Mølgaard går stadigvæk fint med i det offensive spil, men det kunne være fedt at få den anden side med også, efter Bissecks afgang. Det ligner ikke umiddelbart, at TK er den permanente løsning, især når vi fortsat bliver sat i forbindelse med andre forsvarsspillere, som ikke ligefrem lyder til at være tiltænkt bredden, men mere startopstillingen. Vi mangler da også bredde, men den kommer TK nok til at stå for, desværre. Han er et åbenlyst stort talent, men mangler fortsat det ekstra for at banke døren ind. For at lave den slags ting som Bisseck gjorde, kræver det at man har fuldt ud styr på sine defensive opgaver og spiller med overskud. Der er TK ikke endnu, især ikke på en lidt uvant plads i venstresiden.
Hans vante plads sidder Mølgaard jo tungt på og det er lige ved, at jeg ser Mølgaards afsked som værende en større bet end Bissecks, i hvert fald målt på slutspillet fra sidste sæson. Mølgaard giver dynamik med sine fremstød og er samtidig brølstærk i sine dueller, noget jeg ikke havde troet om ham da han først fik debut på højrebacken. TK må håbe på, at det tager lidt tid at få signet og kørt en ny mand ind og så ellers at Mølgaard nok også trænger til en pause. Der bør være godt med spilletid til TK den næste måneds tid i hvert fald, så det er vigtigt at han viser, at han er til at stole på. Der er lidt for mange børnefejl, som det er lige nu.
Netop de mange fejl gør også, at han fortsat har brug for en Tingager ved sin side, ellers ville det også være en plads han ville kunne kandidere til i fremtiden.