Bundu, PM og Andersson har stadig en del rust, der skal bankes ligeså stille af. Det skal nok komme igen!
Og alligevel har der været en lynhurtig effekt af Anderson og Bundu. Jeg tænker umiddelbart, at det tegner godt for resten af efterårssæsonen. Defensiven har set stabil ud. Bisseck har været vores bedste spiller i sæsonen, Kahl vokser og vokser, Hausner har skåret ned på hjerneblødningerne og Oliver Lund.. Ja.. På den ene side er jeg slet ikke utryg ved ham, men på den anden side forventer jeg ikke, at han leverer noget som helst udover det sædvanlige. Alligevel synes jeg, at han passer fint ind - han spiller med en intensitet som langt henad vejen vejer op for hans mangler. I den nuværende situation er trygheden og stabiliteten nok vigtigere end sprudlende offensive aktioner. I hvert fald på højre dør.
Det allermest positive siden formationsskiftet og Andersons ankomst til vores midtbane, er i mine øjne Grønbæk. Han har én gang været direkte kampafgørende med sin smukke assist til Anderson, men det er ikke så meget hans kampafgørende aktioner, jeg hæfter mig ved. Det allermest positive er, at han er blevet bedre til at være mere involveret i kampene uden at have de der gigantiske udfald, som han førhen har haft. Om det er Anderson, formationen, David eller ham selv, er ikke til at sige, men der sker bare ting, når han er på bolden. På sin vis er det underordnet, om det hele lykkes lige nu, for det skal det nok gøre på sigt med hans talent og kvaliteter - det vigtigste er bare, at han lærer at være med til at styre kampene fra sin position på midtbanen, og det ligner det, at han er begyndt at gøre.