Hvidt - det har jeg altså mine bange anelser omkring. Der mangler noget fysisk pondus for at stå imod BIFs femmandsmidtbane.

Og så synes jeg, at det er et stort spørgsmål, om David går med Diks eller Munksgaard på backen. Skal vi have en hurtig, men defensivt svagere spiller, eller en langsommere men solid forsvarsspiller til at stå over for Lindstrøm på fløjen? Jeg ville nok gå med Munksgaard i denne kamp. Jeg tror, at der er mindre sandsynlighed for at lave dumme fejl defensivt med ham på backen, og så er Sanneh/Haus der til at bakke op, hvis Lindstrøm skulle komme forbi.

Det er to gode omstillingshold, der møder hinanden i dag, og det kan både fordre en vanvittigt underholdende fodboldkamp og en kedelig taktisk affære. Jeg har dog en rimelig fornuftig følelse i kroppen, og jeg tror som minimum på point - om det så skal være et enkelt eller alle tre, måltider vise.

Et bud på en opstilling:

Grabara
Munksgaard - Sanneh - Hausner - Højer
Blume - Hvidt - Grønbæk
Links - Paddy - Jon

EDIT:
Vi er mange om overvejelserne her til morgen.
Annonce