På linje med jer andre er jeg også ret bekymret. Jeg har ikke set et minut at træningskampende, men det, jeg har læst, har været alt andet end opløftende. Alligevel vil jeg pege på nogle positive perspektiver - primært fokuseret på, hvorfor vi ikke rykker ned.
For det første er der virkeligt langt fra fodbold på polerede baner i Spanien til Vinterfodbold i Danmark. Banerne vil være elendige, og historikken viser, at man kommer langt med simpelt spil, indtil vejret bliver bedre. I de to svenske træningskampe skulle vi angiveligt prøve offensive spilmønstre af, og det gik ikke prangende. Men herudover har vi ikke tabt i træningskampene. Jeg tror ikke, vi har glemt, hvordan man holder nullet. Jeg tror, vi kommer til at hente point på vores solide defensiv. Og vi skal ikke have ret mange (dommer)marginaler med os ift. efteråret, før det kaster point af sig.
For det andet, er der Mikkel Duelund. Hans niveau ved jeg ikke noget om, men han skulle angiveligt (ifølge Stiften) have en stærk vindermentalitet og trække i en positiv retning rent energimæssigt. Hvis han så finder bare lidt at sit tidligere niveau, kan han godt være en forløsende brik i vores offensiv.
For det tredje er konkurrenterne altså heller ikke super imponerende. Horsens er Horsens, de er solide hjemme, og de gør det godt. Men de er ikke bedre end os. Brøndbys transfervindue er som vanligt ikke specielt imponerende. Det er en varm stol, Jesper Sørensen sætter sig i. Og Brøndbys trup er fyldt med spillere, der ikke helt er gode nok. Brøndby kan ligeså vel som os ryge i problemer. Randers har været på slingrekurs siden midten af efteråret, og de er kommer svækket ud af transfervinduet. Ob er øjensynligt også svækkede. Silkeborg er måske også svækkede, men de kommer til at drage fordel af deres plasticbane. Vi har selvfølgelig en historik med at implodere i foråret, men på papiret er vi ikke dårligere stillet end så mange andre.
For det fjerde har Aab - efter hvad jeg har læst - været decideret ringe i deres træningskampe. Angiveligt skulle tempoet være et alvorligt problem.
For det femte - og denne her går særligt ud til Britz - skal Helenius ikke blot fortsætte målformen. Han skal ud at lede efter målformen. Manden har scoret syv gange i denne sæson i alle turneringer (conf league, pokal og SL). I Superligaen scorede han sidst d. 2. November. Og det var hans første SL mål siden juli måned. Det er så langt fra givet, at han forløser Aabs offensiv.
For det sjette har Tingager udtalt, at denne opstart skulle være hans hårdeste nogensinde. Jeg håber, at det er et udtryk for, at vi har et stort fysisk overskud, for det kan være mange point værd i februar/marts måned.