Jeg synes, at Bundu har/havde det kæmpe potentiale, men det var godt, at vi fik ham solgt. Det virker som om, at han mentalt ikke er, hvor han skal være. Fysikken blev ellers bygget op henover efteråret og han lignede en spiller, der ville være en profil for os i dette forår.
I forhold til Jesper Hansen og Paddy er det vigtigt at læse. at jeg skrev aktuelt niveau. Essensen er netop, at fodbold er et dynamisk spil, hvor tingene og fodboldspillerne hele tiden udvikler eller "afvikler" sig.
Det kollektive og det individuelle er en symbiose og derfor skyldes en del af Paddys nedtur naturligvis kollektivets nedtur ("serviceringen"), men Paddy er også en del af kollektivet, hvor han ikke har kunnet bidrage med sit vanligt meget høje niveau.
I mine øjne er han blevet væsentligt dårligere som opspilsstation, som presspiller, som trussel og "pladsskaber" i feltet, i hovedspillet på dødbolde osv. Det er rigtigt, at han får færre brugbare indlæg end tidligere, men udnyttelsen af de indlæg er procentmæssigt også faldet.
Patrick Mortensen er snart 33 år, han har udløb til vinter, han har været skidt kørende i godt 12 måneder og har selv luftet tankerne om et eksotisk eventyr til vinter. Jeg tror måske godt, at han kan løfte sig til en mellemting mellem sit top- og nuværende niveau, men umiddelbart synes jeg klart, at det peger mod en mindre rolle fremad og exit inden 2023.
Det er lidt som med David Nielsen. Et smukt ægteskab, som dog er kørt fast og alle trænger til ny luft.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk