Redigerettirs 9. nov 2021
Kampen i søndags blev hjulpet af ekstrem effektivitet i første halvleg - dvs. det samme som i det omvendte opgør i Herning, hvor FCM scorede på deres fire første chancer. Denne gang scorede AGF på deres tre første - og det bliver selvforstærkende.
Flot indsats dog og meget overraskende sejr, der falder på et tørt sted. Top 6 er nok væk med den form som SIF og BIF er inde i, men nedrykningsspøgelse har jeg svært ved at være bange for, når vi spiller så mange kampe til nul og får livstegn fra vores offensiv - i hvert fald når vi spiller hjemme.
Bank under bordet, 7-9-13 og alt det der så døde nedrykningstruslen i mit hoved i weekenden.
Jeg synes egentligt ikke, at vi spillemæssigt greb tingene væsentligt anderledes an. Det var efter den samme forskrift som tidligere, men med større kvalitet i mange tilfælde i de offensive aktioner.
Et ekstra element var måske NP´s fremadrettede aflevering i flere omgange. Dybdebolden til Bundu lige inden 2-0 målet og chippet til Links, der skabte den store chance i anden halvleg til Grønbæk er nyskabende og gav os noget uventet. Stor kamp af ham.
Jeg er overordnet enig i mange af spillervurderingerne. Det positive (når vi ikke er forfaldet til losseri og ren fight) er, at jeg kan se ideen/tegningerne i offensiven. Andersson, Brandhof og Grønbæk er gode 8´ere i systemet og hvis Bundu og PM for alvor kan komme i gang kan mange ting forløses. Eller jeg synes egentligt, at kurven for Bundu har peget fremad længe, selvom Jan Schouby og andre har gjort et stort nummer ud af at gøre ham til synder. Man skal i øvrigt huske, at Bundu meget sjældent har været på toppen over en hel kamp. Selv i hans absolute peak, hvor han brændte ligaen af var han som regel kun på toppen i 45-60 min. Han kan ikke lave sine "eksplosioner" over en hel kamp. Der er dog stadig noget at arbejde med. Især skarpheden, når han ikke "bare" skal gå forbi sin modstander, men kombinere med medspillerne.
Vinterpausen, der kommer lige om snart, skal bruges til markant udvikling af spillet, men de sidste to kampe kan definere behovet fremadrettet. Er det udvikling eller revolution, der kræves? Det spiller også ind på trænerdebatten.
Resultatmæssigt ser det ud til, at hjemmekampen mod SIF d. 26.11 (den sidste i efteråret) bliver meget afgørende for indtrykket inden vinterpausen. Kampprogrammet efter jul er på papiret og relativt meget nådigt med kampe mod VB, SønderjyskE, FCN (hjemme), Viborg foruden en kamp i Brøndby.
Hvis vi er mere end 3 points efter ved vinterpausen, er det svært at italesætte muligherne - trods et godt kampprogram.
Jeg tror ikke på, at vi kommer i Top 6, men hvis vi vinder én af de to sidste kampe (særligt den mod SIF) er det helt logisk, at klubben holder fast i, at Top 6 er en realistisk målsætning.
Landsholdspausen kommer egentligt på et lidt træls tidspunkt, selvom vi bestemt også har en del skader og skavanker. Sejren i lørdags bliver momentummæsssigt lidt svækket af de 14 dage med mudderbold i Parken.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk