Snak

Mere indhold efter annoncen
Om det er udtryk for agenteri eller blot dårlig dømmekraft, der angiveligt sender Ihler til Landskrona, aner jeg ikke. Jeg ærgrer mig blot over, at en mand, der er åbenlyst bedre end omend meget dyre Sigurd Haugen, bliver solgt. Tilmed af egen avl. Indkøbet af Janni Serra må have sendt Ihler så langt ned i hierarkiet, at han ikke kan se sig selv spille i front any time soon.
Jeg har virkeligt svært ved at se, at Frederik Ihler skulle være væsentligt bedre end Sigurd Haugen.

Alt tyder derimod på det modsatte styrkeforhold.

Det er da muligt, at Frederik Ihler om nogle år bliver betragtet som "the one that got away", men ud fra de nuværende indikatorer så er et skifte helt logisk.

At Ihler lander hos et midterhold i den næstbedste række i Sverige, viser da også, at der er et godt stykke vej niveaumæssigt.

https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Sigurd Haugens situation afhænger meget af egen tålmodighed, AGF´s muligheder på markedet og hvorvidt man vurderer, at Adam Daghim kan erstatte Haugen som det tredje/bevægelige alternativ til angrebet.

Det virker usandsynligt, at Haugen får sit gennembrud i AGF, men der er nok en del ender, som skal passe sammen før han skifter væk. Jeg er ikke sikker på, at det bliver i dette vindue.

Muligvis lander det på en lejeaftale ala Dawid Kurminowski, som jo endte som en succes (fornuftigt salg/damage control).
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Man kunne dælme se forskellen på bredden i kampen mod FCM, må man sige. Er du gal et drop i kvaliteten i de sidste 45 minutter. :O

Vi mangler vel også stadig en ny centerforsvarer, gør vi ikke? Vi har tre, som gør det fint nok, men der skal vel være mere kamp om pladserne derinde eller hvad? Det ligner lidt en garanteret plads i start 11 for de tre lige pt. og der kan trods alt også komme skader på tværs...
Ja vi skal have købt minimum en stopper gerne to.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
At Ihler lander hos et midterhold i den næstbedste række i Sverige, viser da også, at der er et godt stykke vej niveaumæssigt.
Tja, tjo. Vi købte Sigurd Haugen efter en god sæson i OBOS-ligaen, så måske er de to ikke så langt fra hinanden niveaumæssigt som man skulle tro. Haugen har brugt 1.252 minutter over 22 kampe, på at score 2 mål i Superligaen. Ihler har samlet brugt 59 minutter over 6 kampe, på at score 1 mål. Det er et snævert sammenligningsgrundlag, men Haugen er en virkelig, virkelig ringe spiller og uden en egentlig spidskompetence. Ihler er 20 år gammel og af egen avl og kommer fra en fin udlejning i Skive IK, hvor han har bevist sig fint på seniorniveau. Om ikke andet, er der nok lang vej uanset om manden hedder Sigurd eller Frederik.

Misforstå mig ikke. Det er ikke fordi det er nogen "stor" spiller vi sender væk på en baggrund af dårligt sportschef-arbejde eller manglende kontrakttilbud. Men jeg synes, at når vi har spillere fra egne rækker, der som minimum er lige så gode som meget dyre udlændinge, så skal vi bruge dem i stedet for at handle dyre udlændinge fra ringe ligaer. Men der ligger selvfølgelig en professionel afvejning bag, det er jeg da ikke i tvivl om og Landskrona er da heller ingen stor destination. Fred være med det.

Jeg håber, at Sigurd Haugen som minimum lejes ud den kommende sæson.

I forhold til diskussionen om centrale forsvarsspillere, mangler vi akut en starter samt en reserve. Medmindre altså unge Diesel Harrington er set som en potentiel starter.
Jeg synes ikke man skal make fanden på væggen, og især ikke efter i dag, men der er ingen tvivl om at vi sagtens med fordel kunne hente en venstrebenet midtstopper og/eller et reelt alternativ til Beijmo på højre back.

AGF spillede 3. halvleg med en ny målmand : Mikkel Andersen

Et nyt forsvar : Brandhof - Jakob Andersen - Harrington - Akoto - Kahl

En ny midtbane : Callø - Duncan - Sauer

Et nyt angreb : Haugen og Serra

Jeg tænker snarere at problemet var at vi som hold ikke hængte sammen, end at det var dårligt forsvarsspil, der udstillede os.

FCM sluttede med bl.a. Marrony, Brumado, Kaba og Chilufya på banen der har kostet MINDST 100 mio. kr. for dem at anskaffe
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Jeg synes vi leverer godt i dag. Der mangler selvfølgelig en lille smule ift. timing, relationer og rust/form og så mangler der især aftaler/beslutsomhed på den sidste 3. del og så SKRIGER vores hold på en type der kan true modstanderen på fart, med dybdeløb

I målet er Jesper Hansen et sikkert 1. valg, Hutters er et fint talent/3. valg og så skal vi have hentet et 2. valg der er tilfreds med at være seriøs træningsspiller, det kunne være Mikkel Andersen, eller en reel arvtager til Hansen

Højre back er Beijmo sikkert 1. valg. Han er en fin, solid driftssikker type, men jeg kunne godt have tænkt mig at man havde valgt fra en højere hylde. Vi har ikke et brugbart alternativ, hvis Beijmo sidder udenfor. Brandhof er ikke god nok og Akoto næppe heller lige nu.

Venstre back sidder Links på, med Kahl som fin konkurrence. Begge skal lægge på deres spil i denne sæson, for ellers skal vi også opgradere her. Indtil videre er det dog fint. Jeg kunne godt tænke mig at man henter en venstrebenet midtstopper, der kunne være 3. valg/nødløsning på VB, samtidigt med at han er 1. valg/iblandt de 4 der kæmper om en startplads som CB.

Centralt har vi 3 sikre startere. Andersen, Harrington og Akoto kan måske med tiden byde ind, men lige nu SKAL vi have en 4. CB der kan presse de 3 andre.

Til den centrale midtbane har vi MEM der bør være stensikker i start 11, Knudsen der ligner en perfekt afløser for Yakob og Polle + Zach der kan være de lidt mere tacklende typer. Man kan desuden bruge Anderson, Duelund og til nød Brandhof desuden. Callø har vist sig fint frem, men der er et stykke vej endnu og Hvidt + Yakob er først i spil om et halvt til et helt år.

Til den offensive midtbane byder Duelund, Anderson og Bech sig til. Vi har desuden talentfulde typer som Bjur og Sauer der har budt ind i opstarten og Daghim kan helt sikkert også bruges som en 10´er type, selvom han nok mere bliver satset på som 9´er.

I angrebet er Paddy førstevalg, forhåbentligt på lånt tid. Både Serra og Daghim SKAL presse sig på snarest, for selvom Paddy scorede 2 idag og har enkelte fine aktioner, så ligner han bare mere og mere en stivbenet langsom oldboys spiller i for mange situationer.

Det er svært at vide hvor meget vi stadig har at gøre med, men for mig er det en no-brainer at lægge et bud på Emil Frederiksen, hvis han kan frikøbes for 750.000. Worst case kan man se ham an og så beslutte om han eller Bjur skal lejes ud 1. september eller om der er plads til begge i kamptrupperne generelt.

Og det er IKKE tilfældigt at Haugen ikke er nævnt. Han SKAL væk ASAP.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
@Simon

Sigurd Haugen kom fra en vellykket halvsæson i Eliteserien. Han har tilmed spillet gode kampe for AGF og det er ikke rigtigt, at han ikke har nogle spidskompetencer. Haugen er med afstand den dygtigste dybdeløber AGF har haft i mange år. Problemet har været hans evner til at omsætte det til mål og assist/chancer for holdet. Han misser for mange potentielle chancer og mål.

Modsat har Frederik Ihler ikke været i nærheden af spilletid i AGF, han blev vraget i Valur på Island og er først begyndt at lave mål i nedrykningsspillet i 2. division.

Sigurd Haugen bør sendes videre, men det betyder ikke, at han ikke er væsentligt bedre end Ihler.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
@Jelle

Jeg er enig angående opstarten.

Jeg har ikke set dagen kamp men målt på meldingerne spiller vi en god kamp i de 90 min, hvor det ligner en Superligakamp.

Så lever vi fint med, at FCM kværner vores reserver i de sidste 45 min. Det er netop et mindre "realistisk" scenarie. Derudover er det også positivt, at vi også præsterede godt mod Viborg i den forrige træningskamp.

Vi bliver ikke rigtigt klogere på niveauet før om en uge, men tendenserne i træningskampene peger om ikke andet opad.

Den eneste bet i forhold til dagens kamp er vel, at Duelund ikke var med. Man må håbe, at han er klar til både VB og Club Brügge.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk
Annonce