Fin gennemgang Britz. Jeg har stadig ikke rystet skuffelsen af mig fra i torsdags. Af 3 onder, er Bundby trods alt den værste danske mester, både fordi vi økonomisk havde kloen i dem, men også fordi et gruppespil vil kunne flytte dem markant som klub. FCK har et kæmpe hul i kassen pga. Lalandia og FCM Herning vil det alligevel kun være en dråbe i havet for når de, desværre, får FCM London i Premier League i næste weekend, og derfor vil kunne lave "transfer pricing" på deres FCM Herning profiler, som de nok ellers ikke ville kunne få den ventede pris for i det svære marked denne sommer pga. de mange mange mia. coronaen har trukket ud af klubberne højere oppe i pyramiden.
Målmænd :
Jeg er ganske enig i dine vurderinger. De store spørgsmål er om hvor langt Gadegaard er fra at være en man vil satse på, hvor længe vil Air-skelinen være en back-up/nobody og skal man derfor prøve at skubbe ham videre og hente 2 nye keepere ??
Ørjan Nyland, der skiftede til Norwich i februar 2021, og som er back-up for Tim Krul, er nævnt som en mulighed. Jeg ved ikke om det er realistisk, men profilen passer rigtigt godt til det AGF bør stræbe efter. Jesper Hansen bør IKKE være en man går efter, både fordi han er gammel, men især fordi han på dødbolde/ude i feltet vil sende os tilbage på Staff niveau igen.
HB :
Her smutter Diks helt sikkert. Både han og Grabara er kommet i den ønskede kampform, og kan/bør derfor stile efter at spille på en højere hylde efter ferien, hvilket efterlader os med Munken, MML (Mikkel Møller Lassen) og måske Brandhof. Alle 3 er på papiret markante svækkelser ift. Diks, men både MML og Brandhof har et drev der måske kunne være fornuft i at ofre spilletid på. Munken bør i bedste fald være back-up, som de også nævner i Steftens podcast, men der er han bestemt også hæderlig.
VB :
Højer efterlader også et KÆMPE hul, hvad enten vi får en skilling for ham eller han smutter transferfrit senest til vinter. Gersbach ligner jo på papiret en perfekt afløser, men skadeshistorikken gør desværre at man bør kigge andre veje. Jeg er stadig rasende over at man ikke slog kloen i Lukas Engel i vinter. Både fordi det var muligt, fordi han kan dække flere pladser og fordi man så langsomt kunne køre ham i spil som afløser for Højer. Klitten fra AAB har også været nævnt, og en gratis talentfuld spiller, skal man bestemt ikke afvise, slet ikke en venstre benet back, men han er næppe god nok som fast starter hos os.
CB :
Er vi på papiret godt dækket ind med Hausner, Tingager, Juelle, Backman, MML og TK, men når det er sagt, så afhænger det af hvornår Tingager er tilbage og hvilken forfatning Backman er i, for det er dæleme længe siden han har spillet bare nogenlunde fast.
Midtbane : Polle, Olsen, Brandhof, Hvidt, Duncan, (Blume) og Grønbæk gør at vi numerisk er fint stillet. En evt. afgang af Blume vil dog give os en mangel på en kreatør/flow spiller. Som de også påpeger i Stiftens podcast, så har Blume ikke ramt niveauet for alvor i denne sæson, og en af grundene udover skader/corona-træthed kunne meget vel være manglen på fart. Anker og Bundu sørgede for at der var mere plads centralt i sidste sæson til Blume samt spillere han kunne sende i dybden på 1. berøringen. Det har nærmest ikke været en mulighed i denne sæson. Jeg tænker at en del spillere, som man også har set udenfor landets grænser, har været ramt noget af de ændringer corona har medført (forkortet ferie/opstart, tæt kamp program, for få kampe til reserver/skadede spillere der kommer tilbage osv.) og derfor kan det være svært at bedømme hvad vi kan forvente af f.eks. Hvidt, Duncan og evt. Blume (hvis man forlænger) efter ferien + opstart. Vores hold skriger på en playmaker, hvis/når Blume og Højer forsvinder, og der komer for ofte for få løb i feltet fra vores 8´ere. Om Brandhof/Grønbæk kan/skal løse det efter en evt. Blume afgang virker som et kæmpe sats, selvom de måske med tiden begge har nogle evner der kunne gøre dem brugbare i den rolle.
Kanterne :
Links, Jon og Grønbæk har alle til tider vist lovende takter, men har også haft gigantiske udfald/formdyk. Når man tager deres alder i betragtning er det helt efter bogen. Katastrofen hedder i denne sammenhæng Jevtovic, samt at ALLE de andre købte/lejede (Tengstedt, Arzani og Jørgensen) har været skadede/ukampdygtige næsten konstant. Det har derfor simpelthen ikke for alvor været muligt at skabe en konkurrence situation om pladserne. Det er yderst svært at bedømme om Jevtovic, Arzani og/eller Jørgensen skal have chancen efter ferien, for de har vel alle noget man måske godt kan gøre brugbart, men det er desværre sigende hvor lidt de har været i spil. Mit stille håbe er han man kan leje eller frikøbe (billigt) Bundu, men jeg aner ikke om det er realistisk. Han har ikke spillet ret meget i snart 1,5 år, så han bør finde et sted hvor han kan få spilletid, og David kender ham jo ret godt.
Angreb :
Paddy bliver bestemt ikke yngre og har set slidt/gammel ud det meste af foråret. Han har bestemt heller ikke fået støtte i feltet, og det er der hvor løsningen til at trække sværdet helt ud af stenen skal findes. Fart på kanterne kommer selvfølgelig til at hjælpe, men han bliver heller ikke yngre. Jeg savner et alternativ med international fysik, ligesom Wilczek/Egho/Kamara/Kaba osv. Ammitzbøll viste med al ønskelig tydelighed, at han mere ligner et 3. valg, end et reelt alternativ, men han skal selvfølgelig også have lov til at få en pause og en god opstart til at modbevise det. Tengstedt lavede et fint indhop imod Brøndby, men har ellers været tyndere end kaffen ude på Varna og mere usynlig end "find Holger" det meste af tiden.
Nu skal SIB til at vise hvad han kan. Prioriteterne af pengene bør være Backs (V + H), målmand og kant som MUST HAVE prioritet, og så ellers opgraderinger/alternativer på de enkelte pladser, alt efter hvad markedet tilbyder. Normalt er jeg ikke fan af leje aftaler, men i dette corona marked kan der godt ligge en del Diks/Grabara agtige mulgheder, fordi klubberne generelt har færre penge at handle for, og dem skal man selvfølgelig tage. Skulle det vise sig at Grabara og/eller Diks vil tage en sæson mere, så skal man selvfølgelig slå til. Vi kan umuligt få bedre kvalitet ind.
Med afgangen af Mølby, skal vi have noget andet ind som støtte til David. Som jeg ser det er kompetencerne der er behov for noget ift. noget mere fremdrift/løb uden bold/ind i feltet og/eller nogle kompetencer der gør at vi står bedre i kæderne og på dødbolde (noget hvor især Rendos og Bundby imponerer mig)
Ift. i morgen så håber og tror jeg vi sparer mest muligt. Alt andet vil være en farce. Vi SKAL simpelthen i Europa, også selvom det evt. bare bliver 1 eller 2 dobbelt opgør.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"