Snak

Mere indhold efter annoncen
@Mercenary

Det har været meget sparsomt i medierne med, hvad der reelt er foregået. Har han bare sådan, uden videre, skrevet beskeder til en ansat i fanafdelingen eller har de haft et forholdslignende bekendtskab? Jeg mangler lidt kontekst i sagen.

Hans meritter inden for fodboldverdenen taler sit eget sprog og dem mener jeg ikke, der kan sættes spørgsmålstegn ved. Uagtet dårlig dømmekraft på det personlige plan.

Superliga-kompetente sportschefer hænger desværre ikke på træerne.
Hvad siger i til David Ns spillestil? Jeg tænker sådan groft sagt: omstilling, fight og power/pres.

Jeg vil personligt gerne se det fremover, hvis det betyder bedre resultater. Det behøver ikke være bronze-vindende. Jeg orker ikke at se et hold, der ved 60-min-mærket glemmer at spille fodbold,om de så er foran bagud eller på lige fod med modspillerne.

Hvad siger i andre? Har i håb om en anden stil?
Når bolden ind i målet går, glæde i suppen mange får.
Den gennemsnitlige AGF-fan, i hvert fald som jeg oplever det på stadion, sætter mere pris på en Tøffe-type end en Martin Jørgensen-type. Så jeg vil tro, at den spillestil der har kendetegnet DNs aftryk de sidste mange år i store træk, er ret populær. Altså fokus på aggresivt genpress, masser af løb uden bold og hvor en vunden duel kan betyde mål. Det er så nogle dyder vi er gået lidt væk fra på det seneste må man sige.

Hvis vi indførte en Hjulmandsk/FCN filosofi, tror jeg vi ville begynde at høre utålmodige tilråb fra lægterne. Det kommer dog an på om vi vinder eller ej, men ethvert fodboldhold oplever modgang og jeg tror en fysisk spillestil, hvor der skal kæmpes - også kendt som "let´s fucking go´ taktikken - er mere tilgivet hos vores fans end en spillestil, hvor vi insisterer på at alle mand skal røre bolden før den må sparkes i mål.

Personligt er jeg noget mere pragmatisk, selvom det fodboldromantiske i mig foretrækker en 4-4-2 med en klassisk duo oppe foran, men det må jeg nok gemme til manager-spillene, da de færreste hold praktiserer den slags længere.
Faktisk er det for mig ret ligegyldigt, hvilken formation eller spillestil vi praktiserer, så længe jeg kan se en rød tråd og så længe vi har den tilgang, at vi går efter at få et resultat hver gang. Vi skal altså som udgangspunkt gå efter sejren i alle kampe og indstille taktikken derefter. Om det betyder, at vi står dybt mod topholdene og kører omstillinger eller anvender en spiller på en uvant position for at dæmme op for modstanderens stærkeste kort eller stiller med to angribere i forventningen om, at vi kommer til at stå højt mod et bundhold, hvor indlæg bliver en faktor, er egentlig ligegyldigt. Det vigtige for mig er, at vi går efter resultatet på en måde, hvor vi har flere muligheder (plan a, b, c, etc) end bare at håbe på et mål og så stoppe med at spille fodbold, som virker til at være den eneste plan, der er i spil lige nu. Det ville også være en acceptabel taktik, hvis vi rent faktisk forsvarede os på en måde, der gjorde ondt på modstanderen, som f.eks. mod OB, hvor vi kunne have valgt at holde på bolden meget mere, fremfor at sætte den over styr. At forsvare en føring hjem er ikke en skidt taktik, men det er heller ikke det samme som at overlade alt initiativ til modstanderen.
Dagens trup:
Jesper Hansen, Daniel Gadegaard, Frederik Tingager, Anthony D’ Alberto, Yann Bisseck, Sebastian Hausner, Alexander Munksgaard, Thomas T. Kristensen, Oliver Lund, Nicolai Poulsen, Albert Grønbæk, Mikael Anderson, Jack Wilshere, Mustapha Bundu, Jon Thorsteinsson, Gift Links, Dawid Kurminowski, Patrick Mortensen

Kilde: https://agf.dk/nyheder/2022/april/sidste-nyt-inden-dagens-3f-superligakamp-i-odense

Det vil sige, at Kahl og Brandhof ikke er med, mens Thor, NP og Bundu er. Det betyder at startopstillingen fra sidste opgør mod OB ikke er mulig at gentage - ikke at jeg antyder, at de fortjente det alle sammen:

Jesper Hansen
Munksgaard TK Hausner Lund
Brandhof
Links Wilshere Anderson Grønbæk
Kurminowski

Jeg håber personligt på denne opstilling med tanke på præstationerne i især anden halvleg:

Jesper Hansen
Munksgaard TK Bisseck Lund
NP
Links Wilshere Anderson Thor
Kurminowski


Forsvar:
Hausner smed en lille håndfuld bolde væk helt umotiveret og Bisseck er nok vores bedste spiller, så den udskiftning bør være en no-brainer.

Munksgaard spillede en ok kamp mod OB, Lund ligeså i perioder og med Kahl ude, er alternativet D´Alberto ikke så attraktivt at benytte sig af, så ingen udskiftninger på backs.

Midtbane:
NP for Brandhof giver sig selv med karantæne til Brandhof, men også uden den, burde den udskiftning være på sin plads.
Grønbæk har nydt godt af den manglende konkurrence på det sidste og har leveret nogle halvfesne indsatser, for så at toppe den i sidste kamp med en virkelig ringe kamp fra hans side. Med Thor tilbage bør han få sig en velfortjent pause.
Anderson og Wilshere leverede på et under middel niveau, sammen med resten af holdet, men alternativerne er værre.

Angreb:
Kurminowski scorede et billigt mål og var ellers ikke meget med i kampen. Jeg ville dog alligevel gå med ham, da jeg forventer, at vi kommer til at stå lidt dybere på udebane og med TK og Bisseck til at tage fra på indlæg og NP til at rydde op foran forsvaret, så ser jeg gode muligheder for nogle omstillinger med Links, Kurminowski og Anderson.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/eksklusivt-agf-formand-taler-ud-i-tipsbladet

Jeg spår at Både David og Stig-Inge er i klubben 1. Oktober
https://youtu.be/ihaB8AFOhZo
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ej hvor har AGF bare ikke nogen ordentlige afsluttere. Hvor er det bare ikke ret godt på den sidste tredjedel.
Jeg så ikke kampen i dag, men jeg havde ikke regnet med sejr. Faktisk er det mindst 3 kampe siden, at jeg tabte troen på, at de overhovedet kan vinde.
Så virkelig vigtigt, at Vejle tabte i dag. For vi er 100% afhængige af andres hjælp.
Du har desværre ret i, at vi har brug for hjælp fra Sønderjydske. Nu skal vi bare passe på, at det ikke er dem der overhaler os ha... Ej.

Spillere som gjorde mest indtryk på mig i gårsdagens kamp:

Jesper Hansen (stabilitet)
Munksgaard (stabilitet)
O. Lund - DELVIST - (fight/stabilitet)
Gift Links (energi/fight)
Grønbæk - DELVIST - (energi/fight)
N. Poulsen (stabilitet)

Dem jeg nævner har selvfølgelig også lavet fejl, men den stil og det udtryk de spiller med minder mig om det "gamle" AGF. Noget som jeg gerne ser mere af.
Når bolden ind i målet går, glæde i suppen mange får.
Efter kampen i går sidder jeg noget overraskende tilbage med en positiv fornemmelse. Mere positiv end søndag kl 14 om ikke andet.

Primært skyldes det Vejles nederlag til Sønderjyske. Der var forhåbentligt et hårdt slag, og ekstremt vigtigt når nu overlevelse alene er betinget af andres dårligdom, når vi selv spiller så elendigt.

Men trods mine forventninger, så var der også godt at se, at holdet ikke kollapsede totalt efter OBs scoring. Der var ellers min klare forventning.

Munken og Links for nok lov at spille året ud på højresiden og med Polles retur og JDT taget til nåde, så håber jeg på, at vi spillemæssigt måske kan løfte niveauet bare en anelse de sidste kampe.

Alt dette er selvfølgelig i lyset af helt ekstremt lave forventninger til holdets evner pt. De åbenlyse mangler lige nu er stabilitet i det centrale forsvar og så angriberpositionen. Jeg tror man bør give PM chancen igen, men hvem der skal stå ved siden af Bisseck, det er er kæmpe spørgmål.
@suppengiverglæde.

Med den situation vi står i er det nemlig stabilitet og fight som skal skrabe de 1-3 point sammen som sikrer overlevelse. Når og hvis vi redder os er det HELT andre dyder som skal i spil. De spillere du nævner er der for de fleste ingen fremtid i hvis vi har ambitioner om mere end tons og bundspil.
Annonce