Jamen så tilføjer jeg gerne "stabilt" til mit "lykkedes". De er ikke lykkedes stabilt. Vi snakker jo max et halvt år at Ankersen og Bundu var gode.
Jeg forstår din pointe, men så bliver det lidt en definitionssag. For mig at se udviklede DN holdet/Ankersen/Bundu til, at de kunne performe stabilt i den sidste sæson, hvorefter de begge skiftede. Man kan helt sikkert argumentere for, at DN havde Ankersen læne, før han begyndte at performe stabilt. Men da han forlod os, var han en stabil profil. PM performede desuden ret stabilt i en lang periode, inden han blev skadet. Du har dog ret i, at JDT ikke har været stabil. Han er virkeligt god, når han er god, og han er decideret ødelæggende for holdet/spillet, når han ikke er god.
Når jeg ser på den samlede pulje af offensive spillere, David har haft til rådighed, så hæfter jeg mig dog mest ved, at der ret beset ikke er nogle af dem, som man med rette kunne forvente, skulle udvikle sig til stabile profiler. Man kunne håbe, at spillere som Bundu, Toutouh, Ankersen, Jevtovic, PM havde det i sig (det havde nogle af dem), men det er jo ikke fordi, vi har vadet i profilerede kantspillere. Man kunne sikkert også finde en træner, der med større succes havde fået stabilitet ud af flere af de offensive spillere. Og man kan fint diskuttere, om DN har fået nok ud af det offensive materiale Men bedømt ud fra spillermaterialet og det niveau, der trods alt er opnået, så mener jeg, at det er skudt forbi at DN ikke kan udvikle de offensive spillere til et fornuftigt niveau.