Virkeligt positivt med en sejr i går. Jeg er stærk tilfreds med foråret so far.
Spillemæssigt var det (heller) ikke blændende i går. Det var faktisk så lidt besnærende, at jeg kun fuldte med med et halvt øje. Men vi holder Horsens fra væsentlige chancer, og vi skaber trods alt nok til at hive en stensikker 2-0 sejr hjem. Herudover forfalder vi ikke til at forsvare 1-0 føringen hjem, men vi spiller i hvert fald i perioder for 2-0 målet.
Mediano har nogle interessante vinkler på vores spil i deres analyse af kampen. Her bliver der peget på, at vi bevidst spiller bredt for ikke at sætte bolden på spil, og at det ligner et bevidst valg for at holde nullet. Herudover bliver der iøvrigt peget på positive tendenser i spillet.
Jeg kan ikke gennemskue, om Medianos analyse holder vand. Men deres præmis er, at det måske er meget fornuftigt med en forsigtig tilgang, så længe vi spiller for at komme i top 6 - og at man kan håbe, vi giver mere slip, når top-6 er afklaret. Og præmissen køber jeg i den grad ind på.
Vi har i foråret været stærke på dødbolde og gode til at holde nullet. Det har nu givet os syv point i tre kampe, som det ville være klassisk AGF at tabe. Jeg er simpelthen ovenud tilfreds. Vi står med to kampe igen med muligheden selv at afgøre, om vi skal i top 6, og vi er forbandet svære at score imod. Alene derfor har jeg svært ved at se os tabe de to næste kampe mod hold i relativt dårlig forfatning.
Selvfølgelig ønsker jeg mig også bedre spil, og jeg forventer i den grad, at vi sætter bolden mere på spil, når top 6 er afklaret. Men jeg syntes egentlig kritikken bør forstumme. I hvert fald den del, der handler om fyring af Stig Inge og Uwe. De to herrer har simpelthen har for lidt tid til at arbejde med holdet. I lyset af, hvor vi var for 10 måneder siden, gør de det fremragende resultatmæssigt. Og succes i AGF skal bygges på kontinuitet. Når man allerede nu ønsker Uwe fyret, så bør man lige tænke på de sidste 20 år inden David Nielsen.
Iøvrigt kan jeg godt følge Toon Toons tanker om fordelene ved at havne i bund 6. Man har tidligere set hold udvikle sig i bund 6 for derefter at brage igennem i sæsonen efter. Nordsjælland i denne sæson er vel det nyeste eksempel. Jeg vil ikke afvise, at vi spillemæssigt ville kunne udvikle os mere i bund 6. Men det ville også blive en masse kampe med væsentligt mindre nerve end kampene i top 6, så det er langt fra givet.
Til gengæld har Simon1900 helt ret i de økonomiske aspekter, men det afhænger også lidt af, hvor Brøndby og tildels FCM havner. I top 6 modtager vi højere placeringspenge. Hvis Brøndby også kommer i top seks, får vi også minimum 4 første- eller andetvalgskampe. Sandsynligvis flere. Jeg vil skyde på 5-6 stykker. I bund seks får vi formentlig ikke en eneste, medmindre vi skal møde Brøndby. Og der er meget stor forskel økonomisk på at blive valgt som første/andetvalg eller ikke. Herudover er antageligvis der flere tilskuere til top 6 kampe, ligesom sponsorkronerne nok også sidder lidt løsere.
I et scenarie, hvor vi skal polstre os lidt ekstra til nogle år med mobiltribuner i Vejlby, vil jeg trods alt helst forsøge at udvikle os i top seks. Det er jeg nu også ret overbevidst om, nok skal lykkes. Hverken Ob eller Randers i deres nuværende forfatning skræmmer mig.