Redigerettors 3. mar 2022
Jeg synes, at reaktionerne ovenpå nederlaget i fredags er noget overdreven. Vi skal være skuffede, men høtyvene må vente.
Det virker som om, at folk vitterligt ikke kunne forestille sig, at AGF kunne tabe til Vejle. Om det så skyldes VB´s elendige kamp på plastik i Silkeborg, det missede Top 6 eller hypen ovenpå en premieresejr og debut til Wilshere skal jeg lade være usagt.
Jeg synes, at det for alt for tidligt at konkludere noget om det spillemæssige projekt. Vi har spillet to kampe under jammerlige forhold, så det er alt for tidligt.
Det er til gengæld helt fair at være skuffet over vores evner inden for det kortsigtede mål med Top 6. Jeg er helt enig med Jelleman i forhold til manglen på kontrol i Vejlekampen. Det plejer at være AGF´s spidskompetence at kunne kontrollere en kamp uden bold.
I betragtning af, at AGF er foran to gange er det skuffende med en omgang indianerfodbold i samtlige 90 min. Det er helt fair med en mere offensiv og kaotisk spillespil, men når man nu spiller på en møghamrende dårlig bane, har en føring og har stor erfaring med at "neutralisere" kampene forstår jeg ikke, at man ikke er dygtige til at indstille sig på kampens forløb. Det ville være meget svært for Vejle at skabe chancer, hvis vi havde været klassisk kompakte. I stedet for blev det en åben boksekamp, hvor skarpheden i slagene blev afgørende.
Angående de to første kampe er det også nærmest utilgiveligt, hvor dårlige vi har været på defensive dødbolde. Spillet har ikke været godt, men det er vel plausibelt, at vi selv med godt spil ikke vil have en chance for Top 6, når vi er så sårbare i det aspekt.
AGF gik ind til dette forår med en meget lille fejlmargin pga. SIF´s styrke og det har man ikke kunne navigere indenfor.
Endeligt begynder jeg også at rykke mig lidt i forhold til den manglende aktivitet i transfervinduet. Jeg kan godt se, hvorfor man valgte at holde igen, men der er altså ikke meget kvalitet over det, som vi kunne sætte på banen i fredags.
- En rusten debuterende Jack Wilshere
- En solid løbespiller i Frederik Brandhof
- Ordinære Munksgaard ude af position på venstreback
- Gift Links som notorisk har det svært med de dårlige baner
- Dawid Kuminowski som kaotisk indskifter til sidst.
Det er bare ikke prangende. Truppens kvalitet er ikke dårlig og foråret handler om at udnytte dens potentiale, men det er heller ikke sådan, at det ligefrem er misrøgt af kvaliteten, at vi ikke evner at indhente det tabte ´i forhold til Top 6.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk