Snak

Mere indhold efter annoncen
Viborg kommer til at få problemer, især efter salget af Christian Sørensen. Erstatningen Oliver Bundgaard virker fin, men der er ikke mange der laver de indlæg som CS gør og som Grot har nydt godt af. Og Randers får mere end fortjent i øjebliket, hvilket de også selv er åbne omkring. De skal dog nok komme igang spillemæssigt også og det er vel et tegn på kvalitet, at de får point/vinder i kampe, hvor de har været helt væk, som f.eks. mod os.
FCN overpræsterer også en smule, men jeg kan derimod godt se, at de kan fastholde en topplacering, da de har nogle spillere, som f.eks. Faghir, som mangler at blive kørt ind på holdet. Det kan, skræmmende nok, blive endnu bedre for dem.

Mht. MEM og PM, så synes jeg også de begge trænger til en pause. Grønning skal nok lige helt i form/spilles ind, før han er klar til at starte inde, så der går nok et par kampe endnu, men så tror jeg også, at planen er, at PM og ham kommer til at deles om spilletiden. Jeg har før syntes, at PM har gået fint med i det opbyggende spil, men i går var den helt slem og han smed alt for ofte simple bolde væk.
Mht. MEM, så mangler han tempo og ikke mindst selvtilid. Der var flere situationer i går, hvor han kunne have afsluttet fra gode positioner, men valgte helt uforklarligt at spille bolden bredt. Han fik ellers en del plads i går, men beslutningerne var ofte de forkerte. Jeg kan godt se Yakob vikariere på hans plads i den nærmeste fremtid. Yakob havde et par situationer, hvor han tog lidt for let på duellen og tog forkerte/svære løsninger, men han virker meget spændende.
Jeg har lige haft mulighed for at gense 1. halvleg af FCN-kampen, og der er altså skrevet nogle usandheder om kampen. FCN dominerer jo ikke særlig hårdt de første 25 min og SLET IKKE fra 15-25 min, der skiftes vi til at have bolden.

Og i denne del af kampen har vi lige så meget optræk til mål som FCN. FCN har i starten den afslutning der rammer TKs hånd og derudover et indlæg som er ret giftigt. Og så målet. Thats it. Vi har en god aflevering op til Haugen, der med bedre teknik får en friløber på den. Derudover har vi et godt indlæg fra Kahl som Haugen og PM lige præcis ikke når frem til.

Jeg siger ikke at vi var gode de første 25 min, for det var vi ikke, men FCN bliver dælme talt op. Meget skuffende at se vores pasningsspil i indledningen af kampen, vi smider alt væk og formår slet ikke at skifte side med bolden (FCN presser meget over i siderne og står i øvrigt ufattelig dybt).

Og selvfølgelig skuffende at vi ikke var indstillet på deres mange lange, dybe bolde.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
@Toon Toon!

Det var vel det mest frustrerende, netop at FCN faktisk ikke spiller en sindssygt god fodboldkamp, udover deres 1-0 scoring. Det var et smukt mål, ellers så er den der kamp egentligt bare AGF der helt selv sørger for at tabe den. Jeg ved godt det lyder fjollet, men jeg synes godt nok ikke at vi gjorde det nemt for os selv.

Nuvel, vi ligger stadig inden for top 6, men der var en pointe tidligere i tråden om at BIF, FCK og FCM ligger bag os. Jeg husker ikke lige hvem der skrev det, men jeg stiller mig selv samme spørgsmål: Hvem skal vi slå af for at gafle en top 6 placering?
Randers eller Viborg? Måske får Silkeborg det svært nu?

Lige en hurtig: FCK så meget trætte ud efter deres kamp i det tyske.. man kan jo spekulere hvilket slid det gør på spillerne i længden. De har ikke braget igennem suppen endnu, så måske får de svært :-)
KSDH & Mia San Mia
Helt helt enig, det var mere os der tabte kampen mod FCN end det var FCN der var sprudlende. Det var de på ingen måde. Og alligevel sidder kommentatorerne og gokker den af på hinanden det meste af kampen over FCNs spil. Deres presspil centralt på banen, genpresset, det var godt. Men et dygtigt hold havde spillet sid ud af deres enorme sideforskydning eksempelvis med et sideskift.

Alle 3 mål vi lukker ind kommer ud af lange bolde de spiller i dybden. Det er første gang jeg stiller mig kritisk overfor Uwe, men jeg tilgiver ham, da der nok er mange nye trænere i suppen, der bliver overraskede over FCNs måde at spille på. Det er dog tæt på utilgiveligt, at give så meget bagrum, som vi gjorde, uden så at være oppe på dupperne, når der kommer en direkte aflevering.

Jeg er positiv ift. top 6. Synes der er masser af gode tegn og ting at bygge videre på. Men vores fokus og parathed skal have et nøk op ift. de seneste to kampe.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Det var dyre lærepenge både for Tingager og Uwe. Forhåbentlig spiller vi bedre imod SIF som spiller lidt på samme måde. Jeg håber især som du påpeger at vi ikke giver så meget bagrum. Tingager skal ikke ud i for mange løbedueller.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Efter en start på sæsonen, hvor holdets defensive organisation så ud til at være totalt urokkelig, er det bekymrende, at vi har lukket fem mål ind i de to sidste kampe mod Horsens og Nordsjælland. Vi bliver for alvor testet på den front, når vi går ind til de kommende kampe der hedder: Silkeborg, AaB, FCK, Midtjylland, Nordsjælland og Brøndby. Finder vi ikke tilbage til noget af den stabilitet der kendetegnede sæsonstarten, så kunne de næste seks kampe godt ende med meget, meget få point. Silkeborg og Nordsjælland er begge ude på deres kunstgræsbaner.
@RaSMuS.

Jeg er enig. Det virker til at det der gjorde os stærke i starten af sæsonen, var fordi vi havde en bundsolid defensiv og så lige akkurat nok kynisme til at lægge de afgørende mål. Hvis den defensiv ryger ud af vinduet, så føler jeg slet ikke at vi er offensivt nok anlagt til at kunne jagte sejren når man kommer bagud med 2 mål.

At vi lukker 3 mål ind imod Nordsjælland, ét på straffespark, er skam ikke tilfredsstillende, men det er Horsens kampen der bekymrer mig enormt. Man bør altså kunne sætte sig på sådan en kamp, efter man kommer foran 1-0, med så stærk en defensiv.

Det kan være holdene har fået lidt bedre smag for hvad vi laver, men vi er nødt til at oppe niveauet hen mod de næste kampe.

De næste 6 kampe kan alle ende med en sejr eller et nederlag. Jeg tror vi kan slå alle hold i superligaen lige pt, men vi kan også tabe til dem. Der synes jeg at forcen bør være at have så stærk en defensiv at selv i de kampe hvor vi ikke kan få scoret, så kan man cruise en uafgjort hjem. Vi har forhelvede Polle og tre tårne nede bagved, så må man jo ikke lukke så mange mål ind som vi har gjort de seneste to kampe. Vi spiller jo netop med en 6er, der ikke har meget drev i spillet, for at vi skal være godt anlagt defensiv, hvis målene alligevel begynder at pisse ind, så kan vi ligeså godt sende Hvidt eller MEM derind og så spille med Yakob eller Brandhof fra start, ved siden af Anderson.

Ja, jeg ved godt at det bare er to kampe det drejer sig om, men det er ikke en trend jeg ønsker se fortsætte.
KSDH & Mia San Mia
Dagens kamp er uhyre vigtig. Vi ligger á point med Silkeborg og en sejr kan få os på en midlertidig tredje plads, indtil vi så ser resultatet fra Viborg - Horsens mandag aften.

Silkeborg er en inde i en svær periode. De har mistet deres bedste spiller og har ikke vundet en fodboldkamp siden de slog FCN d. 21/8. De har tabt deres seneste to kampe i Superliga sammenhæng og har lige stødt hovederne sammen med Anderlecht. Er de måske lidt trætte?

AGF derimod går ud og spiller to enormt skuffende kampe mod Horsens og FC Nordsjælland. Spillet på banen har været udmærket til tider, dog mangler vi stadig løsningerne. Jeg glæder mig til at se startopstillingen og håber på at se Grønning fra start i PMs sted.

Jeg tænker at begge holdene står samme sted i forhold til at få gang i maskinen igen i forhold til Superligaen. Derfor er en sejr meget vigtig for dem begge. Vi skal spille på et underlag som nok passer mere til Silkeborg, end det passer til os, men vi er simpelthen nødt til at få point med fra denne her kamp. Der er pres på drengene og vi har fyldt godt op med udebane fans, så det kan ikke være på dén front det går galt.

Hvad tænker i andre om dagens kamp?
KSDH & Mia San Mia
Jeg køber ikke helt historien om, at aftenens kamp er ekstraordinært vigtig. Derudover vil jeg måske ikke kalde den seneste kamp meget skuffende. Spillet mod FCN var da mere lovende end længe i fra det 20 min. og frem. I mine øjne en noget mere interessant og lovende præstation end flere af vores sejre. F.eks. sejren i Herning, som nok vidste noget soliditet og defensiv styrke, men ikke noget spillemæssigt særligt perspektivrigt.

Begge hold kunne godt bruge en sejr for at undgå mediernes kritiske røster og i forhold til Top 6, hvor det er svært at forestille sig begge hold ende. Men omvendt har begge hold stadig et pointantal for antallet af kampe. SIF har også fokus på de europæiske kampe og AGF har som ventet udsving. Det er vel kun helt blåøjede fans ala Jan Schouby, der havde forventet en lineær og uafbrudt opadgående kurve for AGF.

Derudover er Superligaen så jævnbyrdig, at det er svært at udpege "must wins" og kampe med sikre pointtab.

SIF er favorit i dag pga. det ækle underlag, men der er ikke meget i kampbilledet, der skal vores vej for at det ændre sig. Specielt hvis SIF fortsætter deres tendens med at spille meget pænt, men med de manglende 5-10% som gør det superfarligt. Det har været SIF´s problem på det seneste. Bl.a. i torsdags, hvor de flot spillede med mod Anderlecht, men alligevel tabte på en stor fejl og uden selv at omdanne tilløb til chancer til reelle målchancer.

Jeg er spændt på dagens kamp i forhold til, hvad vi tør. Det bliver nok en blanding (sådan de fleste af vores kampe været), men det kan både blive en forsvarskamp og en åben slagsudveksling, hvis vi presser højt.

Det ville være rart med 3 points i dag, men jeg ser mere kampen som én af to muligheder for at lige at sikre sig en pæn midterplacering inden den første landsholdspause. Vi har også en anden mulighed mod AaB næste gang.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Moller

Jeg er enig I at det kan være rigtig svært at kalde de sikre pointtab og must-win kampe, men hvis vi kigger på hvordan de forventede top 6 hold (FCK, FCM og BIF) fortsat skuffer, så synes jeg netop at denne kamp er meget vigtig at slå til i, imens Silkeborg virker nedadgående. Det er kamp jeg normalt ikke ville forvente at få sindssygt meget hjem fra, men jeg er ved bedre mod nu.

FCN kampen bliver nok ikke enige om og fred være med det. Vi ser hvad i dag bringer med sig :-)

God kamp.
KSDH & Mia San Mia
Annonce