Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er faktisk stolt af dem, mærkeligt at være stolt over at slå lillebror, men ikke desto mindre. Godt gået drenge!
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Hvor var det fremragende. Håber sgu at nogle af jer oplevede det på stadion :-)

Jeg får helt gåsehud af at høre lyden af alle de fans på tribunerne.

Lad os prøve at ride på denne bølge resten af sæsonen!
Når bolden ind i målet går, glæde i suppen mange får.
Enig, det kan noget at slå Randers. Det burde vi gøre noget oftere.

Jeg så ikke kampen grundigt nok til at vurdere spillet og præstationerne i detaljer. Men fra min stol lignede det, som flere har været inde på, at energien og troen var tilbage i holdet. En flot første og relativt sprudlende første halvleg blev efterfulgt af en mere koncentreret anden halvleg, hvor vi holder Randers fra fadet. Det var side 1 i Davids kampplansbog.

Grabara var åbentlyst fremragende. Det virker også som om, at det klæder Albert at spille på kanten - og det er jo fint, fordi det øger konkurrencen på kanterne, og kan give pauser til Links og Jon Dagur, som har slidt lidt med det. Jon skal iøvrigt have ros for sit oplæg i går. Det er altså godt lavet. Resten af præstationen kan jeg ikke vurdere.

Endelig lignede det et lovende indhop af Ammitzbøl. Det er i hvert fald særdeles godt lavet ved målet. Det bliver spændende at se ham mod FCK - en kamp, hvor han vel på papiret nærmest kun kan overraske, men med FCKs defensive form in mente bør der være noget at arbejde med.
Det var mega fedt at være på stadion i går - af mange grunde, men ikke mindst stadionplatten! :)

Sejren var også god, bestemt. Men jeg blev faktisk frustreret flere gange undervejs. Jo, vi er bedre end vi har været, men vi er stadig slet ikke der hvor vi skal være.

De første 25 minutter var RIGTIG gode. Vi sad så tungt på dem, de var presset tilbage, og det var kun fordi vi klovnede i defensiven at de, ud af ingenting, blev farlige.

Men vi klovnede netop i defensiven flere gange - det var frustrerende. Vi gav dem kæmpe chancer (hurra for Grabara).

Dernæst, vores midtbanepres. Enten er Randers rigtig gode til at kombinere på vores banehalvdel eller også er vi ikke ordentligt afstemt derinde. De fandt pladsen alt for nemt, dét var frustrerende.

Så vi har defensive udfordringer. Måske mangler der en styrmand? Tingager eller Backmann.

Offensivt oplevede jeg at Jon og Albert de sidste par kampe har vist, at det fungerer bedst med dem på kanterne. Alene det at Albert viser slutprodukt, han scorer mål, berettiger ham til pladsen. Ligesom gode gamle Stage, så er Albert bare bedre end Links til at komme med helt ind i boksen, og finde den rette position. Det er SÅ befriende med en kantspiller, der scorer mål.

Jon havde også mange gode aktioner. Det overrasker mig ikke, men Jon lignede en der blev motiveret af at have tilskuere tilbage på lægterne. Der er jo lidt arrogant, showman i ham. Det samme med Grabara i øvrigt. Jeg ved ikke om I bemærkede det, men der var et helt magisk øjeblik i 2. halvleg, hvor han, helt unødvendigt, hoppede ned på bolden og lagde sig med den, for derefter at kigge op mod Tossehjørnet og smile :) Mega sjovt. Showman.

Blume var skuffende igen, desværre. Troede lige at han var ved at være tilbage, men der kom ikke noget godt fra ham.

Patrick Olsen havde mange fine små detaljer og driblinger, men jeg har mine bekymringer vedr. ham. Først og fremmest fordi jeg mistænker ham for at være årsagen til at vores midtbanepres og opdækning ikke fungerer. Eller, måske er det ham og Blume i kombination - jeg tvivler på at det er N. Poulsen. Dernæst bekymrer det mig, at vi imod Randers ikke er bedre til at få vendt spillet ind over midt. Randers er i mine øjne markant bedre end os til at spille den i midt og komme ud af presset. Det var tydeligt at Randers VIRKELIG sideforskød, så jeg er med på at der måske ikke var så meget plads at gøre med, men faktum er at vi alt for ofte smed bolden væk, når vores kanter feks havde bolden omkring midtlinjen. Dér må det være POs rolle at være med til at få spillet vendt, at komme ud af presset, så vi ikke kun efterlades med mulighed for at spille bolden tilbage over forsvarskæden eller at spille den dybt. Jeg husker nærmest ikke at vi spillede den indover PO og Blume og på den måde blev farlige, når vi kom ud af presset.

Så....Fed sejr. Gode første 25 minutter. Men også et stykke fra "den helstøbte kamp". Jeg er tilfreds, det er her vi er pt. men det skal gerne blive bedre.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Forsvaret kommer ikke til at præstere som vi kender det før Tingager er tilbage, det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg holder meget af Julle, men ham og Sanneh er bare nedgraderinger. Haussner kommer samtidig også til at se dårligere ud uden vores Peter Crouch-klon dernede i firkæden.

Det er lige før man skal prøve Munksgaard af derinde, for hans defensive indsats er generelt god og har været virkelig stærk i defensiven på det seneste.

Det er frustrerende, at man som AGF-fan ikke ved om en spiller er på kanten til fodboldinvalid eller med i næste kamp. Også selvom jeg godt forstå hvorfor klubben taktisk holder det helt lukket for omverdenen. Jeg tror det vil gøre en verden til forskel at få Tingager på banen til de sidste 4-5 runder. Man har da lov at håbe.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En observation: vi har kun tabt én kamp mere end FCM. Det er ret vildt. Der skulle ikke ret meget mere tur i den, lidt mere målfarlighed så de uafgjorte kampe kunne være tippet til vores fordel, så kunne vi sagtens have været med helt i toppen. En Bundu i topform f.eks.

Hvis SIB kan ramme rigtigt med de (øgede) transfermidler han får...
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Det er frustrerende, at man som AGF-fan ikke ved om en spiller er på kanten til fodboldinvalid eller med i næste kamp. Også selvom jeg godt forstå hvorfor klubben taktisk holder det helt lukket for omverdenen. Jeg tror det vil gøre en verden til forskel at få Tingager på banen til de sidste 4-5 runder. Man har da lov at håbe.

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor informationen om skadede spillere er SÅ sparsom. Jo, der er et GDPR hensyn, men jeg tvivler på, at spillerne ønsker den megen lukkethed.
Har snakket med én af Tingagers bedste venner ved en ren tilfældighed. Han siger, den høje mand er ved at godt kørende igen, men ikke vil forcere noget. Backman var på bænken i forrige kamp, så måske bliver han også klar til de sidste par kampe.
Jeg foretrækker til enhver tid Juelsgaard fremfor Sanneh. Sidstnævntes uforudsigelighed virker til at stresse Hausner i en grad, så han begår flere uoverlagte dumheder end sædvanligt.
Hausner tager mange chancer og er en hurtig jernmand. Men han kommer til at virke usikker uden en taktisk dirregent til at holde styr på geledderne.
Først og fremmest er det skønt med tilskuere igen. Jeg sad hjemme i stuen og havde højere puls end længe til en AGF-kamp. Kampen var selvfølgeligt vigtig og balancerede på et knivsæg i lange perioder, men det giver bare noget andet til oplevelsen med folk på stadion - også hjemme i stuerne.

I mine øjne var det en arbejdssejr i forskellige faser. Vi starter rigtig godt, en rodet peride midt i halvlegen, nogle store Randers-chancer i de sidste 5-10 min, store problemer med defensive organisation/presspillet i de første 15 min af anden halvleg, et vellykket taktisk skifte til 4411/442, hvorfor resten af kampen kun bød på sporadiske chancer til Randers.

Fortjent sejr, men ikke en helstøbt præstation. Dog dejligt endeligt at vinde, se indskiftningerne give noget til holdet og så have resultaterne med sig i tabellen.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Bliver det ikke snart søndag? Please. Jeg har fået billetter og udgangstilladelse.

Tjekkede lige AGF.DK. En hurtig gennemgang af ledige pladser i de forskellige sektioner giver indtrykket af, at der er under 1.000 tilbage. En del er dog spredt temmelig meget ud, så det kun er solosæder. De bliver nok desværre ikke solgt. Men på D er der fortsat fornuftige muligheder. Med lidt held runder vi 8.000. Det kan skabe en ganske habil stemning.

At der også kommer mange på D betyder, der kommer tilskuere hele vejen rundt. Så de 8.000 kommer sikkert til at lyde af mere. Forhåbentlig.

Er det ikke snart søndag?
Annonce