Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg vælger også at fokusere på det positive ved kampen mod FCK, nemlig energiniveauet, samt Duncans tilbagevenden.

Mht. formationen, så forstår jeg godt problemstillingen med vores backs og den udfordring vi stod overfor med deres midtbane. Jeg synes også, ligesom Moller, at det er fint, at vi gik over til to angribere for at hjælpe AA, men personligt havde jeg måske foretrukket, at vi havde beholdt firebackkæden og i stedet fokuseret på at gøre midtbanen mere kompakt, som en slags 4-4-2 diamant. Vi skiftede jo også spillere ind, der fint kunne fungere i den opstilling og så behøvede vi ikke at skifte til et mere defensivt udtryk, som vi jo endte med, med reelt en fembackkæde, samtidig med, at vi ville have fordelen af en ekstra angriber. Det ville selvfølgelig åbne mere op for deres kanter og gøre vores backs mere sårbare, men efter udskiftningen af Daramy, så var det ikke meget de udfordrede på kanterne alligevel. Fischer bevægede sig ofte ind i banen, hvor der var fint styr på ham.
Skal man nævne et par sidste detaljer om kampen i søndags inden det omvendte opgør i weekenden synes jeg, at det var herligt at se Casper Højer tilbage med den skarphed i sit venstreben. Det er længe siden, at det har set så godt ud og det bliver et stort savn, når han smutter til sommer eller til vinter.

Det er ikke givet, at det er forklaringen, men jeg synes, at det er værd at bemærke, hvordan Højer så ud til at have fået ny energi af en pause i midtugekampen. Nu er der vist kun én midtugekamp tilbage i denne sæson og i næste er vi tilbage ved et almindeligt kampprogram (forhåbentligt), men det er måske et eksempel på, at David kunne have holdt gryden i kog længere med større rotation. Det er en svær balance, men det markante dyk i starten af slutspillet kan bestemt skyldes slitage.
Man kan i øvrigt også håbe, at Paddy så har fået samme energi af en tvungen pause.

Sebastian Hausner skal heldigvis ikke spares på søndag. En af de klager, som er pengene værd. Bubacarr Sanneh er ren Djamal i mine øjne. Jeg kan sagtens se nogle tydelige spidskompetencer, men man sidder bare og venter på den næste katastrofale fejl, når han er i nærheden af bolden. Modsat turkmeneren har Sanneh ikke alderen med sig, så jeg ser helst, at han spiller så lidt som muligt og vi ikke fortsætter samarbejdet til sommer.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
I forhold til det store puslespil, der venter Stig Inge og co. til sommer, er det svært at vide, hvad man præcis har i tankerne og rygterne er stille for tiden. Der plejer dog at komme en del afklaringer omkring sæsonafslutningen som nærmer sig snart.

Skal man lave lidt overblik over afgangssiden ser det vel sådan ud:

Spillere med udløb (kontrakt eller lån):


Kamil Grabara: AGF må være interesseret i at forlænge, men det virker svær at forlænge - og nok højst en ny låneaftale

Kevin Diks: Samme som Grabara, men nok noget mere realistisk med en permanent kontrakt.

Bror Blume: Spiller meget, men umiddelbart ikke antydning af en forlængelse. Jeg tror, at det vejene skilles, men en kortere forlængelse kan vel ikke udelukkes.

Mathias Jørgensen: Har været skadet det meste af tiden og er dermed formentligt væk igen. Hvis han har vist noget særligt til træning, kunne en forlængelse af lån med option måske være en mulighed, men umiddelbart forlader han klubben.

Daniel Arzani: Samme situation som Mathias Jørgensen. Han er dog kontraktfri, så lidt anderledes situation i forhold til forlængelse af samarbejdet

Bubacarr Sanneh: Han er nok for dyr at købe, så eneste mulighed for forlængelse er en ny lejeaftale. Jeg synes som sagt, at han er for dårlig til at satse på.


Spillere, der muligvis forlader AGF til sommer:


Jon Dagur Thorsteinsson: Udløb i 22, så et salg skal helst realiseres. Det bliver dog desværre mere på potentiale end output.

Casper Højer: Udløb til vinter. Må trippe for at komme afsted, men omvendt kan han måske stikke nogle ekstra millioner i lommen, hvis han venter et halvt år mere. Det må være fristende - alderen taget i betragtning.

Alexander Ammitzbøll: Udløb til vinter. Han spiller for lidt og AGF skal nok have et mere kvalificeret alternativ til Patrick Mortensen.

Alex Gersbach: Højers mulige afgang kan give nye chancer, men heller ikke en spiller AGF kan satse for meget på pga. skadeshistorik. Han har udløb i 22 og skal vel finde ud af, hvad der skal ske med karrieren.

Magnus Anbo: Blev forlænget og lejet ud, men måske ikke en spiller med AGF-potentiale på nuværende tidspunkt af karrieren.

Milan Jevtovic: Lang kontrakt og angiveligt ret løntung, men en helkikset første sæson bør føre til en skilsmisse. Et tydeligt signal, at han pt. fravælges kamptruppen.

William Ekskelinen: Han spilder sin tid i AGF. Målmandssituationen kan blive åben med Grabaras afgang, men tilliden er åbenlyst væk.


Der er altså mange potentielle afgang foruden de overraskende bud, der kan komme på spillere som man umiddelbart ser blive længe (Paddy, Hausner, Grønbæk mv.).

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Jeg er ret enig i dine betragtninger. Jeg har dog svært ved at se mange klubber på et højere niveau være interesseret i både Grabara og Diks, så jeg spår dem gode chancer for at blive, med mindre de personligt synes de har tilbragt nok tid i Superligaen. Grabara får aldrig en kamp for Liverpool, så jeg tror de åben for at lade ham smutte til en beskeden pris og en god klausul. Fiorentina kræver vel kun håndører for Diks. Det sværeste bliver nok at give dem en kontrakt der matcher det de får hos hhv. Liverpool og Fiorentina.

Højer er lidt tricky. Han har ikke haft et specielt godt forår og han er ikke på landsholdet, så fra udlandets synspunkt er han jo ikke interessant for voldsomt mange klubber, så det bliver lidt interessant at se, om han overhovedet får nogle bud. Jeg kan sagtens se det ende med en forlængelse til sommeren 2023 med en gentlemanaftale, hvor man ikke forlanger et stort beløb. Det kommende års tid bliver ikke nemt at være transferfri i.

Vedr. Blume vil jeg have en klar forstærkning, så jeg ser ingen problem i at lade ham gå, og bruge de sparede lønkroner på at smide oven i budgettet efter en profil.

Hvis vi kan slippe af med Jevtovic uden at skulle give ham penge med i hånden, så tror jeg vi skal prise os selv lykkelig. Personligt tror jeg han bliver hængende som en klods om benet.
NP er Suppens bedste 6'er!
@Boro


Jeg synes, at du undervurderer interessen for vores spillere fra anden side. I hvert fald når det gælder det Casper Højer. En transferfri venstrebenet venstreback, der har været en Superligaens bedste (hvis ikke den bedste) over de sidste 2,5 år og som tilmed aldrig er skadet og er dødboldsspecialist. Han kommer til at vælte sig i tilbud - også i en coronakrise.

Casper Højer kommer nok ikke til en Top 4-liga i Europa - dertil mangler han måske fart, men jeg er sikker på, at han vil få attraktive muligheder fra steder som Tyrkiet, Rusland, Belgien, 2. Bundesliga o.lign.

Det eneste, der måske kan holde ham hjemme er flere coronabølger - altså hvor det almindelig liv kan blive udfordret i forhold til sikkerhed og livskvalitet. Man skal så bare huske, at Højer angiveligt allerede har takket nej til en lukrativ forlængelse. Ergo virker han afklaret med at skulle videre - og jeg kan godt forstå ham. Han er blevet 26 år - kan måske ikke nå så meget mere med AGF og kan få en kontrakt, der virkeligt pynter på pensionsopsparingen og giver nye sportslige udfordringer.


I forhold til Kevin Diks kan solide Æresdivisionshold vel sagtens være i spil - og hvorfor skulle han ikke vælge dem fremfor AGF? Det er ikke en umulig handel for AGF, men jeg synes, at der er mange ting, som indikerer komplikationer. Jeg kan heller ikke forestille mig andet end at Fiorentinas forlængelse af kontrakten var med henblik på at få en transfersum med i handlen.

Kamil Grabara har samlet set haft en svingende og middelmådig sæson, hvor pilen pt. peger meget opad. Udsvingene taler for, at vi kan hente ham, men jeg tror, at vi er bagerst i køen. Liverpool vil måske gerne sælge ham, men har da klart et incitament til at skumme transferfløden. Grabara indgik i 2019 an langvarig kontrakt med Liverpool (bizart man ikke oplyser længden) så udløb er vel i 2023 eller 2024. Ergo kan de fint leje ham ud igen for at forhøje salgsprisen - og her batter det mere, hvis han viser sig frem på en højere hylde end AGF. Endeligt tror jeg, at det er for dyrt at købe ham. Både i transfer og i løn.

Det niveau og den selvtillid han har vist i de sidste par kampe gør det ellers til en meget tiltalende tanke.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
På afgangslisten kan man så allerede strege Alexander Ammitzbøll, der har forlænget til 2024.

Jeg er ikke modstander af den forlængelse, for Ammitzbøll viser i momenter nogle spændende ting og det er nok en relativt billig forlængelse. Som nævnt omkring vintertransfervinduet, synes jeg også, at det gav mening at benytte ham som erstatning for Nicklas Helenius.

Min anke går mest på, at jeg ikke helt kan gennemskue rollefordelingen og fremtidsplanen for Ammitzbøll. Foråret har indikeret, at der kun er meget få brødkrummer tilbage efter Patrick Mortensen. David har kun i begrænset grad vist tillid til AA.

Ammitzbøll er 22 år og skal spille mere end han gør nu. Jeg håber et eller andet sted, at man henter et mere voksent alternativ til Patrick Mortensen (kan dog være svært) og laver en nye udlejning ala Haugesund. Ellers spilder AA måske bare tiden - og så giver forlængelsen begrænset mening.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Hvis man ikke har hørt denne podcast, så er der lidt til ørerne, hvis man længes efter lidt fra SIB

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/talehuset-en-agf-podcast

Det er vel ikke fordi han siger noget der ligger væk fra det man bør kunne forvente. Wiggo, Peterstrojkaen og Varmlufts-Glen har vel også sagt det vi ønskede at høre. Nu må vi se hvad han leverer de næste måneder. For mig personligt, er det dog glædeligt at han anerkender at fart er vigtigt i moderne fodbold, for jeg synes i den grad, det er der vi har fejlet siden afgangen af Bundu og Ankersen.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
"Returkampen" i aften afgør i høj grad, hvorvidt bronzen er noget som vi kan drømme om eller at best case bliver en 4. plads.

Scenarierne vel nogenlunde sådan i forhold til at blive nr.3:

1. FCK-sejr: Game over
2. Uafgjort: Bronze er stadig mulig, men FCK er klar favorit
3. AGF-sejr: Det er meget åbent før de sidste fire kampe

Op til kampen har der logisk nok været meget snak om AGF´s aggressive stil/presspil og Victor Fischers unoder. Derudover har David snakket meget om intensiteten i de sidste par år i opgørene mellem AGF og FCK. Det er da sikkert rigtigt at attitude osv. har betydning, men jeg tror nu også meget af intensiteten skyldes holdenes tætte placering i tabellen. Sidste sæson var det sølvkamp - i denne er det bronzen. Det er ret naturligt, når der er meget på spil for begge hold, at det bliver hektisk og "intenst".

Jeg synes så, at man kan se forskelle i, hvor henne kampene er blevet spillet. I Århus har det de sidste par kampe været nogle halvrodede slåskampe med FCK-sejre til følge (0-1 og 1-2). mens det har været målbonanza og AGF-points på kontoen i de sidste par kampe i Parken (2-4 og 3-3). De har også været dramatiske, men med mere flydende spil og mange målchancer.

I det perspektiv kan man undre sig over, at David mener, at AGF har bedst med kampe, hvor "irritation" er en faktor, men det afhænger jo også af, hvad man forstår ved det. I bund grund tænker jeg, at AGF gerne vil have kaos i disse opgør, men det skal være det rigtige kaos - dvs. tjubangkaos, hvor spillet bølger frem og tilbage. FCK har været bedst i de mere låste kampe, da de har været meget overlegne på dødbolde. 4 ud af de 5 FCK-mål, der er lavet mod AGF i denne sæson har da også været via dødbolde. Ergo bliver det også en nøgle i aften, selvom jeg tvivler på, at vi kan løse det rigtigt, når Tingager er skadet.

På positivfronten har vi Paddy tilbage og FCK er ramt på den centrale midtbane. AGF skal simpelthen forsøge at presse hårdt på centralt. Nøgle til AGF-chancer gå netop på "halvhøje" bolderobringer og uden bl.a. Zeca har FCK måske ikke en naturlig balancespiller.

Jeg ved ikke helt, hvad man skal forvente. Det har tydeligvis givet AGF mere energi at få hjemme tilskuere (spillet er måske ikke bedre), men hvordan påvirker det FCK? Umiddelbart tænker jeg ikke, at det bliver nogen afgørende fordel for dem, men en betydning må det have.

I forhold til at sikre flow og omstillinger kunne det også være en overvejelse at lade Gift Links starter igen. Han var et stort aktiv i 3-3-kampen med sin fart og pågående stil. Omvendt har det fungeret ganske godt med ham som indskifter.

Umiddelbart er det nok sådan en kamp, hvor kommentatorerne konkluderer, at begge hold skal gå 100% efter sejren. Jeg kan nu godt se uafgjort være brugbart. I hvert fald for AGF.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Som du skriver, handler det om hvordan man forstår "irritation". Når David taler om at irritere FCK, så er det i modsætning til mere passivt at "afvente dem". Der vil han hellere gå i duel og i pres, så det handler ikke nødvendigvis om "tju-bank og kaos-kampe", men nok mere, som du skriver, en livlig kamp, hvor det bølger frem og tilbage.

Når det kommer til FCK, så har vi irriteret dem mange gange på det seneste. Og det er den måde, jeg har vurderet, at vi har den bedste chance for at slå dem. Fordi hvis vi bare sætter os ned og venter på dem, så har vi ingen chance for at udrette noget som helst. Så vi bliver nødt til at tage konfrontationen.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Annonce