Tobias Mølgaard-tilgangen har været rygtet længe og i betragtning af den rygtede pris (3 mio) og valget af en tysk tjubang træner, der kan finde på at spille med wingbacks, virker det som en meget fornuftig forstærkning.
Al ære og respekt for, at Alexander Munksgaard kom ind og leverede hæderligt på et elendigt AGF-hold i foråret, men nogen rigtig god løsning på højreback bliver han næppe.
D´Alberto passer typemæssigt bedre ind som en offensiv back/wingback, men niveaufaldet i foråret har været helt uacceptabelt. Havde manden været på ung som Eric Kahl havde tålmodigheden været større. Jeg vil ikke helt udelukke, at han kan komme lidt ind i varmen igen, men umiddelbart er det klart bedst, hvis han kunne finde nye græsgange.
Under alle omstændigheder ligner Tobias Mølgaard en væsentlig opgradering af højrebacken. Teknisk er han ikke superstærk, men han har fart, dynamik og løbepensum til at tromle op og ned af højrekanten.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk