Redigeretons 21. jul 2021
Det er typisk, at TV-rettighederne er spredt over så mange platforme som muligt. Dog glædeligt, at vi har muligheden for at se begge opgør mod Larne.
De europæiske kvalkampe er både en gave og belastning i forhold til den korte opstart. På den ene side giver det færre træningspas og mere tidskrævvende rejseaktivitet. På den anden side giver det kamptræning og ideelt set mulighed for at få varmet bredden i truppen op.
Netop det sidste må være drømmescenariet for kampene mod nordirerne. Altså at vi sætter tingene på plads så hurtigt, at vi rotere/spare en del i returen eller måske i slutningen af kampen.
Helt så let bliver kampene måske ikke. Nordirerne har åbenbart en meget rig ejer og angiveligt fuldtidsprofessionelle spillere (det kom lidt bag på mig), så en rendyrket badebillet er det nok ikke.
Det ændrer dog ikke på, at de må formodes at være dårligere end fx Honka, som vi slog i første runde i sidste sæson. Derudover er tilbagevenden til dobbeltopgør klart en fordel for favoritholdene. Det vil naturligvis være en kæmpe fiasko, hvis vi ryger ud - så må vi se om forskellen er stor nok til, at vi også kan bruge dem som glorificerede træningskampe.
Jeg tror, at vi stiller i noget nær stærkeste opstilling i morgen. Alt andet vil ikke ligne David ret meget. Så kan rotation komme på tale senere, hvis tingene udvikler sig gunstigt.
Modsat sidste år, hvor vi var favoritter i begge runder, overgår vi til underdogrollen, når vi forhåbentligt skal møde Pacos De Ferreira efterfølgende. Jeg kender ikke ret meget til dem, men nr. 5 i Portugal må alt andet end lige være favoritter mod Superligaens nr. 4. Jeg tror dog, at det er en god lodtrækning, når alternativerne bl.a. var Gent og Feyenoord.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk