@Moller
Vi kan jo heller ikke være enige hver gang - det er nok også meget sundt.
I forhold til rammerne om jobbet er det angiveligt allerede slået fast, at sportschefen er mindre enerådig, da bl.a. Jesper Ørnskov har fået en større rolle. Det er blevet mere et team/kollegium med forskellige fokusområder, men der er selvfølgeligt nogen (Bjørnebye) som har den endelige beslutningskompetence.
Det er glædeligt, for så har jeg en bekymring mindre i forhold til ansættelsen. Angående Bendtner-kommentaren, så går det naturligvis også meget på økonomien i den slags sats. Bendtner var et forholdsvist lille sportsligt sats for Rosenborg, hvor de potentielt kunne vinde stort på det. Økonomisk kunne der naturligvis også vindes på det, men det var en stor økonomisk risiko at løbe eksempelvis at give ham 2,5 millioner i sign on fee og at ende med at betale ham 4,1 millioner Dkk for hans sidste sæson, hvor han ikke var på banen i de sidste 19 kampe. Det er netop også derfor, jeg skriver, at jeg håber, at JN er modstandsdygtig, hvis han skulle finde på sådanne narrestreger i Aarhus.
Det er generelt sjovt, hvordan man kan opfatte tingene forskelligt. I mine øjne er Bjørnebye netop et kedeligt og konservativt valg. En erfaren skandinav med plusser og minusser på CV´et og umiddelbart solidt, men ikke ekstraordinært interessant netværk.
Jeg tror, vi går forbi hinanden her. Jeg er enig i, at han på papiret et konservativt
valg af de samme årsager, som du netop skriver. Det, jeg mente, var, at jeg havde håbet på en mere konservativ
type - selvom Bjørnebye på papiret er et konservativt valg, så lader han ikke til at være specielt konservativ som type i rollen som sportsdirektør.