Kampen mod BIF var en solid holdpræstation, der på mange måder mindede om de mange jævnbyrdige opgør. Rodet, intenst og med få målchancer.
I betragtning af holdenes formkurve er det dog i denne omgang klart et plus for os, selvom det hele sker i et lidt mat lys og vel kun er et skridt i den rigtige retning snarere end en forløsning af noget væsentligt spillemæssigt.
Overordnet viste kampen vel, at David ikke har mistet omklædningsrummet og kan sætte holdet op, tør overraske lidt med ændringer og at holdet har store problemer i forhold til at indkassere mål på store personlige fejl og store kvalitetsproblemer på backsene.
Nu må vi se om Jelle kommer med sin vurdering, men spiller for spiller så jeg det således:
Jesper Hansen leverer en fin præstation, hvor han er chanceløse ved målet og ellers ikke har så mange redninger, men heller ingen minusser.
D´Alberto spiller en rædselsfuld kamp såvel offensivt som defensivt. Noget af det ringeste for en back, som jeg husker at have set i en AGF-trøje. Trods en opadgående i efteråret og en fin kamp i Haderslev ligner han ikke en mand, som har niveauet. Potentialet er der, men han virker så ekstremt ukoncentreret og åndsfraværende. Jeg er ingenlunde fan af Alexander Munksgaard, men præstationen i går var så dårlig, at jeg sad og ønskede ham på banen.
Erik Kahl spiller heller ikke en god kamp, men modsat D´Alberto spiller han sig trods alt op i anden halvleg og er bedre end D´Alberto offensivt. Generelt er det dog tydeligt, at han skal arbejde meget med sin placeringsevne og jeg synes også, at noget af det fysiske overskud vi så i starten af sæsonen er væk. Forhåbentligt er den fysiske del et spøgsmål om, at han var skadet meget af opstarten.
Bisseck spiller en god kamp og der er perspektiver i raidsene fremad, men man skal heller ikke være blind for enkelte Bubacar Sanneh-momenter, hvor han sælger resten af forsvaret ved at buse eller glemme offsidelinjen.
Jeg fik forsvaret Sebastian Hausner inden kampen og så laver han én kampafgørende fejl. Derudover er han bortset fra fem rystende minutter muligvis den bedste AGF´er, så jeg er ikke i tvivl om potentialet, men kunne man måske lægge ham til højre i forsvaret i stedet for Bisseck og generelt bare træne det venstreben. Han er i anden halvleg lige ved at lave samme fejl som ved målet ved at bruge højrebenet til at blokere en aflevering, som er tættest på venstrebenet. Overordnet er jeg dog enig i, at vi ikke kan blive ved med at lave så mange store personlige fejl.
NP spiller solidt og er på godt og ondt lidt "all over the place". Jeg er sådan generelt ikke fortaler for at gøre ham til en del af problemet.
Mikael Andersson var mere ordinær og anonym end senest mod FCN. Bedre gik det for Jack Wilshere - i hvert fald i momenter. I starten af kampen lignede det ikke, at Wilshere ville kunne følge med i tempoet og at han overvurderede sit eget "drive" med bolden. Han blev dog bedre som kampen skred frem.
Banens bedste AGF´er må være Albert Grønbæk. Jeg holder stædigt fast i, at Albert Grønbæk er 8´er eller offensiv midtbanespiller, så fik han forløst en masse fra sin kantposition. Lidt ala Jens Stage på kanten i FCK (selvfølgeligt lidt en anden type). I betragtning af manglen langvarige løsninger på kanterne og mange muligheder centralt kunne det godt være løsningen frem til sommer. Duon Kahl og Grønbæk er måske heller ikke så dårligt sammensat.
Bundu spiller godt i 20-30 min af anden halvleg inden han blev træt. Derudover var det en besynderlig omgang alibifodbold. Han er ikke helt ubrugelig, men der er slet ikke nok, der indikerer, at vi skal bruge mange penge på at beholde ham.
Dawid Kurminowski var pænt anonym, men jeg synes dog også, at han undgik at blive kyst af Maxsø ved f.eks. at trække langt ned i banen i opspillet. Derudover var der ikke samme modløshed som i slutningen af efteråret. Der er dog stadig et pænt stykke til et gennembrud og den afslutning fra kanten af feltet. Jeg kan dog godt lide, at David laver skiftet for at aktivere mere af truppen og skabe noget forskelligt at forholde sig til for modstanderen. Der må også komme mere ud af polakkens dybdeløb.
Indskifterne gjorde det solidt bortset fra Oliver Lund, der slet ikke var oppe i tempo til det han kom ind til og det er vel 50/50 om han får lavet straffespark på Kvistgaarden.
Overordnet altså en god reperationskamp, der dog også udstiller nogle af vores markante mangler.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk